Verse 13
Und er sprach zu Abram: Wisse mit Gewissheit, dass deine Nachkommen in einem fremden Land Fremdlinge sein werden und es wird sie unterdrücken und knechten vierhundert Jahre lang.
Other Translations
GT, oversatt fra Hebraisk
Så sa Gud til Abram: "Vet at dine etterkommere vil bli fremmede i et land som ikke tilhører dem; der skal de være slaver og bli plaget i fire hundre år.
Moderne oversettelse av Bibelen fra 1611 KJV med hebraisk kontekst
Og han sa til Abram: Vær viss på at din ætt skal være fremmed i et land som ikke tilhører dem, og de skal tjene der, og de skal plage dem i fire hundre år.
Norsk King James
Og Han sa til Abram: Vit sikkert at dine etterkommere skal være fremmede i et land som ikke er deres eget, og de skal tjene dem, og de skal plage dem i fire hundre år.
Modernisert Norsk Bibel 1866
Og han sa til Abram: Du skal vite for visst at dine etterkommere skal bo som fremmede i et land som ikke er deres. De skal tjene det folket, og det vil plage dem i fire hundre år.
Oversettelse av hebraiske Bibeltekster til moderne norsk bokmål
Og Herren sa til Abram: "Vær viss på at din ætt skal bli fremmede i et land som ikke tilhører dem, hvor de skal bli slaver og bli plaget i fire hundre år.
Bibelen: En Moderne Oversettelse av King James Version 1611
Da sa Gud til Abram: Vit for visst at dine etterkommere skal bo som fremmede i et land som ikke er deres, og tjene dem og bli plaget i fire hundre år.
o3-mini KJV Norsk
Og han sa til Abram: «Vær sikker på at din etterkommer skal være en fremmed i et land som ikke tilhører dem, og at de vil tjene dem; de skal plage dem i fire hundre år.»
En Moderne Oversettelse av King James Version 1611 (mar 2025)
Da sa Gud til Abram: Vit for visst at dine etterkommere skal bo som fremmede i et land som ikke er deres, og tjene dem og bli plaget i fire hundre år.
Lingvistisk bibeloversettelse fra grunntekst
Da sa han til Abram: Visselig skal du vite at din ætt skal bo som fremmede i et land som ikke er deres, og de skal gjøre dem til slaver og undertrykke dem i fire hundre år.
Linguistic Bible Translation from Source Texts
The LORD said to him, "Know for certain that your descendants will be foreigners in a land not their own, where they will be enslaved and oppressed for four hundred years."
biblecontext
{ "verseID": "Genesis.15.13", "source": "וַיֹּ֣אמֶר לְאַבְרָ֗ם יָדֹ֨עַ תֵּדַ֜ע כִּי־גֵ֣ר ׀ יִהְיֶ֣ה זַרְעֲךָ֗ בְּאֶ֙רֶץ֙ לֹ֣א לָהֶ֔ם וַעֲבָד֖וּם וְעִנּ֣וּ אֹתָ֑ם אַרְבַּ֥ע מֵא֖וֹת שָׁנָֽה׃", "text": "And-*yōʾmer* to-*ʾAḇrām* *yāḏōaʿ* *tēḏaʿ* that-*gēr* *yihyeh* *zarʿăḵā* in-*ʾereṣ* not to-them and-*ʿăḇāḏûm* and-*ʿinnû* them four *mēʾôṯ* *šānāh*.", "grammar": { "*yōʾmer*": "Qal imperfect 3rd masculine singular with waw consecutive - and he said", "*ʾAḇrām*": "proper name", "*yāḏōaʿ*": "Qal infinitive absolute - to know", "*tēḏaʿ*": "Qal imperfect 2nd masculine singular - you will know", "*gēr*": "masculine singular noun - sojourner/alien", "*yihyeh*": "Qal imperfect 3rd masculine singular - will be", "*zarʿăḵā*": "masculine singular noun with 2nd masculine singular suffix - your seed/offspring", "*ʾereṣ*": "feminine singular noun - land", "*ʿăḇāḏûm*": "Qal perfect 3rd common plural with waw consecutive and 3rd masculine plural suffix - and they will serve them", "*ʿinnû*": "Piel perfect 3rd common plural with waw consecutive - and they will afflict/oppress", "*mēʾôṯ*": "feminine plural construct noun - hundreds of", "*šānāh*": "feminine singular noun - year" }, "variants": { "*yāḏōaʿ* *tēḏaʿ*": "surely know/certainly know (emphatic construction)", "*gēr*": "sojourner/alien/foreigner/stranger", "*zarʿăḵā*": "your seed/your offspring/your descendants", "*ʾereṣ*": "land/earth/territory/country", "*ʿăḇāḏûm*": "serve them/be slaves to them/work for them", "*ʿinnû*": "afflict/oppress/humble/mistreat" } }
GT, oversatt fra hebraisk Aug2024
Så sa Herren til Abram: «Vær forvisset om at dine etterkommere skal bo som fremmede i et land som ikke tilhører dem, og de skal gjøre dem til slaver og plage dem i fire hundre år.
Original Norsk Bibel 1866
Da sagde han til Abram: Du skal visseligen vide, at din Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle tjene de Fremmede, og disse skulle plage dem, fire hundrede Aar.
King James Version 1769 (Standard Version)
And he said unto Abram, Know of a surety that thy seed shall be a stranr in a land that is not theirs, and shall serve them; and they shall afflict them four hundred years;
KJV 1769 norsk
Og han sa til Abram: Vit for visst at dine etterkommere skal være fremmede i et land som ikke er deres, og de skal tjene dem og bli plaget i fire hundre år.
KJV1611 – Modern English
And He said to Abram, Know certainly that your offspring shall be strangers in a land that is not theirs, and shall serve them; and they shall afflict them four hundred years;
Norsk oversettelse av Webster
Herren sa til Abram: "Vit for visst at dine etterkommere skal bo som fremmede i et land som ikke er deres, og de skal tjene dem, og de skal plage dem i fire hundre år.
Norsk oversettelse av Youngs Literal Translation
Da sa Gud til Abram: 'Vit at dine etterkommere skal være fremmede i et land som ikke er deres, og de skal tjene dem og bli undertrykt i fire hundre år.
Norsk oversettelse av ASV1901
Da sa Gud til Abram: Vit for visst at dine etterkommere skal være fremmede i et land som ikke er deres eget, og de skal tjene dem og bli plaget i fire hundre år.
Norsk oversettelse av BBE
Og han sa til Abram: Vit for visst at din ætt skal bo som fremmede i et land som ikke er deres, og de skal gjøre dem til slaver og undertrykke dem i fire hundre år.
Tyndale Bible (1526/1534)
And he sayde vnto Abram: knowe this of a suertie that thi seed shalbe a straunger in a lande that perteyneth not vnto the. And they shall make bondmen of them and entreate them evell iiij. hundred yeares.
Coverdale Bible (1535)
And he sayde vnto Abram: knowe this of a suertye, that thy sede shalbe a strauger, in a londe that is not theirs. And they shall make bonde men of them, and intreate them euell foure hundreth yeares.
Geneva Bible (1560)
Then he saide to Abram, Knowe for a suretie, that thy seede shalbe a stranger in a land, that is not theirs, foure hundreth yeeres, and shall serue them: & they shall intreate them euill.
Bishops' Bible (1568)
And he sayde vnto Abram: Knowe this of a suertie, that thy seede shalbe a straunger in a lande that is not theirs, and shall serue them, and they shall entreate them euyll foure hundreth yeres.
Authorized King James Version (1611)
And he said unto Abram, Know of a surety that thy seed shall be a stranger in a land [that is] not theirs, and shall serve them; and they shall afflict them four hundred years;
Webster's Bible (1833)
He said to Abram, "Know for sure that your seed will live as foreigners in a land that is not theirs, and will serve them. They will afflict them four hundred years.
Young's Literal Translation (1862/1898)
and He saith to Abram, `knowing -- know that thy seed is a sojourner in a land not theirs, and they have served them, and they have afflicted them four hundred years,
American Standard Version (1901)
And he said unto Abram, Know of a surety that thy seed shall be sojourners in a land that is not theirs, and shall serve them; and they shall afflict them four hundred years;
Bible in Basic English (1941)
And he said to Abram, Truly, your seed will be living in a land which is not theirs, as servants to a people who will be cruel to them for four hundred years;
World English Bible (2000)
He said to Abram, "Know for sure that your seed will live as foreigners in a land that is not theirs, and will serve them. They will afflict them four hundred years.
NET Bible® (New English Translation)
Then the LORD said to Abram,“Know for certain that your descendants will be strangers in a foreign country. They will be enslaved and oppressed for four hundred years.
Referenced Verses
- 2 Mo 1:11 : 11 Darum setzten sie Fronvögte über sie, um sie mit Lasten zu bedrücken. Und sie bauten für den Pharao Vorratsstädte, Pitom und Ramses.
- 2 Mo 5:1-9 : 1 Danach gingen Mose und Aaron hinein und sagten dem Pharao: So spricht der HERR, der Gott Israels: Lass mein Volk ziehen, damit sie mir in der Wüste ein Fest feiern können. 2 Und der Pharao sagte: Wer ist der HERR, dass ich seiner Stimme gehorchen und Israel ziehen lassen sollte? Ich kenne den HERRN nicht und werde Israel auch nicht ziehen lassen. 3 Sie sagten: Der Gott der Hebräer hat uns getroffen; lass uns bitte drei Tagesreisen in die Wüste gehen und dem HERRN, unserem Gott, opfern, damit er uns nicht mit Pest oder Schwert schlägt. 4 Aber der König von Ägypten sagte zu ihnen: Warum, Mose und Aaron, haltet ihr das Volk von seiner Arbeit ab? Geht zurück an eure Lasten. 5 Der Pharao sprach weiter: Sieh doch, das Volk des Landes ist nun so zahlreich, und ihr lasst sie von ihren Lasten ruhen. 6 Noch am selben Tag befahl der Pharao den Aufsehern des Volkes und ihren Vorstehern: 7 Ihr sollt dem Volk nicht mehr wie bisher Stroh zum Ziegelmachen geben; sie sollen gehen und sich selbst Stroh sammeln. 8 Von der Zahl der Ziegel, die sie bisher gemacht haben, dürft ihr jedoch nichts vermindern; denn sie sind faul. Deshalb schreien sie: Lass uns gehen und unserem Gott opfern. 9 Lasst die Arbeit dieser Männer schwerer werden, damit sie beschäftigt sind und nicht auf trügerische Worte hören. 10 Da gingen die Aufseher des Volkes hinaus, zusammen mit ihren Vorstehern, und sprachen zu dem Volk: So spricht der Pharao: Ich gebe euch kein Stroh. 11 Geht hinaus, besorgt euch Stroh, wo ihr es finden könnt, doch an eurer Arbeit soll nichts geringer werden. 12 Da zerstreute sich das Volk im ganzen Land Ägypten, um Stoppeln statt Stroh zu sammeln. 13 Und die Aufseher drängten sie und sagten: Erfüllt euer Tagewerk, wie als es noch Stroh gab. 14 Und die Vorsteher der Kinder Israels, die die Aufseher des Pharao über sie gesetzt hatten, wurden geschlagen und gefragt: Warum habt ihr eure Arbeit gestern und heute nicht erfüllt, wie zuvor? 15 Da kamen die Vorsteher der Kinder Israels und schrien zu dem Pharao und sagten: Warum behandelst du deine Knechte so? 16 Man gibt uns Knechten kein Stroh, und dennoch sagt man zu uns: Macht Ziegel! Und siehe, deine Knechte werden geschlagen; doch das Unrecht liegt bei deinem eigenen Volk. 17 Er aber sagte: Ihr seid faul, ihr seid faul! Deshalb sagt ihr: Lass uns gehen und dem HERRN opfern. 18 Geht nun und arbeitet, denn Stroh wird euch nicht gegeben, dennoch sollt ihr die vorgeschriebene Zahl der Ziegel abliefern. 19 Da sahen die Vorsteher der Kinder Israels, dass sie in einer misslichen Lage waren, als man sagte: Ihr sollt nichts von den Ziegeln eures Tagewerks vermindern. 20 Und sie trafen Mose und Aaron, die auf sie warteten, als sie vom Pharao herausgingen. 21 Und sie sprachen zu ihnen: Der HERR möge über euch richten, weil ihr unseren Geruch in den Augen des Pharao und seiner Diener verhasst gemacht habt, und ihnen das Schwert in die Hand gegeben habt, uns zu töten. 22 Da wandte sich Mose an den HERRN und fragte: Herr, warum hast du so übel an diesem Volk gehandelt? Warum hast du mich gesandt? 23 Denn seit ich zum Pharao gegangen bin, um in deinem Namen zu sprechen, hat er diesem Volk Böses zugefügt; und dennoch hast du dein Volk nicht gerettet.
- 2 Mo 12:40-41 : 40 Die Zeit aber, die die Kinder Israels in Ägypten gewohnt hatten, betrug vierhundertdreißig Jahre. 41 Und es geschah am Ende der vierhundertdreißig Jahre, an eben diesem Tag, da zogen alle Heerscharen des HERRN aus dem Land Ägypten.
- 2 Mo 22:21 : 21 Einen Fremden sollst du nicht bedrängen oder bedrücken, denn ihr wart Fremde im Land Ägypten.
- 2 Mo 23:9 : 9 Du sollst auch einen Fremden nicht bedrücken, denn ihr kennt das Herz des Fremden, da ihr Fremde im Land Ägypten wart.
- 3 Mo 19:34 : 34 Der Fremde, der bei euch lebt, soll euch wie ein Einheimischer sein, und ihr sollt ihn lieben wie euch selbst; denn ihr wart Fremde im Land Ägypten: Ich bin der HERR, euer Gott.
- 5 Mo 10:19 : 19 So liebt nun die Fremden, denn ihr wart Fremde im Land Ägypten.
- Ps 105:23-25 : 23 Auch Israel kam nach Ägypten, und Jakob wohnte im Land von Ham. 24 Und er vergrößerte sein Volk sehr und machte sie stärker als ihre Feinde. 25 Er wandte ihr Herz, sein Volk zu hassen, seine Knechte mit List zu behandeln.
- 1 Mo 17:8 : 8 Und ich gebe dir und deinem Nachkommen nach dir das Land, in dem du ein Fremdling bist, das ganze Land Kanaan, als ewigen Besitz; und ich werde ihr Gott sein.
- 2 Mo 1:1-2 : 1 Dies sind die Namen der Kinder Israels, die nach Ägypten kamen; ein jeder kam mit seinem Haus mit Jakob. 2 Ruben, Simeon, Levi und Juda,
- Ps 105:11-12 : 11 Indem er sprach: Dir gebe ich das Land Kanaan, das Los eures Erbes. 12 Als sie noch wenige Leute waren, in der Tat nur wenige, und Fremdlinge darin.