1 Og Drengen Samuel tjente Herren for Elis Ansigt; og Herrens Ord var dyrt i de samme Dage, der udbrød intet Syn.

2 Og det skede paa den samme Dag, der Eli laae paa sit Sted, og hans Øine begyndte at vorde dumme, at han kunde ikke see,

3 da Samuel havde lagt sig, førend Guds Lampe slukkedes, i Herrens Tempel, der, hvor Guds Ark var,

4 da kaldte Herren ad Samuel, og han sagde: See, her er jeg.

5 Og han løb til Eli og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; men han sagde: Jeg kaldte ikke, gak tilbage, læg dig; og han gik hen og lagde sig.

6 Da blev Herren ved at kalde ydermere ad Samuel, og Samuel stod op og gik til Eli, og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; og han sagde: Jeg kaldte ikke, min Søn, gak tilbage, læg dig.

7 Men Samuel kjendte endnu ikke Herren, og Herrens Ord var endnu ikke aabenbaret for ham.

8 Da blev Herren ved at kalde ad Samuel tredie Gang, og han stod op og gik til Eli, og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; da forstod Eli, at Herren kaldte ad Drengen.

9 Og Eli sagde til Samuel: Gak, læg dig, og det skal skee, dersom han kalder ad dig, da skal du sige: Tal, Herre! thi din Tjener hører; og Samuel gik hen og lagde sig paa sit Sted.

10 Da kom Herren og stillede sig frem, og kaldte som de forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din Tjener hører.

11 Og Herren sagde til Samuel: See, jeg gjør en Ting i Israel, at hvo den hører, ham skulle begge hans Øren klinge.

12 Paa den samme Dag vil jeg stadfæste over Eli alt det, som jeg har talet imod hans Huus, saa jeg (vil) begynde og fuldende det.

13 Thi jeg haver givet ham det tilkjende, at jeg vil være Dommer over hans Huus til evig (Tid) for den Misgjernings Skyld, at han vidste, at hans Sønner gjorde sig foragtelige, og saae ikke mørkt paa dem.

14 Derfor har jeg og svoret Elis Huus, at Elis Huses Misgjerning skal ikke blive forsonet med Slagtoffer eller med Madoffer til evig (Tid).

15 Og Samuel laae indtil om Morgenen, og han lod Dørene op for Herrens Huus; men Samuel frygtede for at give Eli det Syn tilkjende.

16 Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.

17 Og han sagde: Hvad er det for et Ord, som han sagde til dig? Kjære, dølg Intet for mig; Gud gjøre dig saa og lægge saa dertil, dersom du dølger for mig et Ord af alle de Ord, som han talede til dig.

18 Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!

19 Og Samuel blev stor, og Herren var med ham, og han lod ikke falde (noget) af alle sine Ord paa Jorden.

20 Og al Israel fra Dan og indtil Beershaba kjendte, at Samuel var betroet til (at være) en Prophet for Herren.

21 Og Herren blev ved at lade sig see i Silo; thi Herren var aabenbaret for Samuel i Silo ved Herrens Ord.