2 Korinterbrev 10:18
Thi ikke den, der priser sig selv, holder Prøve, men den, som Herren priser.
Thi ikke den, der priser sig selv, holder Prøve, men den, som Herren priser.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16(til) at prædike Evangelium for dem, som boe paa hiin Side af eder, men ikke rose os af det, der var en Anden bestemt, af det allerede Fuldførte.
17Men hvo sig roser, rose sig i Herren!
12Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men de forstaae ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig med sig selv.
13Men vi rose os ikke af det, der ikke er (os) tilmaalt, men deraf, at vi efter det bestemte Maal, hvilket Maal Gud haver tildeelt os, ere komne ogsaa til eder.
12Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.
31at, som skrevet er: Hvo sig roser, rose sig i Herren.
18Thi hvo, som derudi tjener Christo, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene.
2Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.
3Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
4Men hver prøve sin egen Gjerning, og da skal han have Ros for sig selv alene, og ikke for Andre;
3Men jeg agter det for saare Lidet, at dømmes af eder, eller af en menneskelig Ret; ja jeg dømmer mig end ikke selv;
4thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
1Begynde vi atter at prise os selv? eller behøve vi, som Nogle, Anbefalingsbreve til eder eller Anbefalingsbreve fra eder?
18Hvo, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men hvo, som søger hans Ære, som ham udsendte, han er sanddru, og Uret er ikke i ham.
29paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
7See I paa det Udvortes? Dersom Nogen hos sig selv stoler paa, at han hører Christum til, han slutte igjen fra sig selv, at, ligesom han hører Christum til, saa høre og vi Christum til.
8Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.
17Hvad jeg (nu) taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg med saa fast Forvisning roser mig.
18Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.
8En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.
9Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
5Af Saadant vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af mine Skrøbeligheder.
6Thi dersom jeg end vilde rose mig, blev jeg ikke en Daare, thi jeg vilde sige Sandhed; men jeg undlader det, for at ikke Nogen skal tænke høiere om mig, end det, han seer mig at være, eller det, han hører af mig.
9ikke af Gjerninger, for at ikke Nogen skal rose sig.
10saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren.
11Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
3Thi ogsaa Christus levede ikke sig selv til Behag; men, som skrevet staaer: Deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
12Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
23Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom;
10Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
7Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad haver du, som du ikke haver annammet? men dersom du og haver annammet det, hvi roser du dig, som om du ikke havde annammet det?
36til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
2Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.
22Du haver Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
31Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
5Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld.
10Ja det, som havde Herlighed, var i denne Henseende end ikke herligt imod den overvættes Herlighed.
17Derfor haver jeg Ros i Christo Jesu i min Tjeneste for Gud.
14Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort ned i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
5ikke, at vi af os selv ere dygtige til at udtænke Noget, som af os selv, men vor Dygtighed er af Gud,
1At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; thi jeg vil komme til Syner og Herrens Aabenbarelser.
30Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.
6Vi søgte og ikke Ære af Mennesker, hverken af eder, eller af Andre, enddog vi kunde have brugt Myndighed som Christi Apostler;
9Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
6Ær dig ikke selv for Kongens Ansigt, og staa ikke i de Mægtiges Sted.
4Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
10naar han kommer paa hiin Dag, at herliggjøres i sine Hellige og beundres i alle dem, som troe; thi vort Vidnesbyrd er blevet troet hos eder.
44Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke!
41Jeg tager ikke Ære af Mennesker;