1 Kongebok 11:22

Original Norsk Bibel 1866

Og Pharao sagde til ham: Men hvad fattes dig hos mig? og see, du søger efter at drage i dit Land; og han sagde: (Mig fattes) Intet, men lad mig dog fare.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 18:22-23 : 22 Men Ahimaaz, Zadoks Søn, blev endnu ved og sagde til Joab: I hvad det end er, Kjære, lad mig ogsaa løbe efter Cusi; og Joab sagde: Hvorfor vil du løbe, min Søn? du haver dog ikke et (godt) Budskab at udføre. 23 I hvad det end er, (sagde han,) da vil jeg løbe; og han sagde til ham: Løb; saa løb Ahimaaz ad Veien paa den Slette, og løb forbi Cusi.
  • Sal 37:8 : 8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
  • Jer 2:31 : 31 O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?
  • Mark 14:31 : 31 Men han sagde end ydermere: Dersom jeg end skulde døe med dig, vil jeg dog ikke fornegte dig. Men ligesaa sagde de og alle.
  • Luk 22:35 : 35 Og han sagde til dem: Der jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes eder (da) Noget? Men de sagde: (Os fattedes) Intet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    17Men Hadad flyede, han og nogle edomitiske Mænd af hans Faders Tjenere med ham, for at komme til Ægypten; og Hadad var en liden Dreng.

    18Og de gjorde sig rede (og droge) fra Midian, og kom til Paran; og de toge Mænd med sig af Paran og kom i Ægypten til Pharao, Kongen i Ægypten; og han gav ham et Huus og tilsagde ham Underholdning og gav ham et Land.

    19Og Hadad fandt saare (stor) Naade for Pharaos Øine, og han gav ham til Hustru sin Hustrues Søster, Dronningens Tachphenes Søster.

    20Og Tachphenes Søster fødte ham Genubath, hans Søn, og Tachphenes afvante ham udi Pharaos Huus; og Genubath var i Pharaos Huus midt iblandt Pharaos Børn.

    21Der Hadad hørte i Ægypten, at David laae med sine Fædre, og at Joab, Stridshøvedsmanden, var død, da sagde Hadad til Pharao: Lad mig fare, at jeg maa drage til mit Land.

  • 28Da sagde Pharao: Jeg, jeg vil lade eder fare, at I skulle offre til Herren eders Gud i Ørken, dog saa, at I skulle ikke drage længere bort; beder for mig.

  • 56Og han sagde til dem: Holder mig ikke op, thi Herren haver givet mig Lykke paa min Reise; lader mig fare, og jeg vil vandre til min Herre.

  • 23Og jeg haver sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du haver vægret dig for at lade ham fare; see, jeg ihjelslaaer din Søn, din Førstefødte.

  • 5Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?

  • 20Og Pharao befoel Mænd om ham; og de udførte ham og hans Hustru og alt det, han havde

  • 29Og han sagde: Kjære, lad mig fare, thi vor Slægt haver et Slagtoffer i Staden, og min Broder har selv budet mig det, og nu, dersom jeg har fundet Naade for dine Øine, Kjære, da lad mig slippe bort, at jeg maa see mine Brødre; derfor er han ikke kommen til Kongens Bord.

  • 17Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.

  • 69%

    7Saa vend nu tilbage og gak i Fred, at du ikke skal gjøre det, som er ondt for Philisternes Fyrsters Øine.

    8Da sagde David til Achis: Men hvad har jeg gjort, eller hvad har du fundet med din Tjener fra den Dag, jeg har været for dit Ansigt, indtil denne Dag, at jeg ikke skal komme og stride imod min Herre Kongens Fjender?

  • 69%

    31Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gjører eder rede, gaaer ud midt af mit Folk, baade I, saa og Israels Børn; og gaaer, tjener Herren, saa som I have sagt.

    32Tager baade eders Faar og eders Øxne, som I have sagt, og gaaer; og I skulle ogsaa velsigne mig.

  • 1Og Herren sagde til Mose: Jeg vil endnu lade een Plage komme over Pharao og over Ægypten, siden skal han lade (eder) fare herfra; naar han lader eder fare med Alle, skal han aldeles drive eder ud herfra.

  • 24Da kaldte Pharao ad Mose og sagde: Gaaer, tjener Herren, aleneste I skulle lade eders Faar og Øxne blive; ogsaa eders smaae Børn maae fare med eder.

  • 30Og han sagde til ham: Jeg vil ikke gaae (med eder), men jeg vil gaae til mit Land og til min Slægt.

  • 17Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kjære, lad mig drage igjennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa til Moabiternes Konge, han vilde og ikke; saa blev Israel i Kades.

  • 18Og Mose gik, og kom igjen til Jethro, sin Svoger, og sagde til ham: Kjære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og see, om de endnu leve; og Jethro sagde til Mose: Gak i Fred.

  • 68%

    19Og Kongen sagde til Ithai, den Githiter: Hvorfor gaaer ogsaa du med os? vend tilbage og bliv hos Kongen, thi du er fremmed, og du vandrer ogsaa herfra til dit Sted.

    20Du kom igaar, og skulde jeg idag lade dig vanke omkring at gaae med os? men jeg vil gaae, hvorhen jeg kan gaae; vend tilbage og før dine Brødre tilbage; med dig være Miskundhed og Troskab!

  • 17Ophøier du dig endnu over mit Folk, at du ikke vil lade dem fare?

  • 68%

    27Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han vilde ikke lade dem fare.

    28Og Pharao sagde til ham: Gak fra mig, vogt dig, at du ikke mere seer mit Ansigt; thi paa hvilken Dag, du seer mit Ansigt, skal du døe.

  • 2Og Pharao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde, at lade Israel fare; jeg kjender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.

  • 8Da skulle alle disse dine Tjenere komme ned til mig, og nedbøie sig for mig, og sige: Gak ud, du og alt Folket, som er i Følge med dig, og derefter vil jeg gaae ud; og han gik ud fra Pharao med fnysende Vrede.

  • 68%

    5Min Fader tog en Ed af mig og sagde: See, jeg døer; i min Grav, som jeg lod mig grave i Canaans Land, der skal du begrave mig; og nu, Kjære, vil jeg fare op og begrave min Fader, og jeg vil komme igjen.

    6Og Pharao sagde: Far op og begrav din Fader, saasom han tog Ed af dig (derpaa).

  • 11Ikke saa, (men) I Mænd, farer nu hen og tjener Herren, thi det have I begjæret; og man drev dem ud fra Pharaos Ansigt.

  • 18Da kaldte Pharao ad Abram og sagde: Hvi haver du gjort mig dette? hvi gav du mig ikke tilkjende, at hun er din Hustru?

  • 26Og Absalom sagde: Hvis ikke du vil, lad dog Amnon, min Broder, gaae med os; og Kongen sagde til ham: Hvorfor skal han gaae med dig?

  • 17Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.

  • 3Og den Ene sagde: Kjære, vil du, da gak med dine Tjenere; og han sagde: Jeg, jeg vil gaae med.

  • 23Gud opreiste ham ogsaa en Modstander, Reson, Eljadas Søn, som flyede fra sin Herre Hadad-Eser, Kongen af Zoba.

  • 11Gak ind (og) tal til Pharao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn fare af sit Land.

  • 18Og Edom sagde til ham: Du skal ikke gaae igjennem mit (Land), at jeg ikke skal drage ud imod dig med Sværdet.

  • 8Og Mose og Aron bleve hentede tilbage til Pharao, og han sagde til dem: Gaaer, tjener Herren eders Gud; hvilke ere de, som gaae bort?

  • 33Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre.

  • 4Da sagde Kongen af Ægypten til dem: (Du) Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gjerninger? gaaer hen til eders Byrder.

  • 23Og Pharao vendte sig og kom til sit Huus, og lagde end ikke dette paa sit Hjerte.

  • 18Og han sagde: Hvorfor forfølger dog min Herre sin Tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad Ondt er i min Haand?

  • 30Og nu, du vilde endeligen vandre, efterdi du længtes saare til din Faders Huus, hvi haver du stjaalet mine Guder?

  • 18Og han gik ud fra Pharao, og han bad til Herren.

  • 27Jeg vil drage igjennem dit Land, jeg vil gaae alene paa Veien, jeg vil ikke vige til den høire eller venstre Side.