Forkynneren 2:1

Original Norsk Bibel 1866

Jeg, jeg sagde i mit Hjerte: Nu velan, jeg vil forsøge dig ved Glæde, derfor see paa det Gode; men see, det var ogsaa Forfængelighed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 12:19 : 19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad!
  • Fork 8:15 : 15 Derfor prisede jeg Glæden, efterdi et Menneske haver intet Bedre under Solen end at æde og at drikke og at være glad; thi Saadant skal tilføies ham af hans Arbeide hans Livs Dage, som Gud haver givet ham under Solen.
  • Fork 11:9 : 9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
  • Jes 5:5 : 5 Og nu, Kjære, vil jeg give eder tilkjende, hvad jeg vil gjøre ved min Viingaard: Jeg vil borttage dens Tornegjærde, og den skal opædes, jeg vil sønderrive dens Gjærde, og den skal nedtrædes.
  • Jes 50:5 : 5 Den Herre Herre haver aabnet mig Øret, og jeg, jeg var ikke gjenstridig, jeg vendte mig ikke tilbage.
  • Jes 50:11 : 11 See, I alle, som optænde en Ild, som omringe eder med Gnister, vandrer I (kun) i eders Ilds Lys og ved Gnister, som I have optændt; (dog) dette skal skee eder af min Haand: I skulle ligge i Smerte.
  • Luk 16:19 : 19 Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.
  • Luk 16:23 : 23 Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.
  • Tit 3:3 : 3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
  • Jak 4:13 : 13 Nu velan I, som sige: Idag eller imorgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar, og kjøbslaae og vinde,
  • Jak 5:1 : 1 Velan nu, I Rige, græder og hyler over de Elendigheder, som komme over eder!
  • Jak 5:5 : 5 I levede kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag.
  • Åp 18:7-8 : 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see, 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.
  • 1 Mos 11:3-4 : 3 Og de sagde, den Ene til den Anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Steen, og Liim havde de for Kalk. 4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og Taarn, hvis Spidse (kan naae op) til Himmelen, og lader os gjøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
  • 1 Mos 11:7 : 7 Velan, lader os fare ned og blande der deres Tungemaal, at den Ene ikke forstaaer den Andens Tungemaal.
  • 2 Kong 5:5 : 5 Da sagde Kongen af Syrien: Gak hen, kom, saa vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig, og sex tusinde (Sekel) Guld og ti Klædninger til at omskifte med.
  • Sal 10:6 : 6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.
  • Sal 14:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). En Daare siger i sit Hjerte: (Der er) ingen Gud; de fordærve, de gjøre vederstyggelig Gjerning; (der er) Ingen, som gjør Godt.
  • Sal 27:8 : 8 Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
  • Sal 30:6-7 : 6 Thi et Øieblik (varer) hans Vrede, (men) Livet er i hans Velbehagelighed; om Aftenen, (ja) Natten igjennem skeer Graad, men om Morgenen Frydeskrig. 7 Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
  • Fork 1:16-17 : 16 Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab. 17 Og jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og at forstaae Galenskab og Daarlighed; jeg fornam, at dette var ogsaa Aandsfortærelse.
  • Fork 2:15 : 15 Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed.
  • Fork 3:17-18 : 17 (Da) sagde jeg i mit Hjerte: Gud skal dømme den Retfærdige og den Ugudelige; thi der er Tid til alt (det, man) haver Lyst til, og over al Gjerning (skal) der (holdes) Dom. 18 Jeg, jeg sagde i mit Hjerte om Menneskens Børns Handel, at Gud vilde gjøre det klart for dem, og at de skulde see, at de ere for sig selv (som) Dyr.
  • Fork 7:4 : 4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    2Jeg sagde til Latter: Du er galen, og til Glæde: Hvorfor gjør du det?

    3Jeg opsøgte i mit Hjerte at fremdrage mit Kjød med Vinen, dog ledede jeg mit Hjerte til Viisdommen, og at tage fat paa Daarlighed, indtil jeg kunde see, hvad Menneskens Børn bedst (monne være), som de skulle gjøre under Himmelen i deres Livs Dages Tal.

    4Jeg gjorde mine Gjerninger store, jeg byggede mig Huse, jeg plantede mig Viingaarde.

  • 15Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed.

  • 81%

    16Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.

    17Og jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og at forstaae Galenskab og Daarlighed; jeg fornam, at dette var ogsaa Aandsfortærelse.

  • 81%

    8Jeg samlede mig ogsaa Sølv og Guld og en synderlig Eiendom fra Konger og Landskaber, jeg beskikkede mig Sangere og Sangersker og Menneskens Børns Vellyster, allehaande sammenstemmende Musik.

    9Og jeg blev mægtig og tog til over alle dem, som havde været før mig i Jerusalem, ja, min Viisdom stod med mig.

    10Og Alt, hvad mine Øine begjærede, tog jeg ikke fra dem, jeg negtede mit Hjerte ingen Glæde, thi mit Hjerte havde Glæde af alt mit Arbeide, og dette var min Deel af alt mit Arbeide.

    11Da saae jeg om til alle mine Gjerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbeide, som jeg arbeidende havde gjort, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.

    12Derefter vendte jeg mig for at see Viisdom og Galenskab og Daarlighed; thi hvad (skal) det Menneske (gjøre), som skal komme efter Kongen? det, som hine allerede have gjort.

    13Da saae jeg, at der er Fordeel ved Viisdom mere end ved Daarlighed, som Lyset har Fordeel fremfor Mørket.

  • 80%

    1Prædikerens, Davids Søns, Kongen i Jerusalems, Ord:

    2(Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, idel Forfængelighed, (det er) altsammen Forfængelighed.

    3Hvad Fordeel haver Mennesket i al sin Møie, som det bemøier sig med under Solen?

  • 80%

    14Der er (endnu) en Forfængelighed, som skeer paa Jorden: at der ere Retfærdige, hvilke det rammer efter de Ugudeliges Gjerning, og der ere Ugudelige, hvilke det rammer efter de Retfærdiges Gjerning; jeg sagde, at dette er ogsaa Forfængelighed.

    15Derfor prisede jeg Glæden, efterdi et Menneske haver intet Bedre under Solen end at æde og at drikke og at være glad; thi Saadant skal tilføies ham af hans Arbeide hans Livs Dage, som Gud haver givet ham under Solen.

    16Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

  • 79%

    19Thi hvo veed, om han skal blive Viis eller en Daare? og han skal (dog) herske i alt mit Arbeide, som jeg haver arbeidet, og som jeg haver været viis udi under Solen; dette er og Forfængelighed.

    20Derfor vendte jeg mig omkring at mistrøste mit Hjerte over alt det Arbeide, som jeg havde arbeidet under Solen.

    21Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.

    22Thi hvad haver dog Mennesket af alt sit Arbeide og af sit Hjertes Fortærelse, som han arbeider med under Solen?

    23Thi alle hans Dage ere (idel) Smerte, og hans Møie er Græmmelse, ogsaa om Natten haver hans Hjerte ikke Rolighed; dette samme er ogsaa Forfængelighed.

    24(Er det da) ikke et Menneske godt, at han æder og drikker, og lader sin Sjæl see og (nyde) det Gode i sit Arbeide? (men) dette saae jeg ogsaa, at det er af Guds Haand.

    25Thi hvo kunde æde, og hvo kunde skynde sig mere (til at nyde det), end jeg?

    26Thi det (Menneske), som er godt for hans Ansigt, giver han Viisdom og Kundskab og Glæde, men Synderen giver han den Møie at sanke og samle, for at give til den, som er god for Guds Ansigt; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 79%

    13Og jeg gav mit Hjerte til at randsage og at opsøge med Viisdom om alt det, som skeer under Himmelen; saadan ond Møie haver Gud givet Menneskens Børn at plage sig derudi.

    14Jeg saae alle de Gjerninger, som ere gjorte under Solen, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 12Jeg fornam, at der er intet Bedre for dem, end at være glade og gjøre (det, som) godt er, i deres Liv.

  • 25Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • 22Og jeg saae, at der er intet Bedre, end at et Menneske er glad i sine Gjerninger, thi det er hans Deel; thi hvo vil lade ham komme at see paa det, som skal blive efter ham?

  • 17Derfor hadede jeg Livet, thi den Gjerning (syntes) ond for mig, som skeer under Solen; thi det er alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 8(Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, (det er) altsammen Forfængelighed.

  • 76%

    8Men enddog et Menneske lever mange Aar (og) glæder sig i dem alle, kommer han dog de mørke Dage ihu, thi de ere mange, (og) alt det, der vederfares, er Forfængelighed.

    9(Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.

    10Saa bortvend Fortørnelse fra dit Hjerte, og lad Ondskab fare fra dit Kjød, thi Barndom og Ungdom er Forfængelighed.

  • 7Og jeg, jeg vendte mig om og saae en Forfængelighed under Solen:

  • 18Jeg, jeg sagde i mit Hjerte om Menneskens Børns Handel, at Gud vilde gjøre det klart for dem, og at de skulde see, at de ere for sig selv (som) Dyr.

  • 9See til, du lever med en Hustru, som du elsker, alle din Forfængeligheds Livsdage, som (Gud) haver givet dig under Solen alle din Forfængeligheds Dage; thi det er din Deel i Livet og i dit Arbeide, som du arbeider under Solen.

  • 9Det er bedre at see med Øinene, end at Sjælen vandrer (i sin Begjærlighed); dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 11Thi hvor der ere mange Ting, der foraarsage de megen Forfængelighed; hvad haver et Menneske mere (deraf)?

  • 13Hjertet skal og, idet det leer, have Smerte, og det Sidste af den Glæde er Bedrøvelse.

  • 6Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.

  • 4De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

  • 4Fremdeles saae jeg alt Arbeide og al Redelighed i det, som gjøres, at den (tilfører) et Menneske Avind af det andet; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 10Saaledes haver jeg og seet de Ugudelige begravne; og de kom og gik fra et helligt Sted, og bleve glemte i Staden, de, som havde gjort Ret; dette er ogsaa Forfængelighed.

  • 16Der var ikke Ende paa alt det Folk, paa alt det, som var for dem, og Efterkommerne skulle dog ikke glædes i ham; visseligen, dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 18Og hvilket Menneske, som Gud haver givet Rigdom og Gods, og giver ham Magt at æde deraf, og at optage sin Deel, og at glæde sig i sit Arbeide, dette er en Guds Gave.

  • 10Jeg haver seet den Møie, som Gud haver givet Menneskens Børn at plage sig udi.

  • 7(Saa) gak, æd dit Brød med Glæde, og drik din Viin med et godt Mod; thi Gud haver allerede Behagelighed til dine Gjerninger.