1 I ere Herrens eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder eller gjøre bart imellem eders Øine for den Døde.

2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.

3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.

4 Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne;

5 Hjort og Raa og Bøffel og Steenbuk og Daadyr og Urnød og Steengjed.

6 Og hvert Qvæg, som kløver Kloven, og som adskiller tvende Klovers Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde.

7 Dog skulle I ikke æde dette af det, som tygger Drøv, og af dem, som kløver den adskilte Klov: Kamelen og Haren og Kaninen, thi de tygge Drøv og skille dog ikke Kloven ad; de skulle være eder urene;

8 og Svinet, fordi det kløver Kloven, men tygger ikke Drøv, det skal være eder ureent; I skulle ikke æde af deres Kjød og ikke røre ved deres Aadsel.

9 Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl, maae I æde.

10 Men alt det, som ikke haver Finne og Skjæl, maae I ikke æde; det er eder ureent.

11 I maae æde hver reen Fugl.

12 Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen;

13 og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;

14 og alle Ravne med deres Slags;

15 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;

16 Falken og Hornuglen og Viben;

17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren;

18 og Storken og Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.

19 Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes.

20 I maae æde hver reen Fugl.

21 I maae intet Aadsel æde; du maa give den Fremmede det, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælg den Fremmede det, thi du er Herren din Gud et helligt Folk; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.

22 Du skal redelig tiende al din Sæds Grøde, som udkommer af Marken, hvert Aar.

23 Og du skal æde for Herrens din Guds Ansigt, paa det Sted, som han udvælger at lade sit Navn boe der, Tienden af dit Korn, din nye Viin og din Olie, og de Førstefødte af dit store Qvæg og af dit smaae Qvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.

24 Men naar Veien er dig for lang, at du ikke formaaer at bære det (derhen), fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud haver udvalgt at sætte sit Navn der, thi Herren din Gud skal velsigne dig,

25 saa skal du give det hen for Penge, og tage Pengene i din Haand, og gaae til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.

26 Og du skal give samme Penge for Alt, hvad din Sjæl haver Lyst til, af stort Qvæg, og af smaat Qvæg, af Viin og af stærk Drik, eller af Alt, som din Sjæl af dig begjærer; og du skal æde der for Herrens din Guds Ansigt, og være glad, du og dit Huus.

27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.

28 Naar tre Aar ere tilende, skal du udføre al Tienden af dit Indkomme i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.

29 Saa skal Leviten komme, fordi han haver ingen Deel eller Arv med dig, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte, og de skulle æde og mættes; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gjerning, som du skal gjøre.