1 Og det hændte sig, at der var en Belials Mand, hvis Navn var Seba, Bichri Søn, en Mand af Benjamin, og han blæste i Trompeten og sagde: Vi have ingen Deel i David, ei heller have vi Arv i Isai Søn; hver (skynde sig) til sine Pauluner, o Israel!

2 Da drog hver Mand i Israel op fra David efter Seba, Bichri Søn; men Judæ Mænd hængte ved deres Konge fra Jordanen og indtil Jerusalem.

3 Og David kom til sit Huus til Jerusalem, og Kongen tog de ti Qvinder, de Medhustruer, som han lod blive til at bevare Huset, og satte dem hen i et Huus i Forvaring og forsørgede dem, og han gik ikke ind til dem; og de vare indelukkede indtil deres Dødsdag, levende i Enkestand.

4 Og Kongen sagde til Amasa: Kald mig de Mænd af Juda tilsammen til den tredie Dag, og, staa du (da) her.

5 Og Amasa gik bort for at kalde Juda tilsammen; men han tøvede over den bestemte Tid, som han havde bestemt ham.

6 Da sagde David til Abisai: Nu skal Seba, Bichri Søn, gjøre os mere Ondt end Absalom; tag du din Herres Tjenere og forfølg, ham, at han ikke finder faste Stæder for sig og undkommer for vore Øine.

7 Da droge Joabs Mænd ud efter ham, og de Crethi og de Plethi og alle de Vældige, og de droge ud af Jerusalem for at forfølge Seba, Bichri Søn.

8 Der de vare ved den store Steen, som er ved Gibeon, da kom Amasa frem for dem, og Joab var ombunden om sine Klæder, som han var klædt med, og derover var et Bælte til Sværdet, som hængte over hans Lænder i sin Balg, og der han gik ud, da faldt det.

9 Og Joab sagde til Amasa: Er der Fred med dig, min Broder? og Joab greb Amasa ved Skjægget med den høire Haand for at kysse ham.

10 Og Amasa tog sig ikke vare for Sværdet, som var i Joabs Haand, og han stak ham dermed ved det femte (Ribbeen) og udøste hans Indvolde paa Jorden, og han stak ham ikke anden Gang, og han døde; men Joab og hans Broder Abisai forfulgte Seba, Bichri Søn.

11 Og der stod en Mand af Joabs unge Karle hos ham og sagde: Hvo, som har Lyst til Joab, og hvo, som er for David, han (følge), efter Joab!

12 Og Amasa laae væltet i Blodet midt paa den høie Vei, og der Manden saae, at alt Folket blev staaende, da vendte han Amasa fra den høie Vei hen paa Ageren og kastede Klæder over ham, efterdi han saae, at hvo, som kom til ham, blev staaende.

13 Der han var borttagen af den høie Vei, da gik hver Mand frem efter Joab for at forfølge Seba, Bichri Søn.

14 Og han drog igjennem alle Israels Stammer indtil Abel, nemlig Beth-Maacha, og alt Berim, og de samledes og kom ogsaa efter ham.

15 Og de kom og beleirede ham i Abel-Beth-Maacha, og kastede en Vold op mod Staden, og den stod op til Muren; og alt Folket, som var med Joab, (søgte) at fordærve og at nedrive Muren.

16 Da raabte en viis Qvinde af Staden: Hører, hører, Kjære, siger til Joab: Kom nær til herhid, og jeg vil tale til dig.

17 Og der han kom nær til hende, da sagde Qvinden: Er du Joab? og han sagde: Jeg er; og hun sagde til ham: Hør din Tjenesteqvindes Tale; og han sagde: Jeg hører.

18 Og hun sagde, sigende: Fordum pleiede man (saaledes) at tale, sigende: Man skal aldeles adspørge i Abel, og saaledes fuldkommede de det.

19 Jeg er (en af) de Fredsommelige, de Trofaste i Israel; du søger efter at dræbe en Stad og en Moder i Israel; hvorfor vil du opsluge Herrens Arv?

20 Og Joab svarede og sagde: Det være langt fra, det være langt fra mig, at jeg skulde opsluge, og at jeg skulde fordærve!

21 Den Handel har sig ikke saaledes; men en Mand af Ephraims Bjerg, hvis Navn er Seba, Bichri Søn, haver opløftet sin Haand imod Kongen, imod David; giver (mig) ham alene, saa vil jeg drage fra Staden; og Qvinden sagde til Joab: See, hans Hoved skal kastes til dig over Muren.

22 Og Qvinden kom til alt Folket med hendes Viisdom, og de afhuggede Sebas, Bichri Søns, Hoved og kastede det til Joab; da blæste han i Trompeten, og de adspredtes fra Staden, hver til sine Pauluner, og Joab kom tilbage til Jerusalem til Kongen.

23 Og Joab var over al Israels Hær, og Benaja, Jojadas Søn, var over de Crethi og over de Plethi.

24 Og Adoram var Rentemester, og Josaphat, Ahiluds Søn, var Secretær.

25 Og Seja var Skriver, og Zadok og Abjathar vare Præster.

26 Dertilmed var Ira, den Jairiter, Davids ypperste Raad.