5 Mosebok 12:19
Tag dig vare, at du ikke forlader Leviten, alle dine Dage i dit Land.
Tag dig vare, at du ikke forlader Leviten, alle dine Dage i dit Land.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
17Du maa ikke æde inden dine Porte Tiende af dit Korn og din nye Viin og din Olie, ei heller det Førstefødte af dit store Qvæg eller dit smaae Qvæg, ei heller noget af dine Løfter, som du haver lovet, eller af dine frivillige (Offere), eller af din Haands Opløftelse.
18Men du skal æde det for Herrens din Guds Ansigt, paa det Sted, som Herren din Gud udvælger, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er i dine Porte; og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt i alt det, som du udrækker din Haand til.
12Og I skulle være glade for Herrens eders Guds Ansigt, I og eders Sønner og eders Døttre, og eders Tjenere og eders Tjenestepiger, og Leviten, som er i eders Porte, thi han haver ingen Deel eller Arv med eder.
13Tag, dig vare, at du ikke offrer dine Brændoffere paa hvert det Sted, som du seer.
14Men paa det Sted, som Herren udvælger i een af dine Stammer, der skal du offre dine Brændoffere, og der skal du gjøre alt det, som jeg byder dig.
12Forvar dig, at du ei gjør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke skal blive til en Snare midt iblandt dig
29Saa skal Leviten komme, fordi han haver ingen Deel eller Arv med dig, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte, og de skulle æde og mættes; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gjerning, som du skal gjøre.
11Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa du ikke holder hans Bud og hans Rette og hans Skikke, som jeg byder dig idag;
12at du ikke skal æde og blive mæt, og bygge gode Huse og boe deri,
11Derfor tager saare flittigen vare paa eders Sjæle, at elske Herren eders Gud.
12Thi dersom I vende tilbage og hænge ved disse øvrige Hedninger, (ja) disse, som ere tilovers hos eder, og I gjøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder,
28Tag vare og hør paa alle disse Ord, som jeg byder dig, at det maa gaae dig vel, og dine Børn efter dig evindeligen, naar du haver gjort det, som godt og ret er for Herrens din Guds Øine.
29Naar Herren din Gud faaer udryddet Hedningerne for dit Ansigt, der, hvor du drager hen at eie dem, og du eier dem og boer i deres Land,
30saa forvar dig, at du ikke falder i Snaren efter dem, efterat de ere ødelagte for dit Ansigt, og at du ikke søger deres Guder og siger: Ligesom disse Folk tjente deres Guder, saaledes vil ogsaa jeg gjøre.
11Og du skal være glad over alt det Gode, som Herren din Gud haver givet dig og dit Huus, du og Leviten og den Fremmede, som er midt iblandt dig.
12Naar du haver fuldendt at tiende al Tienden af dit Indkomme i det tredie Aar, som er Tiendens Aar, og du haver givet Leviten, den Fremmede, den Faderløse og Enken, at de maae æde inden dine Porte og blive mætte,
13da skal du sige for Herrens din Guds Ansigt: Jeg haver borttaget det Hellige af Huset, og givet ogsaa Leviten og den Fremmede, den Faderløse og Enken det, efter alle dine Bud, som du haver budet mig; jeg haver ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine Bud.
25Du skal ikke æde det, at det maa gaae dig vel, og dine Børn efter dig, naar du haver gjort det, som ret er for Herrens Øine.
26Dog (anlangende) de Ting, som du helliger, som høre dig til, og dine Løfter, (dem) skal du tage og komme til det Sted, som Herren skal udvælge.
9Aleneste tag dig vare og bevar din Sjæl saare (vel), at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øine have seet, og at de ikke vige af dit Hjerte alle dine Livsdage, og du skal kundgjøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:
23Tager eder vare, at I ikke forglemme Herrens eders Guds Pagt, som han haver gjort med eder, saa I skulde gjøre eder et udskaaret Billede efter nogen Tings Lignelse, som Herren din Gud haver budet dig (ikke at gjøre).
12saa tag dig vare, at du ikke forglemmer Herren, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus.
9Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saasom Herren din Gud haver talet til ham.
8Tag dig vare i Spedalskheds Plage, at du tager saare (vel) vare, og at du gjør efter alt det, som Præsterne, Leviterne, skulle lære eder; eftersom jeg haver budet dem, skulle I tage vare paa at gjøre.
20at du maa elske Herren din Gud, og høre paa hans Røst og hænge ved ham, thi han er dit Liv og dine Dages Længde, at du maa blive i Landet, som Herren svoer dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem.
49Dog skal du ikke tælle Levi Stamme, og ei tage Hovedsum paa dem midt iblandt Israels Børn.
1Disse ere de Skikke og de Rette, hvorefter I skulle tage vare paa at gjøre i det Land, som Herren, dine Fædres Gud, haver givet dig til at eie det, alle de Dage, som I leve paa Jorden:
16Tager eder vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, at I vige af og tjene andre Guder, og tilbede for dem,
11Og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er inden dine Porte, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er midt iblandt dig, paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe der.
12Og du skal komme ihu, at du haver været en Tjener i Ægypten; og du skal holde og gjøre disse Skikke.
47Thi det er ikke et forgjæves Ord for eder, thi det er eders Liv; og ved dette Ord skulle I forlænge eders Dage i det Land, hvorhen I drage over Jordanen, til at eie det.
3I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget vare paa den Varetægt, (som er) Herrens eders Guds Bud.
6Og naar en Levit kommer fra een af dine Porte af al Israel, der, hvor han er fremmed, og han kommer efter al sin Sjæls Lyst til det Sted, hvilket Herren skal udvælge,
20Ret, Ret skal du efterjage, at du maa leve og eie det Land, som Herren din Gud giver dig.
23Dog hold fast, at du ikke æder Blodet, thi Blodet, det er Sjælen; derfor skal du ikke æde Sjælen med Kjødet.
20Naar Herren din Gud gjør dit Landemærke videre, saasom han haver tilsagt dig, og du siger: Jeg vil æde Kjød, efterdi din Sjæl haver Lyst til at æde Kjød, saa maa du æde Kjød efter al din Sjæls Lyst.
18Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypten, og Herren din Gud forløste dig derfra; derfor byder jeg dig at gjøre denne Gjerning.
17I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
18Lader de Kahathiters Slægters Stamme ikke blive udryddet midt udaf Leviterne.
7Og der skulle I æde for Herrens eders Guds Ansigt, og I skulle være glade i alt det, som I udrække eders Haand til, I og eders Huse, i hvilket Herren din Gud haver velsignet dig.
4efterdi der ikke skal være en Tigger iblandt eder; thi Herren skal meget velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, til at eie det;
5kun at du hører Herrens din Guds Røst, at tage vare paa at gjøre alle disse Bud, som jeg byder dig idag.
9Thi I ere ikke endnu komne til den Rolighed og til den Arv, som Herren din Gud giver dig.
24Men naar Veien er dig for lang, at du ikke formaaer at bære det (derhen), fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud haver udvalgt at sætte sit Navn der, thi Herren din Gud skal velsigne dig,
14Du skal ikke forflytte din Næstes Markeskjel, som de Forrige satte til Skjel, i din Arv, som du arver i dit Land, som Herren din Gud giver dig at eie det.
15at du skal ikke gjøre Pagt med nogen Indbygger i det Land; thi de kunde høre efter deres Guder og offre til deres Guder, og Nogen kunde indbyde dig, at du aad af hans Offer,
14Og du skal være glad i din Høitid, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte.
25Og det skal skee, naar I komme til Landet, som Herren skal give eder, saa som han haver sagt, da skulle I holde denne Tjeneste.