2 Korinterbrev 2:8
Derfor formaner jeg eder, at I kraftigen vise (eders) Kjærlighed mod ham.
Derfor formaner jeg eder, at I kraftigen vise (eders) Kjærlighed mod ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7saa at I derimod snarere skulle tilgive og trøste ham, paa det han ikke skal nedsynke i alt for stor Bedrøvelse.
9Thi derfor haver jeg og skrevet, at jeg vilde vide, hvorvidt I holde Prøve, om I ere lydige i Alt.
10Men hvem I tilgive Noget, (den tilgiver) og jeg; thi og jeg, dersom jeg haver tilgivet Noget, da haver jeg tilgivet det for eders Skyld, for Christi Aasyn, paa det vi ikke skulle besnæres af Satan;
5— efterdi jeg hører om den Kjærlighed og den Tro, som du haver til den Herre Jesum og for alle de Hellige —
6at din Deelagtighed i Troen maa, ved Erkjendelsen af alt det Gode, som er i eder, blive virksom for Christum Jesum.
7Thi vi have stor Glæde og Trøst af din Kjærlighed, efterdi de Helliges Hjerter ere blevne vederqvægede ved dig, Broder!
8Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,
9saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, der er en Saadan, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.
19Og jeg formaner eder desmere til at gjøre dette, paa det jeg des snarere kan gives eder igjen.
3Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.
4Thi i megen Kummer og med et beklemt Hjerte skrev jeg eder til under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men paa det I skulde kjende den Kjærlighed, som jeg overflødigen haver til eder.
6saa at vi have formanet Titus, at, ligesom han tilforn begyndte, saa skulde han og fuldende ogsaa denne Velgjerning hos eder.
7Men ligesom I ere overflødige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver, og i eders Kjærlighed til os, (saa seer til), at I og blive overflødige i denne Velgjørenhed.
8Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.
8som ogsaa gav os eders Kjærlighed i Aanden tilkjende.
24Giver dem altsaa for Menighedernes Aasyn Beviis paa eders Kjærlighed og paa det, vi have rost eder for.
30Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herre Jesum Christum og ved Aandens Kjærlighed, at I ville stride med mig i Bøn for mig til Gud,
12Men eder forfremme og overflødiggjøre Herren i Kjærligheden til hverandre og til Alle, ligesom og vi (have den) til eder;
15Og han haver en overvættes Kjærlighed til eder, naar han tænker paa alle eders Lydighed, hvorledes I annammede ham med Frygt og Bævelse.
16Det glæder mig, at jeg kan lide paa eder i Alting.
8Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter Eder alle i Jesu Christi inderlige Kjærlighed.
9Og derom beder jeg, at Eders Kjærlighed maa fremdeles mere og mere forøges tilligemed Kundskab og al Skjønsomhed,
10ja I gjøre endog det Samme mod alle Brødrene, som ere i hele Macedonien; men vi formane eder, Brødre! ydermere at tiltage (deri),
15Hvorfor ogsaa jeg, efterat have hørt om Eders Tro paa den Herre Jesum og om Eders Kjærlighed til alle de Hellige,
28Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I kunne glædes, naar I see ham igjen, og jeg være mindre sorrigfuld.
22Jeg beder eder, Brødre! fordrager dette Formaningsord; thi jeg haver og korteligen skrevet eder til.
6hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du vil gjøre vel, naar du befordrer deres Reise, saaledes som det er sømmeligt for Gud.
3Jeg siger det ikke som Bebreidelse; thi jeg sagde tilforn, at I ere i vort Hjerte til at døe sammen og leve sammen.
17han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Tale og Gjerning!
11thi mig forlænges efter at see eder, paa det at jeg kunde meddele eder nogen aandelig Naadegave, saa at I maatte styrkes,
12det er, at jeg hos eder maatte opmuntres tilligemed eder ved den fælles Tro, baade eders og min.
6Men nu, der Timotheus er kommen til os fra eder og haver forkyndt os til Glæde eders Tro og Kjærlighed, og at I altid tænke paa os til det Bedste og forlænges efter at see os, ligesom og vi eder,
16Jeg formaner eder derfor, vorder mine Efterfølgere.
1Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi eder altsaa i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør eder at omgaaes og tækkes Gud, I (derudi) maatte ydermere tiltage.
20Ja, Broder, lad mig have Glæde af dig i Herren! vederqvæg mit Hjerte i Herren!
21I Tillid til din Lydighed haver jeg skrevet til dig, da jeg veed, at du vil gjøre endog over det, jeg siger.
4idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.
2men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.
13hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;
1Dersom der da er nogen Formaning i Christo, dersom der er nogen Opmuntring af Kjærlighed, dersom der er noget Aandens Samfund, dersom der er nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed,
2da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet,
15Thi maaskee blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, at du maatte have ham evindeligen igjen,
16ikke fremdeles som en Træl, men meer end en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.
10idet vi Nat og Dag indstændigen bede, at vi maatte see eders Ansigt og raade Bod paa eders Troes Mangler?
5Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kjærlighed og til Christi Taalmodighed!
21bevarer eder selv i Guds Kjærlighed, forventende vor Herres Jesu Christi Barmhjertighed til det evige Liv.
4og naar jeg tænker paa dine Taarer, længes jeg efter at see dig, paa det at jeg maatte fyldes med Glæde,
12Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; I have ingen Uret gjort mig.
6ligesom det Christi Vidnesbyrd er blevet befæstet hos eder,
1Dette er nu, I Elskelige! det andet Brev, jeg skriver til eder, hvori jeg ved Paamindelse vækker eders oprigtige Sind,