1 Og Mose svarede og sagde: Men see, de skulle ikke troe mig og ikke lyde min Røst, men de skulle sige: Herren haver ikke aabenbaret sig for dig.

2 Og Herren sagde til ham: Hvad er dette, du haver i din Haand? og han sagde: En Kjep.

3 Og han sagde: Kast den paa Jorden, og han kastede den paa Jorden, saa blev den til en Slange; og Mose flyede for den

4 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand og tag fat paa dens Hale; saa rakte han sin Haand ud og holdt fast paa den, og den blev til en Kjep i hans Haand;

5 at de skulle troe, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, er aabenbaret for dig.

6 Og Herren sagde ydermere til ham: Stik nu din Haand i din Barm; og han stak sin Haand i sin Barm, og uddrog den, og see, hans Haand var spedalsk som Snee.

7 Og han sagde: Stik igjen din Haand i din Barm; og han stak igjen sin Haand i sin Barm, og drog den ud af sin Barm, og see, da var den bleven igjen som hans andet Kjød.

8 Og det skal skee, dersom de ikke ville troe dig eller adlyde (din) Røst ved det første Tegn, da skulle de troe (din) Røst ved det andet Tegn.

9 Og det skal skee, dersom de end ikke skulde troe disse tvende Tegn og ei lyde din Røst, da skal du tage af Flodens Vand og øse paa det Tørre; da skal det Vand, som du tog af Floden, vorde, ja da skal det vorde til Blod paa det Tørre.

10 Og Mose sagde til Herren: (Hør) mig, Herre! jeg haver ikke hidtildags været en veltalende Mand, ei heller siden du talede til din Tjener; thi jeg haver et svart Maal og en svar Tunge.

11 Og Herren sagde til ham: Hvo haver givet Mennesket Mund? eller hvo gjør stum eller døv, eller seende eller blind? mon ikke jeg Herren?

12 Saa gak nu, og jeg, jeg skal være med din Mund og lære dig, hvad du skal tale.

13 Og han sagde: (Hør) mig, Herre! send nu, hvem du vil sende.

14 Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kjender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan vel tale? og see, han skal ogsaa gaae ud imod dig, og naar han seer dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte.

15 Og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gjøre.

16 Og han skal tale for dig til Folket; og det skal skee, at han skal være din Mund, og du, du skal være ham (som) en Gud.

17 Og tag denne Kjep i din Haand, med hvilken du skal gjøre Tegnene.

18 Og Mose gik, og kom igjen til Jethro, sin Svoger, og sagde til ham: Kjære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og see, om de endnu leve; og Jethro sagde til Mose: Gak i Fred.

19 Og Herren sagde til Mose i Midian: Gak, vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd ere døde, som søgte efter dit Liv.

20 Saa tog Mose sin Hustru og sine Sønner, og førte dem paa et Asen, og han vendte tilbage til Ægypti Land; og Mose tog Guds Kjep i sin Haand.

21 Og Herren sagde til Mose: Naar du gaaer for at vende tilbage til Ægypten, da see til, at du gjør alle disse Tegn for Pharaos Aasyn, som jeg haver givet i din Haand; men jeg vil forhærde hans Hjerte, at han skal ikke lade Folket fare.

22 Og du skal sige til Pharao: Saa siger Herren: Israel er min Søn, min Førstefødte.

23 Og jeg haver sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du haver vægret dig for at lade ham fare; see, jeg ihjelslaaer din Søn, din Førstefødte.

24 Og det skede paa Veien, i Herberget, at Herren kom imod ham og vilde slaget ham ihjel.

25 Da tog Zippora en (skarp) Steen og afskar sin Søns Forhud, og kastede den hen for hans Fødder og sagde: Du er mig en Blodbrudgom.

26 Da lod han ham være; men hun sagde da: En Blodbrudgom for Omskjærelsens Skyld.

27 Og Herren sagde til Aron: Gak imod Mose i Ørken; og han gik, og mødte ham hos Guds Bjerg, og kyssede ham.

28 Og Mose forkyndte Aron alle Herrens Ord, som havde udsendt ham, og alle de Tegn, som han havde befalet ham.

29 Saa gik Mose og Aron hen, og de samlede alle de Ældste af Israels Børn.

30 Og Aron talede alle de Ord, som Herren havde talet med Mose, og gjorde Tegnene for Folkets Øine.

31 Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.