1 Og Elisa talede til den Qvinde, hvis Søn han havde gjort levende, og sagde: Gjør dig rede og gak bort, du og dit Huus, og vær fremmed, hvor du kan være fremmed; thi Herren kalder ad Hungeren, og den skal ogsaa komme i Landet i syv Aar.

2 Og Qvinden gjorde sig rede og gjorde efter den Guds Mands Ord; og hun drog bort, hun og hendes Huus, og var fremmed i Philisternes Land i syv Aar.

3 Og det skede, der de syv Aar vare tilende, da kom Qvinden tilbage af Philisternes Land; og hun gik ud at raabe til Kongen om hendes Huus og om hendes Ager.

4 Og Kongen talede med Gihesi, den Guds Mands Tjener, og sagde: Kjære, fortæl mig alle de store (Gjerninger), som Elisa haver gjort.

5 Og det skede, der han fortalte Kongen, at han havde gjort en Død levende, see, da raabte den Qvinde, hvis Søn han havde gjort levende, til Kongen om hendes Huus og om hendes Ager; da sagde Gihesi: Min Herre Konge! denne er Qvinden, og denne er hendes Søn, som Elisa gjorde levende.

6 Saa spurgte Kongen Qvinden ad, og hun fortalte ham det; da gav Kongen hende en Kammertjener og sagde: Skaf hende igjen alt det, som hører hende til, med al Agerens Indkomme fra den Dag af, hun forlod Landet, og indtil nu.

7 Derefter kom Elisa til Damascus, da Benhadad, Kongen i Syrien, var syg; og man gav ham det tilkjende og sagde: Den Guds Mand er kommen hid.

8 Da sagde Kongen til Hasael: Tag en Gave med dig og gak imod den Guds Mand, og spørg Herren ad ved ham og siig: Skal jeg leve af denne Sygdom?

9 Og Hasael gik imod ham og tog Gave med sig og allehaande Godt af Damascus, fyrretyve Kamelers Byrde; og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Din Søn Benhadad, Kongen i Syrien, sendte mig til dig og lader sige: Mon jeg skal leve af denne Sygdom?

10 Og Elisa sagde til ham: Gak og siig: Du skal aldeles ikke leve; thi Herren haver ladet mig see, at han skal visselig døe.

11 Og han gjorde sit Ansigt stivt og vendte det (til ham), indiil han bluedes derved: og den Guds Mand græd.

12 Da sagde Hasael: Hvi græder min Herre? og han sage: Fordi jeg veed det Onde, som du skal gjøre Israels Børn: Du skal sætte Ild paa deres faste Stæder og slaae deres udvalgte (Mandkjøn) ihjel med Sværd, og knuse deres spæde Børn og sønderhugge deres frugtsommelige (Qvinder).

13 Og Hasael sagde: Men hvad er din Tjener, den Hund, at han skulde gjøre denne store Ting? og Elisa sagde: Herren haver ladet mig see, at du skal blive Konge over Syrien.

14 Saa gik han fra Elisa og kom til sin Herre; og han sagde til ham: Hvad sagde Elisa dig? og han sagde: Han sagde mig: Du skal visseligen leve.

15 Og det skede den anden Dag, da tog han Ryen og dyppede den i Vandet og udbredte den over hans Ansigt, og han døde; og Hasael blev Konge i hans Sted.

16 Og i det femte Jorams, Achabs Søns, Israels Konges, Aar, da Josaphat var Konge i Juda, blev Joram, Josaphats Søn, Konge i Juda.

17 Han var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede otte Aar i Jerusalem.

18 Og han vandrede i Israels Kongers Vei, ligesom Achabs Huus gjorde, thi Achabs Datter var hans Hustru, og han gjorde det Onde for Herrens Øine.

19 Men Herren vilde ikke fordærve Juda for Davids, sin Tjeners, Skyld, ligesom han havde tilsagt ham, at han vilde give ham et Lys iblandt hans Børn alle Dage.

20 I hans Dage faldt Edom af fra at være under Judæ Herredømme, og de gjorde en Konge over sig.

21 Derfor drog Joram over til Zair, og alle Vognene med ham; og det skede, at han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var omkring ham, dertilmed de Øverste over Vognene, og Folket flyede til deres Pauluner.

22 Dog faldt Edom af fra at være under Judæ Herredømme indtil denne Dag; da faldt og Libna af paa den samme Tid.

23 Men det Øvrige af Jorams Handeler og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?

24 Og Joram laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og Ahasia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

25 I det tolvte Jorams, Achabs, Israels Konges, Søns, Aar blev Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda.

26 Ahasia var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Athalia, Omri, Israels Konges, (Søns) Datter.

27 Og han vandrede i Achabs Huses Vei og gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, som Achabs Huus; thi han var Svoger til Achabs Huus.

28 Og han drog i Krig med Joram, Achabs Søn, mod Hasael, Kongen af Syrien, til Ramoth i Gilead; og de Syrer sloge Joram.

29 Da vendte Kong Joram tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham ved Rama, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Ahasia, Jorams Søn, Judæ Konge, kom ned at besøge Joram, Achabs Søn, i Jisreel, fordi han laae syg.