Forkynneren 11:5
Ligesom du ikke veed, hvad Veirets Vei er, og hvorledes Benene (blive beredte) i en Frugtsommeligs Liv, saaledes kan du ikke vide Guds Gjerning, som gjør det altsammen.
Ligesom du ikke veed, hvad Veirets Vei er, og hvorledes Benene (blive beredte) i en Frugtsommeligs Liv, saaledes kan du ikke vide Guds Gjerning, som gjør det altsammen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Saa din Sæd aarle, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du veed ikke, enten dette eller hiint skal blive ret, eller om de begge skulle være gode som Eet.
4Hvo, som agter paa Veir, saaer ikke, og hvo, der seer til de tykke Skyer, høster ikke.
7Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?
27og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan).
16Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,
17da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.
14Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.
15Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,
16at han og maatte æde i Mørke alle sine Dage, baade med megen Græmmelse og sin Sygdom og Fortørnelse?
8Vinden blæser, hvor den vil, og du hører dens Susen, men du veed ikke, hvor fra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes (er det med) hver den, som er født af Aanden.
9Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette?
16Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
21Hvo fornemmer, at Menneskens Børns Aand, den farer høit op, og Dyrs Aand, at den farer ned under Jorden?
20at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
21Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
11Thi hvilket Menneske veed, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? saa veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.
15Haver han, som gjorde mig i (Moders) Liv, ikke (ogsaa) gjort hiin? og haver (ikke) den Ene beredt os (begge) i Moderslivet?
7Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
8(Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
11Thi hvor der ere mange Ting, der foraarsage de megen Forfængelighed; hvad haver et Menneske mere (deraf)?
12Thi hvo veed, hvad Mennesket er godt i dette Liv, i hans Forfængeligheds Livs Dages Tal, hvilke han tilbringer som en Skygge? thi hvo vil kundgjøre et Menneske, hvad der skal skee efter ham under Solen?
37Og i hvad du saaer, saaer du ikke det Legeme, der skal vorde, men et blot Korn, det være sig af Hvede eller af nogen af de andre (Arter Sæd).
9Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
9(til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;
10som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
11See, han gaaer over for mig, og jeg seer (ham) ikke, og han gaaer frem, og jeg forstaaer mig ikke paa ham.
14I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!
13See Guds Gjerning! thi hvo kan gjøre det lige, som han gjør kroget?
3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
11Han gjorde Alting smukt i sin Tid, og lagde Verden i deres Hjerte, uden hvilken et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som Gud haver gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.
2naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?
10Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.
11Jeg vendte mig og saae under Solen, at Løbet er ikke i de Lettes (Magt), og Krigen ikke i de Vældiges (Magt), og ei heller Brød i de Vises (Magt), og ei heller Rigdom i de Forstandiges (Magt), og ei heller Gunst i de Vittiges (Magt); men ved Tid og Hændelse hændes det dem alle;
12at ogsaa Mennesket ikke veed sin Tid, som Fiskene, der fanges med et skadeligt Garn, og som Fuglene, der fanges med Snaren; som de, (saa) blive Menneskens Børn besnærede i en ond Tid, efter som den falder hasteligen over dem.
15Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.
6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
7og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.
24En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
2Deel ud til Syv, ja og til Otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal skee paa Jorden.
4Hvo foer op til Himmelen og foer ned? hvo sankede Veiret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klæde? hvo haver beskikket alle Jordens Ender? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn, om du veed det?
1Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.
5Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal (sat) hos dig, haver du sat hans beskikkede (Tid), som han ikke kan overgaae,
1Et Menneske, født af en Qvinde, (lever) en stakket Tid og mættes af Uro.
16Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.
13Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
29Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.
22Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
18Disse tre (Ting) ere mig for underlige, og (der ere) fire (Ting), som jeg ikke veed:
1Ros dig ikke af den Dag imorgen; thi du veed ikke, hvad Dagen vil føde.