2 Samuelsbok 16:4

Original Norsk Bibel 1866

Og Kongen sagde til Ziba: See, alt det, som Mephiboseth haver, skal være dit; og Ziba sagde: Jeg nedbøier mig, lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre Konge!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 23:8 : 8 Og du skal ikke tage Gave; thi Gaven kan forblinde de Seende og forvende de Retfærdiges Sager.
  • 5 Mos 19:15 : 15 Der skal ikke eet Vidne opstaae imod Nogen for nogen Misgjerning eller for nogen Synd, i hvad Synd Nogen haver syndet; efter to Vidners Mund eller efter tre Vidners Mund skal en Sag stadfæstes.
  • 2 Sam 14:4 : 4 Og den thekoitiske Qvinde talede til Kongen, og faldt ned til Jorden paa sit Ansigt og nedbøiede sig, og hun sagde: Frels, o Konge!
  • 2 Sam 14:10-11 : 10 Og Kongen sagde: Den, som taler imod dig, den skal du føre til mig, saa skal han ikke blive ydermere ved at røre ved dig. 11 Og hun sagde: O Konge! Kjære, kom Herren din Gud ihu, at Blodhevnere skulle ikke blive mange til at fordærve, og at de ikke ødelægge min Søn; og han sagde: (Saa vist som) Herren lever, der skal ikke falde (noget) af din Søns Haar paa Jorden.
  • 2 Sam 14:22 : 22 Da faldt Joab paa sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig og velsignede Kongen, og Joab sagde: Idag fornemmer din Tjener, at jeg har fundet Naade for dine Øine, min Herre Konge! idet Kongen gjør efter sin Tjeners Ord.
  • Ordsp 18:13 : 13 (Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.
  • Ordsp 18:17 : 17 Den, som er den Første i sin Trætte, (synes at være) retfærdig, (men) hans Næste kommer og randsager ham.
  • Ordsp 19:2 : 2 Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    1Da David var gaaet lidet over fra Toppen, see, da (kom) Ziba, Mephiboseths Tjener, imod ham med et Par sadlede Asener, og paa dem vare to hundrede Brød og hundrede (Klaser) Rosiner og hundrede (Stykker) Sommerfrugt og en Flaske Viin.

    2Og Kongen sagde til Ziba: Hvad vil du dermed? og Ziba sagde: Asenerne skulle være for Kongens Huus til at ride paa, og Brødet og Sommerfrugten til at æde for de unge Karle, og Vinen til at drikke for den, som bliver træt i Ørken.

    3Og Kongen sagde: Men hvor er din Herres Søn? og Ziba sagde til Kongen: See, han blev i Jerusalem, thi han sagde: Idag skal Israels Huus give mig min Faders Rige igjen.

  • 83%

    1Og David sagde: Mon der er endnu Nogen, som er overbleven af Sauls Huus, saa vil jeg gjøre Miskundhed imod ham for Jonathans Skyld?

    2Og der var en Tjener af Sauls Huus, og hans Navn var Ziba, og de kaldte ham til David, og Kongen sagde til ham: Er du Ziba? og han sagde: (Ja,) din Tjener.

    3Og Kongen sagde: Mon der ikke endnu er Nogen af Sauls Huus? saa vil jeg gjøre Guds Miskundhed imod ham; og Ziba sagde til Kongen: Der er endnu Jonathans Søn, som er brudt paa Fødderne.

    4Og Kongen sagde til ham: Hvor er han? og Ziba sagde til Kongen: See, han er i Machirs, Ammiels Søns, Huus i Lo-Debar.

    5Da sendte Kong David hen og lod hente ham af Machirs, Ammiels Søns, Huus fra Lo-Debar.

    6Og Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, kom til David og faldt ned paa sit Ansigt og nedbøiede sig; og David sagde: Mephiboseth! og han sagde: See, (her er jeg) din Tjener.

    7Og David sagde til ham: Du skal ikke frygte, thi jeg vil visseligen gjøre Miskundhed imod dig for Jonathans, din Faders, Skyld, og jeg vil give dig igjen al din Faders Sauls Mark; men du, du skal stedse æde Brød ved mit Bord.

    8Og han nedbøiede sig og sagde: Hvad er din Tjener, at du seer omkring til en død Hund, saasom jeg er?

    9Da kaldte Kongen ad Ziba, Sauls Dreng, og sagde til ham: Alt det, som hørte Saul og alt hans Huus til, haver jeg givet din Herres Søn.

    10Saa skal du, du og dine Sønner og dine Tjenere, dyrke hans Land og føre (Afgrøden) ind, at din Herres Søn maa have Brød, at han kan æde deraf, men Mephiboseth, din Herres Søn, skal stedse æde Brød ved mit Bord; og Ziba havde femten Sønner og tyve Tjenere.

    11Og Ziba sagde til Kongen: Efter alt det, som min Herre Kongen befaler sin Tjener, saa skal din Tjener gjøre; og (David sagde:) Mephiboseth skal æde ved mit Bord som en af Kongens Børn.

    12Og Mephiboseth havde en liden Søn, hvis Navn var Micha; og Alle, som boede i Zibæ Huus, de vare Mephiboseths Tjenere.

    13Og Mephiboseth boede i Jerusalem, thi han aad stedse ved Kongens Bord; og han var lam paa begge sine Fødder.

  • 82%

    28Thi alt min Faders Huus haver ikke (andet) været end Dødsens Mænd for min Herre Kongen, dog haver du sat din Tjener iblandt dem, som æde ved dit Bord; hvad Retfærdighed haver jeg da ydermere, og hvad ydermere at raabe om til Kongen?

    29Og Kongen sagde til ham: Hvorfor vil du ydermere tale om dine Sager? jeg haver sagt det: Du og Ziba skulle dele Ageren.

    30Og Mephiboseth sagde til Kongen: Han maa ogsaa tage det altsammen, efterat min Herre Kongen er kommen med Fred til sit Huus.

  • 75%

    24Og Mephiboseth, Sauls Søn, kom ned imod Kongen; og han havde ikke tvættet sine Fødder eller redet sit Skjæg, og ei toet sine Klæder fra den Dag, da Kongen var bortgaaen, indtil den Dag, da han kom igjen med Fred.

    25Og det skede, der han i Jerusalem kom imod Kongen, da sagde Kongen til ham: Hvorfor gik du ikke med mig, Mephiboseth?

    26Og han sagde: Min Herre Konge! min Tjener bedrog mig; thi din Tjener sagde: Jeg vil sadle mig Asenet og ride paa det og drage til Kongen, thi din Tjener er lam.

  • 22Da faldt Joab paa sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig og velsignede Kongen, og Joab sagde: Idag fornemmer din Tjener, at jeg har fundet Naade for dine Øine, min Herre Konge! idet Kongen gjør efter sin Tjeners Ord.

  • 7Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn.

  • 5Og Kong David kom til Bahurim, og see, der gik en Mand derudfra af Sauls Huses Slægt, hvis Navn var Simei, Geras Søn, som udgik flux og bandede.

  • 38Og Kongen sagde: Chimham skal drage over med mig, og jeg, jeg vil gjøre mod ham, hvad dig godt synes; ja, alt det, som du udvælger hos mig, vil jeg gjøre dig.

  • 4Og Israels Konge svarede og sagde: Efter dine Ord (skal det være), min Herre Konge! jeg er din, og alt det, jeg haver.

  • 36Din Tjener skal gaae lidet over Jordanen med Kongen; men hvorfor vil Kongen gjøre mig et saadant Vederlag?

  • 8Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgjøre dig det, og lad de unge Karle finde Naade for dine Øine, thi vi ere komne paa en god Dag; Kjære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand finder.

  • 6Og nu gjøre Herren Miskundhed og Troskab mod eder; og jeg, jeg vil ogsaa gjøre mod eder det Gode, fordi I gjorde denne Gjerning.

  • 30Og det skal skee, naar Herren gjør min Herre efter alt det Gode, som han haver talet over dig, og budet dig at være en Fyrste over Israel,

  • 17Og tusinde Mænd vare med ham af Benjamin, og den Tjener Ziba af Sauls Huus, og hans femten Sønner og hans tyve Tjenere med ham, og de kom lykkeligen over Jordanen førend Kongen.

  • 5Og David sagde til Achis: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, saa lad dem give mig Rum i een af Stæderne i Landet, at jeg maa boe der; thi hvorfor skal din Tjener boe i den kongelige Stad hos dig?

  • 38Og Simei sagde til Kongen: Det Ord er godt; ligesom min Herre Kongen haver talet, saa skal din Tjener gjøre; saa boede Simei i Jerusalem mange Dage.

  • 7Men du skal gjøre Miskundhed med Barsillai, den Gileaditers, Sønner, og de skulle være iblandt dem, som æde ved dit Bord; thi saaledes holdt de sig nær til mig, der jeg flyede for Absalom, din Broder.

  • 21Da sagde Saul: Velsignede være I for Herren, at I ynkes over mig.

  • 16Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv.

  • 19Og han sagde til Kongen: Min Herre, tilregn mig ikke den Misgjerning, og kom ikke ihu, hvad din Tjener handlede ilde paa den Dag, da min Herre Kongen gik ud af Jerusalem, at Kongen skulde lægge det paa sit Hjerte.

  • 68%

    9Da sagde Abisai, Zerujas Søn, til Kongen: Hvorfor skulde denne døde Hund bande min Herre Kongen? Kjære, lad mig gaae over, og jeg vil borttage hans Hoved.

    10Men Kongen sagde: Hvad haver jeg med eder at gjøre, I Zerujas Sønner? thi lad ham bande, fordi at Herren har sagt til ham: Band David, hvo kan da sige: Hvorfor gjorde du saa?

  • 8Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: See, (her er) Isboseths, Sauls Søns, din Fjendes, Hoved, som søgte efter dit Liv; saa haver Herren paa denne Dag givet min Herre Kongen megen Hevn paa Saul og paa hans Sæd.

  • 4Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 12Maaskee Herren skal see til min Elendighed, og Herren skal betale mig Godt istedetfor hans Forbandelse paa denne Dag.

  • 20Du kom igaar, og skulde jeg idag lade dig vanke omkring at gaae med os? men jeg vil gaae, hvorhen jeg kan gaae; vend tilbage og før dine Brødre tilbage; med dig være Miskundhed og Troskab!

  • 26Men dersom han siger saa: Jeg haver ingen Behagelighed i dig, — see, (her er) jeg, han gjøre med mig, efter som det er godt for hans Øine!

  • 15Og han sagde: Du, du veed, at Riget var mit, og al Israel havde vendt deres Ansigter til mig, at jeg skulde været Konge; men Riget er vendt (fra mig) og blevet min Broders, thi det er blevet hans af Herren.

  • 22Da sagde David: Hvad har jeg (at skaffe) med eder, I Zerujas Sønner! at I ville idag blive mig til Satan? skulde nogen Mand idag dødes i Israel? thi mon jeg ikke veed, at jeg (er bleven) Konge idag over Israel?

  • 19Og nu, Kjære, høre min Herre Kongen sin Tjeners Ord: Dersom Herren har tilskyndet dig imod mig, da lad ham lugte et Madoffer, men om Menneskens Børn (gjøre det), være de forbandede for Herrens Ansigt; thi de have udstødt mig idag, at jeg ikke skal holde mig til Herrens Arv, som de vilde sige: Gak bort, tjen andre Guder!

  • 22Derefter sendte Saul til Isai og lod sige: Kjære, lad David staae for mit Ansigt, thi han har fundet Naade for mine Øine.

  • 22Da svarede David og sagde: See, (her er) Kongens Spyd; men lad en af de unge Karle komme over og hente det.