1 Krønikebok 19:19
Der Hadad-Esers Tjenere saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med David og tjente ham; og de Syrer vilde ikke ydermere frelse Ammons Børn.
Der Hadad-Esers Tjenere saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med David og tjente ham; og de Syrer vilde ikke ydermere frelse Ammons Børn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Der Ammons Børn saae, at de Syrer flyede, flyede de og for Abisai Ansigt og kom i Staden; saa vendte Joab tilbage fra Ammons Børn og kom til Jerusalem.
15Og der de Syrer saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da samledes de tilhobe.
16Og Hadad-Eser sendte hen og udførte de Syrer, som vare paa hiin Side Floden, og de kom til Helam; og Sobach, som var Hadad-Esers Stridshøvedsmand, (drog) frem for dem.
17Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen og kom til Helam, og de Syrer rustede sig imod David og strede med ham.
18Men de Syrer flyede for Israels Ansigt, og David ihjelslog af de Syrer (Krigsmændene, som vare paa) syv hundrede Vogne, og fyrretyve tusinde Ryttere, tilligemed slog han og Sobach, hans Stridshøvedsmand, saa han døde der.
19Der alle de Konger, som vare Hadad-Esers Tjenere, saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med Israel og tjente dem; og de Syrer frygtede at hjælpe Ammons Børn ydermere.
14Da drog Joab og det Folk, som var hos ham, frem til Krigen mod de Syrer, og de flyede for hans Ansigt.
15Der Ammons Børn saae, at de Syrer flyede, da flyede og de for Abisai, hans Broders, Ansigt og kom i Staden; og Joab kom til Jerusalem.
16Og der de Syrer saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da sendte de Bud og udførte de Syrer, som vare paa hiin Side Floden; og Sophach, Hadad-Esers Stridshøvedsmand, (drog) frem for dem.
17Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og rustede sig imod dem; og David rustede sig imod de Syrer til Krig, og de strede med ham.
18Men de Syrer flyede for Israels Ansigt, og David ihjelslog af de Syrer (Krigsmændene paa) syv tusinde Vogne og fyrretyve tusinde Fodfolk, tillige dræbte han Sophach, Stridshøvedsmanden.
5Men de Syrer af Damascus kom for at hjælpe Hadad-Eser, Kongen af Zoba, og David slog af de Syrer to og tyve tusinde Mænd.
6Og David lagde (Besætning) udi Syrien i Damascus, og de Syrer bleve Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
7Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.
6Der Ammons Børn saae, at de havde gjort sig stinkende for David, da sendte Hanon og Ammons Børn tusinde Centner Sølv, at leie sig af Mesopotamia og af Syria-Maacha og af Zoba Vogne og Ryttere.
7Og de leiede sig to og tredive tusinde Fodfolk, Vogne og Kongen af Maacha og hans Folk, og de kom og leirede sig lige for Medba; og Ammons Børn samledes af deres Stæder og kom til Krigen.
8Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
9Og Ammons Børn droge ud og rustede sig til Krig for Døren af Stadens (Port); men Kongerne, som vare komne, vare alene paa Marken.
10Der Joab saae, at Krigen var (stillet) imod ham for og bag, da udvalgte han af alle de Udvalgte i Israel og rustede sig imod de Syrer.
11Og det øvrige Folk gav han under sin Broders Abisai Haand, og de rustede sig imod Ammons Børn.
12Og han sagde: Dersom de Syrer blive mig for stærke, da skal du være mig til Frelsning; men dersom Ammons Børn blive dig for stærke, da vil jeg frelse dig.
5Men de Syrer af Damascus kom for at hjælpe Hadad-Eser, Kongen af Zoba; og David slog af de Syrer to og tyve tusinde Mænd.
6Og David lagde Besætning i Damascus udi Syria, saa bleve de Syrer Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
7Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.
6Der Ammons Børn saae, at de stinkede for David, da sendte Ammons Børn hen og leiede de Syrer af Rechobs Huus og de Syrer af Zoba, tyve tusinde (Mænd) Fodfolk, og tusinde Mænd af Kongen af Maacha, og de Mænd af Tob, tolv tusinde Mænd.
7Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
8Og Ammons Børn droge ud og rustede sig til Krig for Døren af Porten; men de Syrer af Zoba og Rechob og de Mænd af Tob og Maacha vare for sig alene paa Marken.
12af Syria og af Moab og af Ammons Børn og af Philisterne og af Amalek og af Hadad-Esers, Rechobs Søns, Kongen af Zobas, Rov.
13Og David gjorde sig navnkundig, der han kom tilbage, efterat han havde slaget de Syrer, (og slog endnu) udi Saltdalen atten Tusinde.
1Og det skede derefter, at Nahas, Ammons Børns Konge, døde, og hans Søn blev Konge i hans Sted.
2Da sagde David: Jeg vil gjøre Miskundhed imod Hanon, Nahas Søn, thi hans Fader gjorde Miskundhed imod mig; og David sendte Bud at lade trøste ham over hans Fader, og Davids Tjenere kom til Ammons Børns Land til Hanon for at trøste ham.
3Da sagde Ammons Børns Fyrster til Hanon: (Synes det) for dine Øine, at David ærer din Fader ved det, han sender dig Trøstere? mon hans Tjenere ikke ere komne til dig for at udforske og at omkaste og at speide Landet?
9Der Thoi, Kongen af Hamath, hørte, at David havde slaget al Hadad-Esers Hær,
9Og der Thou, Kongen af Hamath, hørte, at David havde slaget al Hadad-Esers, Kongen af Zobas, Hær,
10da sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse ham og at velsigne ham, fordi at han havde stredet imod Hadad-Eser og slaget ham, thi Hadad-Eser førte (idelig) Krig imod Thou; og (han havde) allehaande Guldkar og Sølvkar og Kobberkar med sig.
2Han slog og Moabiterne, og Moabiterne bleve Davids Tjenere og førte ham Skjenk til.
3David slog og Hadad-Eser, Kongen af Zoba, imod Hamath, der han drog hen at sætte sin Krigsmagt ved den Flod Phrat.
1Og det skede derefter, at Ammons Børns Konge døde, og Hanon, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
2Da sagde David: Jeg vil gjøre Miskundhed imod Hanon, Nahas Søn, saasom hans Fader gjorde Miskundhed imod mig; og David sendte hen at lade trøste ham formedelst sine Tjenere over hans Fader, og Davids Tjenere kom i Ammons Børns Land.
3Da sagde Ammons Børns Fyrster til Hanon, deres Herre: (Synes det) for dine Øine, at David ærer din Fader, at han sender dig Trøstere? mon David ikke haver sendt sine Tjenere til dig at udforske Stadens (Leilighed) og at speide den og omkaste den?
11Og han sagde: Dersom de Syrer blive mig for stærke, da skal du være mig til Frelsning; men dersom Ammons Børn blive dig for stærke, da vil jeg komme til at frelse dig.
19Og (Nogle) af Manasse faldt til David, der han kom med Philisterne mod Saul til Krig, enddog de hjalp dem ikke; thi Philisternes Fyrster lode ham fare med Raad og sagde: Om han faldt til sin Herre Saul, (maatte det koste os) vore Hoveder.
3David slog og Hadad-Eser, Rechobs Søn, Kongen i Zoba, der han drog hen at sætte sin Krigsmagt ved den Flod Phrath.
8Og det blev ved, at der var Krig; og David drog ud og stred imod Philisterne, og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt.
7Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skede et stort Slag paa den samme Dag, (som var) paa tyve Tusinde.
24Og han samlede Mænd til sig og blev en Høvedsmand for Tropperne, der David slog dem ihjel; og de droge til Damascus og boede i den, og regjerede i Damascus.
23Thi Kongen af Syriens Tjenere sagde til ham: Deres Guder ere Bjergenes Guder, derfor ere de stærkere end vi; men sandeligen, lader os stride mod dem paa det jævne (Land, hvad gjælder), om vi ikke skulle blive stærkere end de?
13Og han lagde Besætning i Edom, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
1Og Benhadad, Kongen i Syrien, samlede al sin Hær, og der vare to og tredive Konger med ham, og Heste og Vogne; og han drog op og beleirede Samaria og stred imod den.
23Da beredte han dem et stort Maaltid; og der de havde ædet og drukket, da lod han dem fare, og de droge til deres Herre; og de syriske Tropper bleve ikke ved at komme i Israels Land.