Apostlenes gjerninger 8:6

Original Norsk Bibel 1866

Og Folket gav samdrægtigen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 30:12 : 12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.
  • Matt 20:15-16 : 15 Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god? 16 Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
  • Joh 4:41-42 : 41 Og mange Flere troede for hans Tales Skyld. 42 Og de sagde til Qvinden: Vi troe ikke nu længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt og vide, at denne er sandeligen den Verdens Frelser, Christus.
  • Apg 13:44 : 44 Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten den ganske Stad, for at høre Guds Ord.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    7Thi af Mange, som havde urene Aander, fore disse ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredede.

    8Og der blev en stor Glæde i denne Stad.

    9Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samaritanske Folk, og sagt sig selv at være stor.

    10Til ham holdt Alle sig, baade Smaae og Store, og sagde: Denne er den Guds Kraft, den store.

    11Men de holdt sig til ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Trolddomskunster.

    12Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige og Jesu Christi Navn, bleve de døbte, baade Mænd og Qvinder.

    13Men Simon troede og selv, og der han var døbt, blev han stadig hos Philippus; og da han saae de Tegn og store, kraftige Gjerninger, som skede, forundrede han sig storligen.

    14Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Petrus og Johannes til dem;

    15hvilke, der de vare komne ned, bade for dem, at de maatte faae den Hellig-Aand.

  • Apg 8:4-5
    2 vers
    80%

    4De Adspredte gik imidlertid omkring og forkyndte Evangeliets Lære.

    5Men Philippus kom ned til den Stad Samaria og prædikede Christum for dem.

  • 75%

    11Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte.

    12Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.

    13Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem, men Folket gjorde meget af dem; —

  • 8Men Stephanus, fuld af Tro og Kraft, gjorde Undergjerninger og store Tegn iblandt Folket.

  • 73%

    29Men Aanden sagde til Philippus: Gak frem og hold dig til denne Vogn.

    30Men Philippus løb til og hørte, at han læste Propheten Esaias, og han sagde: Forstaaer du vel det, som du læser?

    31Men han sagde: Hvorledes skulde jeg kunne (det), uden at Nogen veileder mig? og han bad Philippus stige op og sidde hos sig.

  • 73%

    35Men Philippus oplod sin Mund, og begyndende fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangelium om Jesu.

    36Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Kammersvenden sagde: See, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?

    37Men Philippus sagde: Dersom du troer af ganske Hjerte, maa det skee. Men han svarede og sagde: Jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn.

    38Og han bød Vognen holde; og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Kammersvenden, og han døbte ham.

    39Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Kammersvenden saae ham ikke mere; thi han drog glad sin Vei.

    40Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.

  • 25Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem op prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.

  • 2Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge.

  • 32Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.

  • 12Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.

  • 72%

    43Men der kom en Frygt over alle Sjæle; og der skede mange Undergjerninger og Tegn ved Apostlerne.

    44Men alle de, som troede, vare tilsammen og havde alle Ting tilfælles.

  • Apg 2:6-8
    3 vers
    71%

    6Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev forvirret; thi Enhver hørte dem tale i sit eget Tungemaal.

    7Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer?

    8Og hvorledes høre vi dem tale hver paa vort eget Tungemaal, hvorudi vi ere fødte?

  • 11Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige, og lægede dem, som havde Lægedom behov.

  • 11Da nu den Halte, der var helbredet, holdt sig til Petrus og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var heel forfærdet.

  • 8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.

  • 12Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være?

  • 46thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud.

  • 33Og den ganske Stad var forsamlet for Døren.

  • 31saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.

  • 26Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.

  • 3De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.

  • 17Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand.

  • 18Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.

  • 16Men og fra de omliggende Stæder kom en Mængde til Jerusalem og bragte Syge og af urene Aander Plagede, hvilke alle bleve helbredede.

  • 5Da opløftede Jesus Øinene, og da han saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: Hvorfra skulle vi kjøbe Brød, saa at disse kunne æde?

  • 43Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.

  • 16Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.

  • 36Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.

  • 5Og denne Tale fandt Bifald hos den hele Mængde; og de udvalgte Stephanus, en Mand fuld af Tro og den Hellig-Aand, og Philippus, og Prochorus, og Nicanor, og Timon, og Parmenas, og Nicolaus, en Tilhænger af Jødernes Tro, fra Antiochia,