2 Samuelsbok 14:28

Original Norsk Bibel 1866

Saa blev Absalom to ganske Aar i Jerusalem og saae ikke Kongens Ansigt.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    23Saa gjorde Joab sig rede og drog til Gesur, og førte Absalom til Jerusalem.

    24Men Kongen sagde: Lad ham vende sig til sit Huus og ikke see mit Ansigt; saa vendte Absalom sig til sit Huus og saae ikke Kongens Ansigt.

    25Og der var ikke saa deilig en Mand i al Israel som Absalom, saa at han blev saare rost; der var ingen Lyde paa ham fra hans Fodsaale og indtil hans Hovedisse.

    26Og naar han ragede sit Hoved, — og det skede, naar hvert Aar var til Ende, at han ragede det, thi det var ham for svart, saa han maatte rage det — da veiede hans Hovedhaar to hundrede Sekel med Kongens Vægt.

    27Og Absalom bleve fødte tre Sønner og een Datter, og hendes Navn var Thamar; hun, hun var en deilig Qvinde af Udseende.

  • 83%

    29Og Absalom sendte Bud til Joab for at sende ham til Kongen, men han vilde ikke komme til ham; og han sendte endnu anden Gang, dog vilde han ikke komme.

    30Da sagde han til sine Tjenere: Seer Joabs Stykke (Ager) ved Siden af min, og han har Byg der; gaaer og sætter Ild derpaa; da satte Absaloms Tjenere Ild paa det Stykke.

    31Da stod Joab op og kom til Absalom i Huset, og sagde til ham: Hvorfor satte dine Tjenere Ild paa det Stykke, som hører mig til?

    32Og Absalom sagde til Joab: See, jeg sendte (Bud) til dig og lod sige: Kom hid, at jeg kan sende dig til Kongen og lade sige: Hvorfor er jeg kommen fra Gesur? det var mig godt, at jeg var der endnu; saa lad mig nu see Kongens Ansigt, men er der en Misgjerning hos mig, da slaae han mig ihjel!

    33Og Joab gik ind til Kongen og gav ham det tilkjende, og han kaldte ad Absalom, og han kom ind til Kongen, og han nedbøiede sig paa sit Ansigt til Jorden for Kongens Ansigt, og Kongen kyssede Absalom.

  • 81%

    37Men Absalom flyede og drog til Thalmai, Ammihuds Søn, Kongen af Gesur, og han (David) sørgede over sin Søn alle de Dage.

    38Der Absalom havde flyet og var dragen til Gesur, da blev han der tre Aar.

    39Og Kong Davids (Sjæl) længtes efter at drage ud til Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, at han var død.

  • 79%

    22Men Absalom talede ikke med Amnon, hverken Ondt eller Godt; men Absalom hadede Amnon, fordi han havde krænket Thamar, hans Søster.

    23Og det skede to ganske Aar derefter, da havde Absalom dem, som klippede (Faar) i Baal-Hazor, som er ved Ephraim, og Absalom indbød alle Kongens Børn.

    24Og Absalom kom til Kongen og sagde: Kjære, see, din Tjener har dem, som klippe; Kjære, Kongen og hans Tjenere gaae med din Tjener.

    25Og Kongen sagde til Absalom: Nei, min Søn, Kjære, lad os ikke alle gaae, at vi ikke skulle besvære dig; og der han nødte ham, vilde han dog ikke gaae, men velsignede ham.

    26Og Absalom sagde: Hvis ikke du vil, lad dog Amnon, min Broder, gaae med os; og Kongen sagde til ham: Hvorfor skal han gaae med dig?

    27Da nødte Absalom ham, og han lod Amnon og alle Kongens Børn gaae med ham.

  • 75%

    1Og det skede derefter, at Absalom skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd, som løb frem for ham.

    2Og Absalom stod tidlig op og stod paa Siden af Veien i Porten; og det skede, naar nogen Mand havde en Trætte, at han skulde komme for Kongen til Dom, da kaldte Absalom ad ham og sagde: Af hvilken Stad er du? og han sagde: Din Tjener er af en af Israels Stammer.

    3Da sagde Absalom til ham: See, dine Sager ere gode og rette; men der er Ingen (beskikket) af Kongen, som skal høre dig.

    4Og Absalom sagde: Hvo sætter mig til Dommer i Landet, at hver Mand maa komme til mig, som har Trætte og Dom, at jeg kan hjælpe ham til Ret?

    5Og det skede, naar Nogen kom nær at nedbøie sig for ham, da udrakte han sin Haand og tog fat paa ham og kyssede ham.

    6Og Absalom gjorde paa denne Maade ved al Israel, som kom til Doms til Kongen, og Absalom stjal Israels Mænds Hjerte.

    7Og det skede, der fyrretyve Aar vare tilende, da sagde Absalom til Kongen: Kjære, lad mig gaae, og jeg vil betale mit Løfte, som jeg lovede Herren, i Hebron.

  • 24Men David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham.

  • 1Og Joab, Zerujas Søn, vidste, at Kongens Hjerte var til Absalom.

  • 34Men Absalom flyede, og den unge Karl, Skildvagten, opløftede sine Øine og saae, og see, der drog meget Folk frem paa Veien efter hverandre ved Siden af Bjerget.

  • 18Og Absalom havde taget og opreist sig en Støtte, der han levede, som (staaer) i Kongens Dal, thi han sagde: Jeg haver ingen Søn, (derfor skal denne tjene) til at lade mit Navn ihukomme; og han kaldte den Støtte efter sit Navn, og den kaldes Absaloms Plads indtil denne Dag.

  • 4Og Kongen skjulte sit Ansigt, og Kongen raabte med høi Røst: Min Søn Absalom! Absalom, min Søn, min Søn!

  • 73%

    10Og Absalom sendte Speidere til alle Israels Stammer og lod sige: Naar som I høre Trompetens Lyd, da skulle I sige: Absalom er bleven Konge i Hebron.

    11Og med Absalom gik to hundrede Mænd fra Jerusalem, som vare kaldte, men gik i deres Oprigtighed, og de vidste Intet af al Sagen.

    12Og Absalom sendte Achitophel, den Giloniter, Davids Raad, af hans Stad, af Gilo, der han offrede Offeret; og Forbundet blev stærkt, og Folket gik til og blev mangfoldigt med Absalom.

  • 30Og det skede, der de vare paa Veien, da kom Rygtet til David, og der sagdes: Absalom har slaget alle Kongens Sønner, og der blev ikke een af dem tilovers.

  • 22Da udsloge de for Absalom et Paulun paa Taget, og Absalom gik ind til sin Faders Medhustruer for al Israels Øine.

  • 21Da sagde Kongen til Joab: Kjære, see, du har gjort denne Gjerning; saa gak, lad den unge Mand Absalom komme tilbage.

  • 71%

    29Og Kongen sagde: (Gaaer det) den unge Mand Absalom vel? og Ahimaaz sagde: Jeg saae et stort Bulder, der Joab sendte Kongens Tjener og (mig) din Tjener; men jeg veed ikke, hvad (det var).

    30Og Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og stod.

  • 14Da sagde Joab: Jeg kan ikke tøve saaledes hos dig; saa tog han tre smaae Spyd i sin Haand og stødte dem i Absaloms Hjerte, da han endnu levede, midt i Egen.

  • 20Og Absalom, hendes Broder, sagde til hende: Har din Broder Amnon været hos dig? og nu, min Søster, ti, han er din Broder, læg ikke denne Sag paa dit Hjerte; saa blev Thamar (siddende) og var eenlig i Absaloms, sin Broders, Huus.

  • 37Saa kom Husai, Davids Ven, i Staden, og Absalom kom til Jerusalem.

  • 2Han regjerede tre Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Maacha, Abisaloms Datter.

  • 15Men Absalom og alt Folket, Israels Mænd, kom til Jerusalem, og Achitophel med ham.

  • 1Og det blev Joab tilkjendegivet: See, Kongen græder og sørger over Absalom.

  • 10Og Absalom, som vi havde salvet over os, er død i Krigen, og nu, hvorfor tie I stille om at hente Kongen tilbage?

  • 26Og Israel og Absalom leirede sig i Gileads Land.

  • 9Og Absalom kom lige imod Davids Tjenere, og Absalom red paa en Mule, og der Mulen kom under de indviklede (Grene) af en stor Eeg, da holdtes hans Hoved fast ved Egen, og han blev (hængende) imellem Himmelen og imellem Jorden, men Mulen, som var under ham, løb igjennem.

  • 33Da blev Kongen heftig bevæget og gik op paa Salen i Porten og græd, og der han gik, sagde han saaledes: Min Søn Absalom! min Søn, min Søn Absalom! gid jeg, jeg maatte døe for dig, Absalom, min Søn, min Søn!

  • 6Og hans Fader vilde ikke bedrøve ham i sine Dage, at han maatte have sagt: Hvorfor gjør du saaledes? og han var ogsaa saare deilig af Skikkelse, og (hans Moder) havde født ham (næst) efter Absalom.