2 Krønikebok 14:3
Og han borttog de Fremmedes Altere og Høiene, og sønderbrød Støtterne og afhuggede Lundene.
Og han borttog de Fremmedes Altere og Høiene, og sønderbrød Støtterne og afhuggede Lundene.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Og de Altere, som vare paa Achas Sals Tag, som Judæ Konger havde gjort, og de Altere, som Manasse havde gjort i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen; og han skyndte sig derfra og lod kaste deres Støv i Kidrons Bæk.
13Og de Høie, som vare lige for Jerusalem, som vare paa den høire Haand, ved Mashiths Bjerg, hvilke Salomo, Israels Konge, havde bygget for Asthoreth, de Zidoniers Vederstyggelighed, og for Camos, de Moabiters Vederstyggelighed, og for Milkom, Ammons Børns Vederstyggelighed, besmittede Kongen.
14Og han sønderbrød Støtterne og udryddede Lundene, og opfyldte deres Sted med Menneskens Been.
15Ja ogsaa det Alter, som var i Bethel, (og) den Høi, som Jeroboam, Nebats Søn, gjorde, han, som kom Israel til at synde, ja det samme Alter og den Høi nedbrød han; og han opbrændte den Høi, stødte den smaa til Støv og opbrændte Lunden.
3Thi i sit Riges ottende Aar, der han var endnu en Dreng, begyndte han at søge sin Faders Davids Gud, og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Høiene og Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder).
4Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalims Altere, og han afhuggede de Billeder, som vare ovenpaa dem; han sønderbrød baade Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder), og stødte dem smaa og strøede dem paa deres Grave, som havde offret til dem.
5Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem;
6tilmed udi Manasse Stæder og Ephraim og Simeon, ja indtil Naphthali, i deres ødelagte (Stæder) omkring.
7Og der han havde nedbrudt Alterne og Lundene, og sønderknust de udskaarne (Billeder) og stødt dem smaa, og afhugget alle Billeder i alt Israels Land, da vendte han tilbage til Jerusalem.
15Og han borttog de fremmede Guder og det Billede fra Herrens Huus, og alle Alterne, som han havde bygget paa Herrens Huses Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem udenfor Staden.
11Og Asa gjorde det, som ret var for Herrens Øine, som David, hans Fader.
12Og han fordrev Skjørlevnere af Landet og bortskaffede alle stygge Afguder, som hans Fædre havde gjort.
13Dertilmed Maacha, sin Moder, hende afsatte han, at hun skulde ikke være Dronning, fordi hun havde gjort sig Miplezet til Lunden; og Asa udryddede hendes Miplezet og opbrændte den ved Kidrons Bæk.
14Men Høiene toges ikke bort; dog var Asas Hjerte retskaffent med Herren alle hans Dage.
15Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og hvad som han havde helliget, i Herrens Huus, Sølv og Guld og Kar.
13Thi I skulle nedbryde deres Altere og sønderbryde deres Billeder, og afhugge deres Lunde.
16Og Kong Asa afsatte ogsaa (sin) Moder Maacha, at hun ikke skulde være Dronning, fordi hun havde gjort sig Miplezet til Lunden; og Asa udryddede hendes Miplezet og stødte den smaa, og opbrændte den ved Kidrons Bæk.
17Men Høiene toges ikke bort af Israel; dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.
18Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og det, som han (selv) havde helliget, i Guds Huus, Sølv og Guld og Kar.
1Og der alt dette var fuldendt, uddrog al Israel, som fandtes i Judæ Stæder, og de sønderbrøde Støtterne og afhuggede Lundene og nedbrøde Høiene og Alterne af ganske Juda og Benjamin og i Ephraim og Manasse, indtil de havde fuldendt det; siden vendte alle Israels Børn tilbage, hver til sin Eiendom, til deres Stæder.
6Og der hans Hjerte ophøiedes i Herrens Veie, da borttog han fremdeles de Høie og Lunde af Juda.
8Der Asa hørte disse Ord og Odeds, Prophetens, Prophetie, blev han frimodig og borttog Vederstyggelighederne af det ganske Judæ og Benjamins Land og af de Stæder, som han havde indtaget af Ephraims Bjerg, og fornyede Herrens Alter, som var for Herrens Forhuus.
3Og I skulle nedbryde deres Altere, og sønderbryde deres Støtter, og opbrænde deres Lunde med Ild, og afhugge deres Guders udskaarne Billeder, og ødelægge deres Navn af det samme Sted.
2Og Asa gjorde det, som var godt og ret for Herrens hans Guds Øine.
4Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gjøre Loven og Budet.
5Og han borttog Høiene og Billederne af alle Stæder i Juda, da Riget hvilede for ham.
5Men saaledes skulle I gjøre ved dem: I skulle nedbryde deres Altere, og sønderbryde deres Støtter, og afhugge deres Lunde, og opbrænde deres udskaarne Billeder med Ild.
4Han, han borttog Høiene og sønderbrød Støtterne og udryddede Lunden, og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gjort, fordi Israels Børn gjorde den Røgelse indtil denne Dag, og man kaldte den Nechuschthan.
6Og han lod udføre Lunden af Herrens Huus udenfor Jerusalem til Kidrons Bæk, og opbrændte den ved Kidrons Bæk, og stødte den smaa til Støv; og han kastede dens Støv paa Folkets Børns Grave.
7Og han nedbrød de Skjørlevneres Huse, som vare i Herrens Huus, der, hvor Qvinderne vævede Huse til Lunden.
3Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.
3Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde fordærvet, og opreiste Baal Altere, og gjorde en Lund, ligesom Achab, Israels Konge, gjorde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem.
3Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde nedbrudt, og opreiste Altere til Baalim, og gjorde Lunde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem.
12Har ikke denne Ezechias borttaget hans Høie og hans Altere, og sagt til Juda og til Jerusalem, sigende: I skulle tilbede for det ene Alter og derpaa gjøre Røgelse?
23Thi de byggede sig ogsaa Høie og Støtter og Lunde paa hver ophøiet Høi og under hvert grønt Træ.
9Derfor skal Jakobs Ondskab hermed forsones, og dette er al Frugten (deraf), at han skal borttage hans Synd, naar han gjør alle Alterets Stene som adspredte Kalkstene; Lunde og Billeder skulle ikke blive staaende.
30Da sagde Mændene i Staden til Joas: Udfør din Søn, thi han skal døe, fordi han haver nedbrudt det Baals Alter, og fordi han haver afhugget Lunden, som var derhos.
13Og jeg vil oprykke dine Lunde midt ud af dig, og ødelægge dine Fjender.
14Og jeg vil bruge Hevn med Vrede og med Grumhed paa Hedningerne, hvilke ikke have hørt (min Røst).
4Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede og gjorde endnu Røgelse paa Høiene.
4Dog kom Høiene ikke bort; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.
24Og Achas samlede Guds Huses Kar, og brød af Guds Huses Kar, og lukkede Dørene paa Herrens Huus, og gjorde sig Altere i alle Hjørner i Jerusalem.
19Ja ogsaa alle Høienes Huse, som vare i Samarias Stæder, som Israels Konger havde gjort til at opirre (Gud), borttog Josias og gjorde ved dem efter alle de Gjerninger, som han gjorde i Bethel.
14Og de gjorde sig rede og borttoge Alterne, som vare i Jerusalem, og de borttoge alle Røgelsekar og kastede dem i Kidrons Bæk.
10Og de havde opreist sig Støtter og Lunde paa hver ophøiet Høi og under hvert grønt Træ.
35Dog bleve Høiene ikke borttagne, Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene; han, han byggede den høie Port paa Herrens Huus.
43Og han vandrede i alle sin Faders Asas Veie og veg ikke derfra i at gjøre det, som ret var for Herrens Øine.
4Tilmed offrede han og gjorde Røgelse paa de høie (Steder) og paa Høiene og under alle grønne Træer.
26Og du skal bygge Herren din Gud et Alter ovenpaa denne stærke Klippe, hvor den er jævn; og du skal tage den anden Stud og offre et Brændoffer med Træet af Lunden, som du skal afhugge.
2Deres Hjerte deelte sig, nu skulle de ødelægges; han, han skal sønderbryde deres Altere, forstyrre deres Støtter.