5 Mosebok 6:16
I skulle ikke friste Herren eders Gud, saasom I fristede ham i Massa.
I skulle ikke friste Herren eders Gud, saasom I fristede ham i Massa.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.
23Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.
17I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
12Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.
4I skulle ikke gjøre saaledes ved Herren eders Gud.
12saa tag dig vare, at du ikke forglemmer Herren, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus.
13Du skal frygte Herren din Gud og tjene ham, og du skal sværge ved hans Navn.
14I skulle ikke gaae efter andre Guder, af de Folks Guder, som ere trindt omkring eder;
15thi Herren din Gud er en nidkjær Gud midt iblandt dig; at Herrens din Guds Vrede ikke skal optændes imod dig, og han skal lade dig udslette fra at være paa Jordens Kreds.
7Da sagde Jesus til ham: Der er atter skrevet: Du skal ikke friste Herren din Gud.
9Lader os ei heller friste Christum, som og Nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
7Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet Herren og sagt: Monne Herren være iblandt os, eller ei?
7Kom ihu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, da du udgik af Ægypti Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været gjenstridige imod Herren.
8Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, at han vilde ødelagt eder,
14Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted).
56Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
8da forhærder ikke eders Hjerte, som (det skede) i Meriba, som paa Fristelsens Dag udi Ørken,
9hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, ja de saae min Gjerning.
6Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, ligesom de havde Lyst (dertil).
2Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei.
6Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt.
10Da talede Herren til Mose og sagde:
18Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.
8da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
9hvor eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger i fyrretyve Aar.
22Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,
32Men I troede ikke formedelst dette Ord paa Herren eders Gud,
1Og Herren talede til Mose og sagde:
17Du skal ingen støbte Guder gjøre dig.
4I skulle ikke vende eders Ansigt til Afguderne, og ikke gjøre eder støbte Guder; jeg er Herren eders Gud.
16han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —
6Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus.
7Du skal ikke have andre Guder for Mit Ansigt.
26Men I vilde ikke drage op, og I vare Herrens eders Guds Mund gjenstridige.
2Og Folket kivede med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kive med mig? hvad ville I friste Herren?
41Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? og det skal ikke lykkes.
15Saa bevarer eders Sjæle saare (vel), thi I saae slet ingen Lignelse paa den Dag, der Herren talede til eder paa Horeb midt udaf Ilden,
3Du skal ikke have andre Guder for mig.
15at du skal ikke gjøre Pagt med nogen Indbygger i det Land; thi de kunde høre efter deres Guder og offre til deres Guder, og Nogen kunde indbyde dig, at du aad af hans Offer,
5Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af al din Formue.
9Hør, mit Folk! og jeg vil vidne iblandt dig; Israel! gid du vilde høre mig!
6Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?
12Og du skal sætte Folket Grændser omkring, sigende: Vogter eder at gaae op paa Bjerget og at røre ved dets Yderste; hver den, som rører ved Bjerget, skal visseligen dødes.
16efter alt det, du begjærede af Herren din Gud i Horeb paa Forsamlingens Dag, og sagde: Jeg kan ikke blive ved at høre Herrens min Guds Røst, og ikke ydermere see denne store Ild, at jeg skal ikke døe.
22Du skal og ikke opreise dig en Støtte, hvilket Herren din Gud hader.
6Herren vor Gud talede med os i Horeb og sagde: I have længe (nok) været ved dette Bjerg.
2I skulle Intet lægge til det Ord, som jeg byder eder, og Intet tage derfra, at I maae bevare Herrens eders Guds Bud, som jeg haver budet eder.
17og Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart omkomme fra det gode Land, som Herren giver eder.
28Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder for at holde mine Bud og mine Love?
14efterdi I vare gjenstridige imod min Mund i den Ørk Zin, der Menigheden kivede, der I skulde helliget mig ved Vandet for deres Øine; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.