1 Bedre er et tørt brødstykke i fred og ro enn et hus fullt av festmåltider med krangel.

Bedre er en tør Mundbid, naar Rolighed er derhos, end et Huus, fuldt af slagtet (Qvæg), med Trætte.

2 En klok tjener skal herske over en sønn som bringer skam, og han skal få del i arven blant brødrene.

En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

3 Smeltedigelen prøver sølvet og ovnen prøver gullet, men det er Herren som prøver hjertene.

Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

4 En ond person lytter til lovløse lepper, og den som lytter til løgn, hører på en skadelig tunge.

En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.

5 Den som spotter en fattig, forakter hans Skaper, og den som gleder seg over ulykke, skal ikke slippe unna straff.

Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

6 Barnebarn er gamle menneskers krone, og fedrene er stoltheten til barna.

Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

7 Det passer ikke for en dåre å snakke om høye ting, enn mindre for en prins å tale løgn.

Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.

8 En gave er som en verdifull stein for den som gir den; den lykkes med alt det den vender seg til.

Skjenk er en yndig Steen for deres Øine, som eie den; til alt det, man vil vende sig, skal den lykkes.

9 Den som dekker over feil, søker kjærlighet, men den som ripper opp i en sak, skiller nære venner.

Hvo, som skjuler Overtrædelse, søger Kjærlighed, men den, som opripper en Sag, adskiller en Fyrste (fra den anden).

10 En irettesettelse virker mer i en forstandig enn hundre slag på en dåre.

Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).

11 En ond person er på jakt etter opprør, men en grusom budbringer skal sendes mot ham.

Et gjenstridigt (Menneske) søger visseligen efter Ondt, men en grum Engel skal sendes paa ham.

12 Det er bedre å møte en bjørn som har mistet sine unger, enn en dåre i hans dumskap.

(Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.

13 Den som gir ondt tilbake for godt, fra hans hus skal ondskap aldri vike.

Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.

14 Å starte en krangel er som å åpne en demning; gi derfor opp før kampen bryter ut.

Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.

15 Den som rettferdiggjør den onde og den som fordømmer den rettferdige, begge er en vederstyggelighet for Herren.

Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.

16 Hva hjelper det med penger i en dåres hånd for å kjøpe visdom når han ikke har sans for det?

Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

17 En venn elsker alltid, og en bror er født til å hjelpe i nød.

En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.

18 Et menneske uten forstand slår hånden sammen og stiller sikkerhet for sin nabo.

Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.

19 Den som elsker krangel, elsker synd; den som gjør sin dør høy, søker ødeleggelse.

Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.

20 Den som har ondskap i hjertet, skal ikke finne noe godt, og den som er bedragerisk med sin tunge, faller i ulykke.

Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

21 Den som får en tåpe til barn, får sorg, og en tåpes far har ingen glede.

Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

22 Et glad hjerte er god medisin, men en knust ånd fortærer benene.

Et glad Hjerte er en god Lægedom, men et nedslaget Mod fortørrer Been.

23 Den ugudelige tar imot bestikkelser for å bøye rettens veier.

En Ugudelig tager Gave af Skjødet til at bøie Rettens Stier.

24 Visdom hviler for den forstandiges ansikt, men en dåres øyne vandrer over hele jorden.

Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

25 En tåpelig sønn er en sorg for sin far og en bitter pine for henne som fødte ham.

En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

26 Det er ikke godt å straffe en rettferdig, og ei heller å slå edle mennesker som handler i rett.

Det er ikke godt endogsaa at lægge Straf paa den Retfærdige, at slaae Fyrster, (som gjøre) Ret.

27 Den som har kunnskap, sparer sine ord, og en forstandig person er rolig.

Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.

28 Selv en dåre regnes som vis når han tier; den som lukker leppene, blir ansett som forstandig.

Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.