1 Mosebok 20:14
Saa tog Abimelech Faar og Fæ og Tjenere og Tjenestepiger, og gav Abraham, og gav ham Sara, hans Hustru igjen.
Saa tog Abimelech Faar og Fæ og Tjenere og Tjenestepiger, og gav Abraham, og gav ham Sara, hans Hustru igjen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Og Abimelech sagde: See, mit Land er aabent for dig; du maa boe, hvor dig godt synes.
16Og han sagde til Sara: See, jeg haver givet din Broder tusinde (Sekel) Sølv; see, han er dig Skjul for Øine, for alle dem, som ere hos dig, ogsaa for alle Andre; og det var hendes Straf.
17Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelech og hans Hustru og hans Tjenesteqvinder, og de fødte.
18Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.
2Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.
3Og Gud kom til Abimelech i en Drøm om Natten, og han sagde til ham: See, du skal døe for den Qvinde, som du haver taget, thi hun er en Mands Ægtehustru.
4Og Abimelech havde ikke holdt sig til hende, og sagde: Herre, vil du og slaae retfærdige Folk ihjel?
27Da tog Abraham Faar og Fæ og gav Abimelech; og de gjorde begge et Forbund.
16Og han gjorde Abram Godt for hendes Skyld; og han havde Faar og Fæ og Asener og Svende og Tjenestepiger og Aseninder og Kameler.
7Og nu, lad Manden faae sin Hustru tilbage, thi han er en Prophet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du lader hende ikke komme tilbage, da vid, at du skal visseligen døe, du og Enhver, som dig hører til.
8Da stod Abimelech aarle op om Morgenen, og kaldte ad alle sine Tjenere, og sagde alle disse Ord for deres Øren; og Mændene frygtede saare.
9Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad haver du gjort os, og hvad haver jeg syndet imod dig, at du haver ført saa stor en Synd over mig og over mit Rige? du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.
10Og Abimelech sagde til Abraham: Hvad saae du paa, at du gjorde dette Stykke?
35Og Herren haver velsignet min Herre meget, at han er bleven mægtig; og han haver givet ham Faar og Fæ, og Sølv og Guld, og Svende og Tjenestepiger, og Kameler og Asener
36Og Sara, min Herres Hustru, haver født min Herre en Søn, efterat hun var gammel, og ham haver han givet alt det, han eier.
29Da sagde Abimelech til Abraham: Hvad skulle disse samme syv Lam her, som du stillede for sig selv?
30Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg haver gravet denne Brønd.
13Og det skede, den Tid Gud lod mig vanke hid og did af min Faders Huus, da sagde jeg til hende: Denne er den Barmhjertighed, som du skal gjøre imod mig: Paa hvert det Sted, hvor vi komme hen, saa siig om mig: Han er min Broder.
25Og Abraham straffede Abimelech for den Vandbrønds Skyld, som Abimelechs Tjenere havde borttaget med Vold.
16Og han førte alt Godset tilbage; og tilmed Loth, sin Broder, og hans Gods førte han tilbage, og desligeste Qvinderne og Folket.
19Hvorfor sagde du: Hun er min Søster? og jeg tog hende mig til Hustru; og nu, see, der er din Hustru, tag (hende) og gak.
20Og Pharao befoel Mænd om ham; og de udførte ham og hans Hustru og alt det, han havde
21Og Kongen af Sodoma sagde til Abram: Giv mig Folket, og tag Godset til dig.
19Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og fore tilsammen til Beershaba; thi Abraham boede i Beershaba.
22Og det skede paa den samme Tid, da talede Abimelech og Picol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gjør.
10Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.