2 Korinterbrev 10:1
Men jeg Paulus selv formaner eder ved Christi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som vel er ydmyg, naar jeg er hos eder, men fraværende bruger Myndighed mod eder;
Men jeg Paulus selv formaner eder ved Christi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som vel er ydmyg, naar jeg er hos eder, men fraværende bruger Myndighed mod eder;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.
8Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,
9saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, der er en Saadan, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.
10Jeg formaner dig angaaende min Søn, som jeg haver avlet i mine Lænker, Onesimus,
8Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.
9Paa det at jeg ikke skal synes at ville forfærde eder ved Brevene,
10— thi Brevene, sige de, ere svare og stærke, men Legemets Nærværelse er skrøbelig, og Talen kraftesløs —
11da betænke en Saadan dette, at saadanne, som vi fraværende ere med Ord ved Brevene, saadanne ville vi og nærværende være i Gjerningen.
12Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; I have ingen Uret gjort mig.
13Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium;
30Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herre Jesum Christum og ved Aandens Kjærlighed, at I ville stride med mig i Bøn for mig til Gud,
3efterdi I fordre Beviis paa, at Christus taler i mig, han, som hos eder ikke er skrøbelig, men mægtig i eder;
10Derfor skriver jeg dette fraværende, paa det jeg nærværende ikke skal (behøve at) bruge Strenghed efter den Magt, som Herren haver givet mig til Opbyggelse og ikke til Nedbrydelse.
21Hvad ville I? skal jeg komme til eder med Riis eller med Kjærlighed og Sagtmodigheds Aand?
10altid begjærende i mine Bønner, at jeg dog engang maatte faae Held til, efter Guds Villie, at komme til eder;
1For hvilken Sags Skyld jeg Paulus, Christi Jesu Bundne for Eder, Hedninger:
1Jeg formaner Eder derfor, jeg, den Bundne i Herren, at I skulle vandre værdigen det Kald, med hvilket I ere kaldte,
2med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed,
16Jeg formaner eder derfor, vorder mine Efterfølgere.
3Og jeg var hos eder med Skrøbelighed og med Frygt og med megen Bæven;
21Til Skam siger jeg dette, at vi (deri) vare svage; men det hvoraf Nogen er dristig, — jeg taler i Daarlighed — er og jeg dristig af.
10Taler jeg vel nu Mennesker til Behag, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Ja, dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.
30idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.
1O at I vilde holde mig en liden Daarlighed tilgode! dog, jeg veed, at I holde mig den tilgode.
10Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.
11Jeg er bleven en Daare, idet jeg roser mig. I tvang mig dertil; thi jeg burde prises af eder; thi jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler, alligevel jeg er Intet.
1Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi.
5Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.
5Thi om jeg endog er fraværende med Legemet, saa er jeg dog hos eder i Aanden og glæder mig, idet jeg seer eders Orden og Fastheden af eders Tro paa Christum.
7men vi vare lemfældige iblandt eder. Som en Amme pleier sine Børn,
10Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Christi Navn, at I alle skulle tale det Samme, og at der ikke maa være Splid iblandt eder, men at I skulle være fast forenede i det samme Sind og i den samme Mening.
18Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke haver udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Gjerning,
8Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter Eder alle i Jesu Christi inderlige Kjærlighed.
13Thi hvad er det, hvorudi I vare ringere end de andre Menigheder, uden deri, at jeg ikke selv var eder til Besvær? Tilgiver mig denne Uret!
27Kun at I vandre værdigen Christi Evangelium, saa at, hvad enten jeg kommer og seer Eder, eller er fraværende, jeg dog kan høre om Eder, at I staae faste i een Aand og stride med mig af een Sjæl for Evangelii Tro,
6Thi dersom jeg end vilde rose mig, blev jeg ikke en Daare, thi jeg vilde sige Sandhed; men jeg undlader det, for at ikke Nogen skal tænke høiere om mig, end det, han seer mig at være, eller det, han hører af mig.
13Derfor beder jeg, at I ikke forsage over mine Trængsler, (som jeg lider) for Eder, hvilket er Eders Ære. —
15Dog haver jeg, Brødre! for en Deel skrevet noget dristigt til eder, som den, der paaminder eder, efter den Naade, som mig er given af Gud,
23Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl, at jeg, for at skaane eder, ikke endnu er kommen til Corinth.
10Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke betages mig i Achajæ Lande.
12det er, at jeg hos eder maatte opmuntres tilligemed eder ved den fælles Tro, baade eders og min.
17men disse (forkynde ham) af Kjærlighed, da de vide, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.
20Jeg vilde, at jeg nu var tilstede hos Eder og kunde omskifte min Røst, efterdi jeg er tvivlraadig om Eder.
16Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.
19Mene I atter, at vi forsvare os for eder? Vi tale i Christo for Guds Aasyn; men alt dette, I Elskelige! til eders Opbyggelse.
10Men du haver efterfulgt mig i Lærdom, Vandel, Forsæt, Tro, Langmodighed, Kjærlighed, Taalmodighed,
10Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.
22Jeg beder eder, Brødre! fordrager dette Formaningsord; thi jeg haver og korteligen skrevet eder til.
8Derfor formaner jeg eder, at I kraftigen vise (eders) Kjærlighed mod ham.
30Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.