1 Korinterbrev 11:28
Men (hvert) Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.
Men (hvert) Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29Thi hvo, som æder og drikker uværdigen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør Forskjel paa Herrens Legeme.
30Derfor ere Mange skrøbelige og svage iblandt eder, og en heel Hob sove.
31Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
32Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
33Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen at æde, da deler med hverandre.
34Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.
20Naar I da komme sammen paa eet Sted, saa er dette ikke at æde Herrens Nadvere.
21Thi naar I æde, tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, men den Anden fraadser.
22Thi have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskjæmme dem, som Intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
23Thi jeg annammede det af Herren, som jeg og haver overantvordet eder, at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadt, tog Brødet,
24takkede og brød det, og sagde: Tager, æder! dette er mit Legeme, som brydes for eder; dette gjører til min Ihukommelse!
25desligeste og Kalken, efterat han havde holdt Nadvere, og sagde: Denne Kalk er det nye Testamente i mit Blod; dette gjører, saa ofte som I det drikke, til min Ihukommelse!
26Thi saa ofte som I æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
27Derfor, hvo, som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalk uværdigen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod.
5Randsager eder selv, om I ere i Troen, prøver eder selv; eller kjende I eder ikke selv, at Jesus Christus er i eder? uden saa er, at I ere uduelige.
15Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger:
16Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det ikke Christi Legemes Samfund?
17Thi eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.
18Seer til Israel efter Kjødet; de, som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret?
3Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
4Men hver prøve sin egen Gjerning, og da skal han have Ros for sig selv alene, og ikke for Andre;
22Du haver Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
23Men den Tvivlende, dersom han æder, da er han fordømt, fordi det ikke (skeer) af Tro; men Alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
19Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem og sagde: Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; dette gjører til min Ihukommelse.
20Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt Nadvere, og sagde: Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, hvilket udgydes for eder.
17Og han tog Kalken, takkede og sagde: Tager dette og deler det imellem eder;
22Og der de aade, tog Jesus Brødet, og velsignede og brød det, og gav dem og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.
23Og han tog Kalken, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
26Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød (det), og gav Disciplene (det) og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.
27Og han tog Kalken og takkede, gav dem (den) og sagde: Drikker alle deraf;
8Derfor lader os holde Høitid, ikke med gammel Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.
12Altsaa skal da hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv.
13Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.
15Men den Aandelige bedømmer vel alle Ting, men selv bedømmes han af Ingen.
12Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
7See I paa det Udvortes? Dersom Nogen hos sig selv stoler paa, at han hører Christum til, han slutte igjen fra sig selv, at, ligesom han hører Christum til, saa høre og vi Christum til.
8Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, ei heller ringere, om vi ikke æde.
3Hvo, som æder, foragte ikke den, som ikke æder, og hvo, som ikke æder, dømme ikke den, som æder: thi Gud haver antaget ham.
6Og naar I vilde æde, og naar I vilde drikke, have I da ikke ædet og drukket?
10saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren.
3Men jeg agter det for saare Lidet, at dømmes af eder, eller af en menneskelig Ret; ja jeg dømmer mig end ikke selv;
4thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
21I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævlenes Kalk, I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævlenes Bord.
2Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.
53Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i eder.
6Eders Ros er ikke smuk; vide I ikke, at en liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur?
50Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe.
8Og hvo, som det æder, skal bære sin Misgjerning, thi han har vanhelliget Herrens Hellighed; og den samme Person skal udryddes fra sine Folk.
16Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
55Thi mit Kjød er sandelig Mad, og mit Blod er sandelig Drikke.