1 Samuelsbok 15:27
Der Samuel vendte sig omkring til at gaae, da holdt han fast ved Fligen af hans kappe, og den blev reven.
Der Samuel vendte sig omkring til at gaae, da holdt han fast ved Fligen af hans kappe, og den blev reven.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28Da sagde Samuel til ham: Herren har idag revet Israels Kongerige fra dig, og han har givet din Næste det, som er bedre end du.
26Da sagde Samuel til Saul: Jeg vil ikke vende tilbage med dig; thi du har forkastet Herrens Ord, og Herren har forkastet dig, at du skal ikke være Konge over Israel.
11Da tog David fat paa sine Klæder og sønderrev dem; det samme (gjorde) ogsaa alle Mændene, som vare hos ham.
14Og han sagde til hende: Hvordan er hans Skikkelse? og hun sagde: Der kommer en gammel Mand op, og han er klædt i en Kappe; da fornam Saul, at det var Samuel, og han bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.
15Og Samuel sagde til Saul: Hvorfor gjorde du mig Uro, at du lod hente mig op? da sagde Saul: Jeg er saare angest, thi de Philister stride imod mig, og Gud er vegen fra mig og svarer mig ikke ydermere, hverken formedelst Propheter eller ved Drømme; derfor lod jeg kalde dig, at, du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gjøre.
16Da sagde Samuel: Men hvorfor vil du spørge mig, efterdi Herren er vegen fra dig og er bleven din Fjende?
17Thi Herren haver gjort for sig, saasom han sagde formedelst mig, og Herren haver revet Riget af din Haand og givet David, din Næste, det.
30Og Ahia tog fat paa samme nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker.
4Og der han kom til Faarestierne ved Veien, da var der en Hule, og Saul gik ind for at skjule sine Fødder; men David og hans Mænd sadde ved Siderne i Hulen.
5Da sagde Davids Mænd til ham: See, (denne er) den Dag, hvorom Herren har sagt dig: See, jeg giver din Fjende i din Haand, at du skal gjøre med ham, saasom godt er for dine Øine; og David stod op og afskar hemmeligen en Flig af Kappen, som Saul (havde paa).
31Da stod Kongen op og sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden, og alle hans Tjenere stode med sønderrevne Klæder.
34Og Samuel gik til Rama; men Saul drog op til sit Huus i Sauls Gibea.
35Og Samuel besøgte ikke Saul mere indtil sin Dødsdag, thi Samuel sørgede over Saul; og det angrede Herren, at han havde gjort Saul til Konge over Israel.
10Da skede Herrens Ord til Samuel, sigende:
11Mig angrer, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig tilbage fra mig og ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.
12Og Samuel stod tidlig op at gaae Saul imøde om Morgenen; og det blev Samuel tilkjendegivet, og man sagde: Saul er kommen til Carmel, og see, han har beskikket sig et Sted, og er gaaen omkring og faret over, og kommer ned til Gilgal.
19Og hvorfor adlød du ikke Herrens Røst? men du ilede til Rov og gjorde det Onde for Herrens Øine.
27Der de kom ned til Enden af Staden, da sagde Samuel til Saul: Siig til Drengen, at han skal gaae bort foran os, og han gik hen; men staa du nu (stille), saa vil jeg lade dig høre Guds Ord.
11Og det skede, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder.
30Og det skede, der Kongen hørte den Qvindes Ord, da sønderrev han sine Klæder, og han gik forbi paa Muren; da saae Folket, og see, der var en Sæk indentil paa hans Kjød.
24Og ogsaa han afførte sig sine Klæder, og ogsaa han propheterede for Samuels Ansigt, og faldt nøgen ned den samme ganske Dag og den ganske Nat; derfor siger man: Er Saul ogsaa iblandt Propheterne?
10Og det skede, der han havde fuldendt at offre Brændofferet, see, da kom Samuel; og Saul gik ud imod ham at velsigne ham.
11Da sagde Samuel: Hvad har du gjort? og Saul sagde: Da jeg saae, at Folket adspredtes fra mig, og du, du kom ikke til den bestemte Tid, og Philisterne vare samlede udi Michmas,
1Og Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel; saa hør nu Herrens Ords Røst.
8Men det skede, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor haver du sønderrevet dine Klæder? Kjære, lad ham komme til mig, saa skal han fornemme, at her er en Prophet i Israel.
14Men Herrens Aand veg fra Saul, og en ond Aand fra Herren forfærdede ham.
14Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?
15Da sagde Saul: De have ført dem fra de Amalekiter, idet Folket sparede det, som godt var af smaat Qvæg og af stort Qvæg, for at offre til Herren din Gud; men det Øvrige have vi ødelagt.
16Da sagde Samuel til Saul: Lad være, saa vil jeg give dig tilkjende, hvad Herren har talet til mig inat; og han sagde til ham: Tal!
19Og det skede, der Kongen hørte Lovens Ord, da sønderrev han sine Klæder.
12Og Saul frygtede for Davids Ansigt; thi Herren var med ham, men han var vegen fra Saul.
15Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre een Dag, førend Saul kom, og sagt:
11Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi at Saadant har været hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visseligen rive Riget fra dig og give din Tjener det.
23Thi Gjenstridighed er en Trolddoms Synd, og at blive ved (deri) er Uretfærdighed og Afgudsdyrkelse; efterdi du har forkastet Herrens Ord, da har han og forkastet dig, at (du skal) ikke være Konge.
24Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst.
13Da sagde Samuel til Saul: Du har handlet daarligen, du har ikke holdt Herrens din Guds Bud, som han bød dig; thi nu havde Herren stadfæstet dit Rige over Israel evindelig.
14Men nu skal dit Rige ikke bestaae; Herren har opsøgt sig en Mand efter sit Hjerte, og ham har Herren budet at være en Fyrste over sit Folk, fordi du ikke har holdt det, som Herren har befalet dig.
4Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igjennem dermed, at disse med Forhud ikke skulle komme og gjennemstikke mig og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og faldt derpaa.
31Saa vendte Samuel tilbage efter Saul, og Saul tilbad for Herren.
9Og det skede, der han vendte sin Skulder at gaae fra Samuel, da omvendte Gud hans (Hjerte) til et andet Hjerte; og alle disse Tegn kom paa den samme Dag.
19Og det skede, der Saul endnu talede med Præsten, at det Bulder, som var i Philisternes Leir, det fik Fremgang og blev stort; da sagde Saul til Præsten: Borttag din Haand.
12Der Qvinden saae Samuel, da raabte hun med stor Røst, og Qvinden sagde til Saul, sigende: Hvi haver du bedraget mig? thi du er Saul.
17Der Samuel saae Saul, da svarede Herren ham: See, (det er) Manden, om hvem jeg sagde dig: Denne skal styre mit Folk.
23Da sagde Samuel til Kokken: Giv hid det Stykke, som jeg gav dig, om hvilket jeg sagde til dig: Læg det hos dig.
12Da løb en Mand af Benjamin af Slagordenen og kom til Silo paa den samme Dag; og hans Klæder vare revne, og der var Jord paa hans Hoved.
12Og Elisa saae det, og han raabte: Min Fader, min Fader, Israels Vogn og hans Ryttere! og han saae ham ikke ydermere; og han tog fat paa sine Klæder og rev dem i to Stykker.
6Og Herrens Aand kom heftig paa ham, og han sled den istykker, som man slider et Kid, og (han havde) ikke Noget i sin Haand; og han gav ikke sin Fader eller sin Moder tilkjende, hvad han havde gjort.
7Og Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de tale til dig; thi de have ikke forkastet dig, men mig have de forkastet, at jeg skal ikke regjere over dem.
2Men Samuel sagde: Hvorledes skal jeg gaae hen? thi Saul skulde høre det og slaae mig ihjel; da sagde Herren: Tag en Kalv af Qvæget med dig, og du skal sige: Jeg er kommen at slagte (Slagtoffer) for Herren.
25Og de gik ned fra Høien til Staden, og han talede med Saul paa Taget.