1 Præsterne, Leviterne, ja den ganske Levi Stamme skulle ikke have Deel eller Arv med Israel; de skulle æde Herrens Ildoffere og hans Arv.

2 Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.

3 Men dette skal være Præsternes Rettighed af Folket, af dem, som offre Offeret, enten Oxe eller Lam, at man skal give Præsten Boven og Kjæverne og Kallunet.

4 Det Første af dit Korn, din nye Viin og din Olie, og den første Uld af dine Faar skal du give ham.

5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.

6 Og naar en Levit kommer fra een af dine Porte af al Israel, der, hvor han er fremmed, og han kommer efter al sin Sjæls Lyst til det Sted, hvilket Herren skal udvælge,

7 da skal han tjene i Herrens sin Guds Navn, ligesom alle hans Brødre, Leviterne, som staae der for Herrens Ansigt.

8 De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.

9 Naar du kommer til det Land, hvilket Herren din Gud giver dig, da skal du ikke lære at gjøre efter disse Folks Vederstyggeligheder.

10 Der skal ikke findes hos dig den, som lader sin Søn eller sin Datter gaae igjennem Ilden, den, som omgaaes med Spaadom, en Dagvælger, eller den, som agter paa Fugleskrig, eller en Troldkarl,

11 eller den, som omgaaes med Manen, eller som adspørger en Spaamand, eller en Tegnsudlægger, eller som gjør Spørgsmaal til de Døde.

12 Thi hver, som gjør disse Ting, er en Vederstyggelighed for Herren, og for disse Vederstyggeligheders Skyld fordriver Herren din Gud dem fra dit Ansigt.

13 Du skal være fuldkommen med Herren din Gud.

14 Thi disse Hedninger, som du skal fordrive, de have hørt Dagvælgere og Spaamænd; men dig, dig haver Herren din Gud ikke saaledes tilstedet.

15 En Prophet midt ud af dig, af dine Brødre, ligesom mig, skal Herren din Gud opreise dig; ham skulle I høre;

16 efter alt det, du begjærede af Herren din Gud i Horeb paa Forsamlingens Dag, og sagde: Jeg kan ikke blive ved at høre Herrens min Guds Røst, og ikke ydermere see denne store Ild, at jeg skal ikke døe.

17 Da sagde Herren til mig: De have talet vel i alt det, de have talet.

18 Jeg vil opreise dem en Prophet midt ud af deres Brødre, ligesom du er, og jeg vil lægge mine Ord i hans Mund, og han skal tale til dem alt det, som jeg vil befale ham.

19 Og det skal skee, at den, som ikke vil høre paa mine Ord, som han skal tale i mit Navn, af ham vil jeg, jeg udkræve det.

20 Dog den Prophet, som handler hovmodeligen i at tale et Ord i mit Navn, som jeg ikke haver befalet ham at tale, eller den, som taler i andre Guders Navn, den samme Prophet skal døe.

21 Og om du siger i dit Hjerte: Hvorledes kunne vi kjende det Ord, som Herren ikke haver talet?

22 Naar Propheten taler i Herrens Navn, og det Ord skeer ikke, og det kommer ikke, det samme er det Ord, som Herren ikke talede; den Prophet haver talet det af Hovmodighed, du skal ikke grue for ham.