2 Kongebok 19:1
Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig en Sæk og gik ind i Herrens Huus.
Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig en Sæk og gik ind i Herrens Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og skjulte sig med en Sæk, og gik ind i Herrens Huus.
2Og han sendte Eljakim, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og de ældste af Præsterne, skjulte med Sække, til Esaias, Amoz Søn, Propheten.
2Og han sendte Eljakim, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og de ældste af Præsterne, som havde iført sig Sække, til Esaias, Propheten, Amoz Søn.
3Og de sagde til ham: Saa sagde Ezechias: Denne Dag er Nødens og Straffens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.
18Og Saphan, Cantsleren, gav Kongen tilkjende og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Saphan læste i den for Kongens Ansigt.
19Og det skede, der Kongen hørte Lovens Ord, da sønderrev han sine Klæder.
11Og det skede, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder.
22Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.
37Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder; og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.
14Og Ezechias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Huus, og Ezechias udbredte dem for Herrens Ansigt.
27Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen.
30Og det skede, der Kongen hørte den Qvindes Ord, da sønderrev han sine Klæder, og han gik forbi paa Muren; da saae Folket, og see, der var en Sæk indentil paa hans Kjød.
14Og Ezechias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Huus, og Ezechias udbredte dem for Herrens Ansigt.
15Og Ezechias bad til Herren og sagde:
8Men det skede, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor haver du sønderrevet dine Klæder? Kjære, lad ham komme til mig, saa skal han fornemme, at her er en Prophet i Israel.
1I de samme Dage blev Ezechias dødssyg, og Esaias, Amoz Søn, Propheten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Huus, thi du skal døe og ikke leve.
2Og Ezechias vendte sit Ansigt til Væggen og bad til Herren,
3og sagde: Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd bitterligen.
4Og Herrens Ord skede til Esaias, sigende:
1I de Dage blev Ezechias dødssyg; og Esaias, Amoz Søn, Propheten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Huus, thi du skal døe og ikke leve.
2Og han vendte sit Ansigt omkring til Væggen, og bad til Herren og sagde:
3Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.
4Og det skede, der Esaias var ikke gaaen ud af den mellemste Forgaard, da skede Herrens Ord til ham, sigende:
5Der Kong Ezechias Tjenere kom til Esaias,
20Da stod Kong Ezechias tidlig op og samlede de Øverste i Staden, og gik op til Herrens Huus.
3Da kom Esaias, Propheten, til Kong Ezechias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt, og hvorfra ere de komne til dig? og Ezechias sagde: De ere komne fra et langt fraliggende Land til mig, fra Babel.
4Og han sagde: Hvad have de seet i dit Huus? og Ezechias sagde: De have seet alt det, som er i mit Huus; der var ingen Ting, som jeg jo lod dem see i mine Liggendefæ.
5Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:
14Da kom Esaias, Propheten, til Kong Ezechias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt, og hvorfra ere de komne til dig? og Ezechias sagde: De ere komne af et Land langt fra, fra Babel.
15Og han sagde: Hvad have de seet i dit Huus? og Ezechias sagde: De have seet alt det, som er i mit Huus; der var ingen Ting, som jeg jo viste dem i mine Liggendefæer.
16Da sagde Esaias til Ezechias: Hør Herrens Ord:
6Der den Sag kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Throne, og aflagde sin herlige Kappe af sig, og bedækkede sig med en Sæk, og sad i Asken.
5Der Kong Ezechias Tjenere kom til Esaias,
19Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren.
31Da stod Kongen op og sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden, og alle hans Tjenere stode med sønderrevne Klæder.
16Herre! bøi dine Øren og hør, Herre! oplad dine Øine og see, og hør Senacheribs Ord, som sendte ham hid til at forhaane den levende Gud.
22Og Ezechias havde sagt: Hvad (skal være) Tegn (dertil), at jeg skal gaae op i Herrens Huus?
20Men Kong Ezechias og Esaias, Amoz Søn, Propheten, bade derimod, og de raabte til Himmelen.
1Der Mardochæus fik at vide alt det, som skeet var, da sønderrev Mardochæus sine Klæder og førte sig i Sæk og Aske, og gik ud midt i Staden og raabte med stort og bittert Skrig.
2Og han kom indtil foran Kongens Port; thi man maatte ikke gaae ind ad Kongens Port, iført med en Sæk.
27Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja du ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg ogsaa hørt dig, siger Herren.
20Da sendte Esaias, Amoz Søn, til Ezechias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg haver hørt, hvad du haver bedet til mig imod Senacherib, Kongen af Assyrien.
21Da sendte Esaias, Amoz Søn, til Ezechias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: (Jeg haver hørt,) hvad du haver bedet til mig imod Senacherib, Kongen af Assyrien.
12Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.
15Saa gav Ezechias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer.
26Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.
1Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.
24I de samme Dage blev Ezechias dødssyg, og han bad til Herren; og han talede til ham og gav ham et underligt Tegn.
3Og der jeg hørte dette Ord, sønderrev jeg mit Klædebon og min Kappe, og jeg rev Haar af mit Hoved og mit Skjæg, og sad forskrækket.
2paa den samme Tid talede Herren formedelst Esaias, Amoz Søn, og sagde: Gak, og løs Sækken af dine Lænder, og drag din Sko af din Fod; (og) han gjorde saa, og gik nøgen og barfodet.