Verse 29

Und es geschah, als Gott die Städte der Ebene zerstörte, da gedachte Gott an Abraham und führte Lot aus der Mitte der Zerstörung, als er die Städte vernichtete, in denen Lot gewohnt hatte.

Other Translations

  • GT, oversatt fra Hebraisk

    Da Gud ødela byene på sletten, husket Gud Abraham.

  • Moderne oversettelse av Bibelen fra 1611 KJV med hebraisk kontekst

    Da Gud ødela byene i lavlandet, husket Gud på Abraham. Han lot Lot gå bort fra ødeleggelsen da han ødela byene der Lot hadde bodd.

  • Norsk King James

    Og det skjedde at da Gud ødela byene i sletten, så Gud husket Abraham, og sendte Lot ut fra ødeleggelsen, da han ødela byene der Lot bodde.

  • Modernisert Norsk Bibel 1866

    Da Gud ødela byene på sletten, husket han Abraham og førte Lot ut av ødeleggelsen da han ødela byene hvor Lot hadde bodd.

  • Oversettelse av hebraiske Bibeltekster til moderne norsk bokmål

    Så da Gud ødela slettens byer, kom Gud i hu Abraham, og han førte Lot ut fra ødeleggelsen, da han ødela byene hvor Lot hadde bodd.

  • Bibelen: En Moderne Oversettelse av King James Version 1611

    Da Gud ødela byene på slettelandet, husket Gud på Abraham og lot Lot unnslippe ødeleggelsen da han ødela byene Lot bodde i.

  • o3-mini KJV Norsk

    Da Gud ødela slettens byer, husket han Abraham, og Lot ble frelst fra ødeleggelsen da han ødela byene der Lot hadde sitt hjem.

  • En Moderne Oversettelse av King James Version 1611 (mar 2025)

    Da Gud ødela byene på slettelandet, husket Gud på Abraham og lot Lot unnslippe ødeleggelsen da han ødela byene Lot bodde i.

  • Lingvistisk bibeloversettelse fra grunntekst

    Da Gud ødela byene på sletten, husket Gud Abraham og førte Lot ut fra ødeleggelsen mens han omstyrtet byene der Lot hadde bodd.

  • Linguistic Bible Translation from Source Texts

    So it came to pass when God destroyed the cities of the plain, he remembered Abraham and brought Lot out from the midst of the overthrow, when he overthrew the cities where Lot had lived.

  • biblecontext

    { "verseID": "Genesis.19.29", "source": "וַיְהִ֗י בְּשַׁחֵ֤ת אֱלֹהִים֙ אֶת־עָרֵ֣י הַכִּכָּ֔ר וַיִּזְכֹּ֥ר אֱלֹהִ֖ים אֶת־אַבְרָהָ֑ם וַיְשַׁלַּ֤ח אֶת־לוֹט֙ מִתּ֣וֹךְ הַהֲפֵכָ֔ה בַּהֲפֹךְ֙ אֶת־הֶ֣עָרִ֔ים אֲשֶׁר־יָשַׁ֥ב בָּהֵ֖ן לֽוֹט׃", "text": "wə-*yəhî* in-*šaḥêt* *ʾĕlōhîm* *ʾet*-*ʿārêy* the-*kikār* wə-*yizkōr* *ʾĕlōhîm* *ʾet*-*ʾAbrāhām* wə-*yəšallaḥ* *ʾet*-*Lôṭ* from-*tôk* the-*hăpêkâ* in-*hăpōk* *ʾet*-the-*ʿārîm* which-*yāšab* in-them *Lôṭ*", "grammar": { "*yəhî*": "Qal imperfect 3rd masculine singular apocopated form - it happened/came to pass", "*šaḥêt*": "Piel infinitive construct - destroying", "*ʾĕlōhîm*": "masculine plural noun (used as singular) - God", "*ʿārêy*": "feminine plural construct - cities of", "*kikār*": "feminine singular noun with definite article - the plain/valley/circle", "*yizkōr*": "Qal imperfect 3rd masculine singular with waw consecutive - he remembered", "*ʾAbrāhām*": "proper noun - Abraham", "*yəšallaḥ*": "Piel imperfect 3rd masculine singular with waw consecutive - he sent out", "*Lôṭ*": "proper noun - Lot", "*tôk*": "masculine singular construct - midst of", "*hăpêkâ*": "feminine singular noun with definite article - the overthrow/destruction", "*hăpōk*": "Qal infinitive construct - overthrowing", "*ʿārîm*": "feminine plural noun with definite article - the cities", "*yāšab*": "Qal perfect 3rd masculine singular - he dwelt/resided" }, "variants": { "*šaḥêt*": "destroying/ruining/corrupting", "*kikār*": "plain/valley/circle/district", "*yizkōr*": "remembered/thought of/kept in mind", "*yəšallaḥ*": "sent out/sent away/delivered", "*tôk*": "midst/middle/among", "*hăpêkâ*": "overthrow/destruction/overturning", "*yāšab*": "dwelt/resided/lived" } }

  • GT, oversatt fra hebraisk Aug2024

    Så skjedde det, da Gud ødela byene på sletten, at Gud husket Abraham, og han sendte Lot ut fra ødeleggelsen da han ødela byene der Lot hadde bodd.

  • Original Norsk Bibel 1866

    Og det skede, der Gud fordærvede de Stæder i den Slette, da kom Gud Abraham ihu; og han lod lede Loth ud midt af Omkastelsen, der han omkastede de Stæder, som Loth boede udi.

  • King James Version 1769 (Standard Version)

    And it came to pass, when God destroyed the cities of the plain, that God remembered Abraham, and sent Lot out of the midst of the overthrow, when he overthrew the cities in the which Lot dwelt.

  • KJV 1769 norsk

    Da Gud ødela byene på Sletten, husket Gud på Abraham og førte Lot ut midt i ødeleggelsen, da han ødela de byene som Lot hadde bodd i.

  • KJV1611 – Modern English

    And it came to pass, when God destroyed the cities of the plain, that God remembered Abraham, and sent Lot out of the middle of the upheaval, when he overthrew the cities in which Lot dwelt.

  • Norsk oversettelse av Webster

    Da Gud ødela byene på sletten, husket han Abraham og førte Lot ut av ødeleggelsene, da han ødela byene Lot bodde i.

  • Norsk oversettelse av Youngs Literal Translation

    Gud husket Abraham da han ødela byene i området, og han lot Lot gå ut av omveltingen da han ødela de byene der Lot bodde.

  • Norsk oversettelse av ASV1901

    Og det skjedde, da Gud ødela byene i sletten, at Gud husket Abraham og sendte Lot ut midt i ødeleggelsen, da han ødela byene der Lot bodde.

  • Norsk oversettelse av BBE

    Så da Gud ødela byene på lavlandet, husket han Abraham, og han lot Lot slippe bort fra ødeleggelsen da han ødela byene Lot bodde i.

  • Tyndale Bible (1526/1534)

    But yet whe God destroyed the cities of ye regio he thought a pon Abraha: and sent Lot out from the dager of the overthrowenge when he overthrewe the cyttes where Lot dwelled.

  • Coverdale Bible (1535)

    For whan God destroyed ye cities of the region, he thought vpon Abraham, and conueyed Lot out of the cities which he ouerthrew, wherin Lot dwelt.

  • Geneva Bible (1560)

    But yet when God destroyed the cities of the plaine, God thought vpon Abraham, and sent Lot out from the middes of the destruction, when he ouerthrewe the cities, wherein Lot dwelled.

  • Bishops' Bible (1568)

    And it came to passe, that when God destroyed the cities of that region, he thought vpon Abraham, and sent Lot out from the middest of the ouerthrow, when he ouerthrewe the cities, in one of the whiche Lot dwelled.

  • Authorized King James Version (1611)

    And it came to pass, when God destroyed the cities of the plain, that God remembered Abraham, and sent Lot out of the midst of the overthrow, when he overthrew the cities in the which Lot dwelt.

  • Webster's Bible (1833)

    It happened, when God destroyed the cities of the plain, that God remembered Abraham, and sent Lot out of the midst of the overthrow, when he overthrew the cities in which Lot lived.

  • Young's Literal Translation (1862/1898)

    And it cometh to pass, in God's destroying the cities of the circuit, that God remembereth Abraham, and sendeth Lot out of the midst of the overthrow in the overthrowing of the cities in which Lot dwelt.

  • American Standard Version (1901)

    And it came to pass, when God destroyed the cities of the Plain, that God remembered Abraham, and sent Lot out of the midst of the overthrow, when he overthrew the cities in which Lot dwelt.

  • Bible in Basic English (1941)

    So it came about that when God sent destruction on the towns of the lowland, he kept his word to Abraham, and sent Lot safely away when he put an end to the towns where he was living.

  • World English Bible (2000)

    It happened, when God destroyed the cities of the plain, that God remembered Abraham, and sent Lot out of the middle of the overthrow, when he overthrew the cities in which Lot lived.

  • NET Bible® (New English Translation)

    So when God destroyed the cities of the region, God honored Abraham’s request. He removed Lot from the midst of the destruction when he destroyed the cities Lot had lived in.

Referenced Verses

  • 5 Mo 9:5 : 5 Nicht wegen deiner Gerechtigkeit oder der Aufrichtigkeit deines Herzens ziehst du ein, um ihr Land zu besitzen; sondern wegen der Bosheit dieser Nationen treibt der HERR, dein Gott, sie vor dir aus, und um das Wort zu erfüllen, das der HERR deinen Vätern, Abraham, Isaak und Jakob, geschworen hat.
  • 1 Mo 8:1 : 1 Und Gott gedachte an Noah und an alle Lebewesen und das Vieh, das mit ihm in der Arche war. Und Gott ließ einen Wind über die Erde wehen, und die Wasser sanken.
  • 1 Mo 12:2 : 2 Und ich will dich zu einer großen Nation machen und dich segnen und deinen Namen groß machen; und du sollst ein Segen sein.
  • 1 Mo 18:23-33 : 23 Und Abraham trat näher und sprach: Willst du auch den Gerechten mit dem Ungerechten verderben? 24 Vielleicht gibt es fünfzig Gerechte in der Stadt. Willst du sie auch vernichten und nicht den Ort verschonen um der fünfzig Gerechten willen, die darin sind? 25 Das sei ferne von dir, so etwas zu tun, dass du den Gerechten mit dem Ungerechten tötest, sodass der Gerechte wie der Ungerechte sei; das sei ferne von dir! Sollte der Richter der ganzen Erde nicht Recht üben? 26 Und der HERR sprach: Wenn ich in Sodom fünfzig Gerechte in der Stadt finde, so will ich um ihretwillen den ganzen Ort verschonen. 27 Und Abraham antwortete und sprach: Siehe, ich habe es auf mich genommen, zum HERRN zu reden, obwohl ich Staub und Asche bin; 28 Vielleicht fehlen fünf an den fünfzig Gerechten? Willst du wegen der fünf die ganze Stadt vernichten? Und er sprach: Wenn ich dort fünfundvierzig finde, will ich sie nicht vernichten. 29 Und er sprach nochmals zu ihm und sagte: Vielleicht gibt es vierzig dort? Und er sprach: Ich werde es um der vierzig willen nicht tun. 30 Und er sprach: Lass den HERRN nicht zornig werden, und ich will reden: Vielleicht gibt es dreißig dort? Und er sprach: Wenn ich dreißig dort finde, werde ich es nicht tun. 31 Und er sagte: Siehe, ich habe es auf mich genommen, zum HERRN zu sprechen: Vielleicht gibt es zwanzig dort? Und er sprach: Ich werde sie um der zwanzig willen nicht vernichten. 32 Und er sprach: Lass den HERRN nicht zornig werden, und ich will noch einmal sprechen: Vielleicht gibt es zehn dort? Und er sprach: Ich werde sie um der zehn willen nicht vernichten. 33 Und der HERR ging seines Weges, als er mit Abraham zu Ende geredet hatte, und Abraham kehrte an seinen Ort zurück.
  • 1 Mo 30:22 : 22 Und Gott gedachte an Rahel, und Gott erhörte sie und öffnete ihren Schoß.
  • Neh 13:14 : 14 Gedenke mir, o mein Gott, dieses, und lösche nicht meine guten Taten aus, die ich für das Haus meines Gottes und für seine Dienste getan habe.
  • Neh 13:22 : 22 Und ich befahl den Leviten, dass sie sich reinigen und kommen sollten, um die Tore zu bewachen, damit der Sabbattag geheiligt werde. Gedenke auch dessen, mein Gott, und verschone mich nach deinem großen Erbarmen.
  • Ps 25:7 : 7 Gedenke nicht der Sünden meiner Jugend noch meiner Übertretungen; nach deiner Gnade gedenke meiner um deiner Güte willen, o HERR.
  • Ps 105:8 : 8 Er hat seines Bundes gedacht auf ewig, des Wortes, das er gebot zu tausend Geschlechtern.
  • Ps 105:42 : 42 Denn er gedachte seiner heiligen Verheißung und Abrahams, seines Dieners.
  • Ps 106:4 : 4 Gedenke meiner, HERR, mit deinem Wohlwollen gegenüber deinem Volk; suche mich heim mit deinem Heil,
  • Ps 136:23 : 23 Der an uns gedachte in unserer Erniedrigung; denn seine Gnade währt ewig:
  • Ps 145:20 : 20 Der HERR bewahrt alle, die ihn lieben, aber alle Gottlosen wird er vernichten.
  • Hes 36:31-32 : 31 Dann werdet ihr an eure bösen Wege und eure Taten, die nicht gut waren, denken und euch vor euch selbst verabscheuen wegen eurer Missetaten und eurer Gräuel. 32 Nicht um euretwillen tue ich dies, spricht Gott der HERR; lasst es euch kund sein: Schämt euch und seid beschämt wegen eurer Wege, Haus Israel!
  • Hos 11:8 : 8 Wie könnte ich dich aufgeben, Ephraim? Wie könnte ich dich preisgeben, Israel? Wie könnte ich dich machen wie Adma, dich stellen wie Zeboim? Mein Herz kehrt sich in mir um, mein Mitgefühl entbrennt.