1 Naar Herren din Gud faaer indført dig i Landet, hvor du skal komme hen, at eie det, og faaer udkastet mange Folk for dig, de Hethiter og Girgasiter og Amoriter og Cananiter og Pheresiter og Heviter og Jebusiter, syv Folk, som ere mangfoldigere og vældigere end du,

2 og Herren din Gud haver givet dem for dit Ansigt, og du haver slaget dem, da skal du aldeles ødelægge dem, du skal ikke gjøre Pagt med dem, og ei bevise dem Naade.

3 Og du skal ikke gjøre Svogerskab med dem, du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn.

4 Thi han skal komme din Søn til at vige fra mig, og de skulle tjene andre Guder, og saa optændes Herrens Vrede imod eder, og han skal snart ødelægge eder.

5 Men saaledes skulle I gjøre ved dem: I skulle nedbryde deres Altere, og sønderbryde deres Støtter, og afhugge deres Lunde, og opbrænde deres udskaarne Billeder med Ild.

6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.

7 Herren haver ikke havt Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I, I ere det mindste iblandt alle Folk.

8 Men fordi Herren haver elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han haver svoret eders Fædre, haver Herren udført eder med en stærk Haand, og haver frelst dig af Tjeneres Huus, af Pharaos, Kongen af Ægyptens, Haand.

9 Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som ham elske, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led.

10 Og han betaler (hver af) dem, som ham hade, synligen, at lade ham omkomme; han skal ikke tøve med den, som hader ham, han skal betale ham synligen.

11 Saa hold det Bud og de Skikke og de Rette, som jeg byder dig idag, at du gjør dem.

12 Og det skal skee, naar I faae hørt disse Rette, og holdt dem og gjort dem, da skal Herren din Gud holde dig den Pagt og den Miskundhed, som han haver svoret dine Fædre.

13 Og han skal elske dig og velsigne dig og mangfoldiggjøre dig, og han skal velsigne dit Livs Frugt og dit Lands Frugt, dit Korn og din nye Viin og din Olie, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel i det Land, som han haver svoret dine Fædre at give dig.

14 Du skal være velsignet fremfor alle Folk; der skal ingen ufrugtbar Han eller Hun være iblandt dig eller iblandt dit Fæ.

15 Og Herren skal lade al Sygdom vige fra dig, og alle de ægyptiske onde Syger, som du veed, dem skal han ikke lægge paa dig, men lægge dem paa alle dem, som hade dig.

16 Og du skal fortære alle de Folk, som Herren din Gud giver dig, dit Øie skal ikke spare dem; og du skal ikke tjene deres Guder, thi det skal blive dig til en Snare.

17 Naar du siger i dit Hjerte: Disse Folk ere mangfoldigere end jeg, hvorledes formaaer jeg at fordrive dem?

18 da skal du ikke frygte for dem; du skal flitteligen komme ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Pharao og ved alle Ægypterne:

19 de store Forsøgelser, som dine Øine saae, og de Tegn og de underlige Ting, og den stærke Haand og den udrakte Arm, med hvilken Herren din Gud udførte dig; saaledes skal Herren din Gud gjøre ved alle de Folk, for hvis Ansigt du frygter.

20 Og Herren din Gud skal endog udsende Gjedehamser paa dem, indtil at de omkomme, som ere blevne tilovers, og som have skjult sig for dit Ansigt.

21 Du skal ikke forfærdes for deres Ansigt; thi Herren din Gud er midt iblandt dig, den store og forfærdelige Gud.

22 Og Herren din Gud skal udkaste disse Folk for dit Ansigt efterhaanden; du kan ikke snart gjøre Ende paa dem, at (vilde) Dyr paa Marken skulle ikke blive mange imod dig.

23 Og Herren din Gud skal give dem for dit Ansigt, og forstyrre dem med en stor Forstyrrelse, ittdtil de ødelægges.

24 Og han skal give deres Konger i din Haand, og du skal fordærve deres Navn fra at være under Himmelen; der skal Ingen kunne staae imod dit Ansigt, indtil du haver ødelagt dem.

25 I skulle opbrænde deres Guders udskaarne Billeder med Ild; du skal ikke begjære Sølvet eller Guldet, som er paa dem, eller tage det til dig, at du ikke besnæres dermed; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.

26 Og du skal ikke lade komme Vederstyggelighed i dit Huus, at du skal blive en forbandet Ting, som det er; du skal væmmes med (en stor) Væmmelse derfor, og have stor Vederstyggelighed, dertil, thi det er en forbandet Ting.