1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hephziba.

2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren fordrev fra Israels Børns Ansigt.

3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde fordærvet, og opreiste Baal Altere, og gjorde en Lund, ligesom Achab, Israels Konge, gjorde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem.

4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren sagde: Jeg vil sætte mit Navn i Jerusalem.

5 Og han byggede Altere for al Himmelens Hær i begge Forgaardene ved Herrens Huus.

6 Og han lod sin Søn gaae igjennem Ilden, og var en Dagvælger, og agtede paa Fugleskrig, og stiftede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget Ondt for Herrens Øine til at opirre (ham).

7 Og han satte Lundens udskaarne Billede, som han havde gjort, i det Huus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligen.

8 Og jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder røres fra Landet, som jeg gav deres Fædre, dog om de holde at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dem, og efter al Loven, som Mose, min Tjener, bød dem.

9 Men de adløde ikke; thi Manasse forførte dem til at gjøre værre end Hedningerne, hvilke Herren ødelagde for Israels Børns Ansigt.

10 Da talede Herren formedelst sine Tjenere, Propheterne, og sagde:

11 Fordi at Manasse, Judæ Konge, haver gjort disse Vederstyggeligheder, saa han haver gjort værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare før ham, og kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder,

12 derfor, saa sagde Herren, Israels Gud: See, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, ham skulle begge hans Øren klinge.

13 Og jeg vil udstrække Samarias Maalesnor over Jerusalem, samt Achabs Huses Vægt, og afviske Jerusalem, som den, der afvisker et Fad, afvisker og vender det om paa sin Overdeel.

14 Og jeg vil forlade det Overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender,

15 fordi de gjorde det, som er ondt for mine Øine, og opirrede mig fra den Dag, da deres Fædre droge ud af Ægypten, og indtil denne Dag.

16 Tilmed udøste Manasse ogsaa saare meget uskyldigt Blod, indtil at han fyldte Jerusalem her og der; foruden hans Synd, med hvilken han kom Juda til at synde, til at gjøre det Onde for Herrens Øine.

17 Men det Øvrige af Manasse Handeler og alt det, han haver gjort, og hans Synd, som han syndede, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?

18 Og Manasse laae med sine Fædre og blev begraven i sit Huses Have, som var i Ussas Have, og Amon, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

19 Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede to Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Mesullemeth, Haruz Datter, af Jotba.

20 Og han gjorde det Onde for Herrens Øine, ligesom Manasse, hans Fader, gjorde.

21 Og han vandrede i al den Vei, som hans Fader havde vandret, og tjente de stygge Afguder, som hans Fader tjente, og tilbad for dem.

22 Og han forlod Herren, sine Fædres Gud, og vandrede ikke i Herrens Vei.

23 Og Amons Tjenere forbandt sig imod ham, og de dræbte Kongen i hans Huus.

24 Og Folket i Landet slog dem alle, som havde forbundet sig imod Kong Amon, og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.

25 Men det Øvrige af Amons Handeler, som han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?

26 Og man begrov ham i hans Grav udi Ussas Have, og Josias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.