1 Mosebok 20:3

Original Norsk Bibel 1866

Og Gud kom til Abimelech i en Drøm om Natten, og han sagde til ham: See, du skal døe for den Qvinde, som du haver taget, thi hun er en Mands Ægtehustru.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 20:7 : 7 Og nu, lad Manden faae sin Hustru tilbage, thi han er en Prophet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du lader hende ikke komme tilbage, da vid, at du skal visseligen døe, du og Enhver, som dig hører til.
  • Job 33:15 : 15 I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng,
  • Sal 105:14 : 14 Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):
  • Matt 1:20 : 20 Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke for at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig-Aand.
  • Matt 27:19 : 19 Men der han sad paa Domstolen, skikkede hans Hustru (Bud) til ham og lod sige: Befat dig intet med denne Retfærdige; thi jeg haver lidt meget idag i Drømme for hans Skyld.
  • Matt 2:12-13 : 12 Og der de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, fore de ad en anden Vei bort til deres Land. 13 Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: Staa op, og tag Barnet og dets Moder, og fly til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det.
  • Esek 33:14-15 : 14 Og naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visselig døe, og han omvender sig fra sin Synd og gjør Ret og Retfærdighed, 15 (saa) en Ugudelig giver Pant tilbage, betaler det Røvede, vandrer efter Livets Skikke, saa han ikke gjør Uret, — han skal visselig leve, han skal ikke døe.
  • Jona 3:4 : 4 Og Jonas begyndte at gaae ind i Staden een Dags Reise, og raabte og sagde: Der ere endnu fyrretyve Dage, saa skal Ninive omkastes.
  • 1 Mos 28:12 : 12 Og han drømte, og see, en Stige var opreist paa Jorden, og det Øverste deraf naaede til Himmelen; og see, Guds Engle stege op og ned derpaa.
  • 1 Mos 31:24 : 24 Men Gud kom til Laban, den Syrer, i en Drøm om Natten, og sagde til ham: Forvar dig, at du ei taler med Jakob enten Godt eller Ondt.
  • 1 Mos 37:5 : 5 Og Joseph drømte en Drøm og forkyndte sine Brødre den; da fik de end større Had til ham.
  • 1 Mos 37:9 : 9 Og han drømte endnu en anden Drøm, og han fortalte sine Brødre den og sagde: See, jeg drømte endnu en Drøm, og see, Solen og Maanen og elleve Stjerner bøiede sig for mig.
  • 1 Mos 40:8 : 8 Og de sagde til ham: Vi drømte en Drøm, og her er Ingen, som kan udtyde den. Og Joseph sagde til dem: Hører ikke Udtydninger Gud til? fortæller mig det dog!
  • 1 Mos 41:1-9 : 1 Og det skede, der to ganske Aar vare omme, drømte og Pharao, og see, han stod hos Floden. 2 Og see, af Floden opstege syv Køer, deilige af Udseende og fede paa Kjød, og aade i Engen. 3 Og see, syv andre Køer opstege efter disse af Floden, stygge af Udseende og magre paa Kjød, og stode hos de (andre) Køer paa Bredden af Floden. 4 Og de Køer, som vare stygge af Udseende og magre paa Kjød, opaade de syv Køer, som vare deilige af Udseende og fede; saa vaagnede Pharao. 5 Og han faldt i Søvn og drømte anden Gang, og see, syv Ax voxede op paa eet Straa, fulde og gode. 6 Og see, syv Ax, tynde og svedne af Østenvind, opkom efter dem. 7 Og de magre Ax opslugte de syv fede og fulde Ax; da vaagnede Pharao, og see, det var en Drøm. 8 Og det skede om Morgenen, da var hans Aand bekymret, og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de Vise derudi; og Pharao fortalte dem sin Drøm, men Ingen var, som udtydede Pharao den. 9 Da talede den øverste Mundskjenk til Pharao og sagde: Jeg ihukommer idag min Synd. 10 Pharao var vred paa sine Tjenere, og lod sætte mig i Fængslet udi Krigsøverstens Huus, mig og den øverste Bager. 11 Da drømte vi en Drøm i een Nat, jeg og han; vi drømte hver efter sin Drøms Udtydning. 12 Og der var hos os en ebraisk Dreng, Krigsøverstens Tjener, og ham fortalte vi dem, og han udtydede os vore Drømme; hver efter sin Drøm udtydede han det. 13 Og det skede, ligesom han udtydede os det, saa skede det; mig satte man i mit Sted igjen, og ham hængte man. 14 Da sendte Pharao hen og lod kalde Joseph, og de lode ham strax ud af Hulen; og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder, og kom til Pharao. 15 Da sagde Pharao til Joseph: Jeg drømte en Drøm, og Ingen er der, som kan udtyde den; men jeg haver hørt om dig, at der siges, at naar du hører nogen Drøm, kan du udtyde den. 16 Og Joseph svarede Pharao og sagde: Mig foruden skal Gud svare Pharao Godt. 17 Da sagde Pharao til Joseph: Der jeg drømte, see, da stod jeg paa Bredden af Floden 18 Og see, syv Køer opstege af Floden, fede paa Kjød og deilige af Skikkelse; og de aade i Engen. 19 Og see, efter dem opstege syv andre Køer, tynde og saare stygge af Skikkelse, og magre paa Kjød; jeg haver ikke seet saa stygge som dem i ganske Ægypti Land. 20 Og de magre og stygge Køer aade de syv første fede Køer. 21 Og der de havde ædet dem, kjendtes det dog ikke paa dem, at de havde ædet dem, og de vare stygge at see til, ligesom tilforn; og jeg opvaagnede. 22 Og jeg saae, der jeg drømte, og see, syv Ax, som voxede op paa eet Straa, fulde og gode. 23 Og see, efter dem opstege syv tørre Ax, som vare tynde og svedne af Østenvind. 24 Og de tynde Ax opslugte de syv gode Ax; og jeg haver sagt Spaamændene det, men Ingen kan udtyde mig det. 25 Og Joseph sagde til Pharao: Pharaos Drøm, den er een; Gud giver Pharao tilkjende, hvad han vil gjøre. 26 De syv gode Køer, de ere syv Aar, og de syv gode Ax, de ere syv Aar; det er een Drøm. 27 Og de syv magre og stygge Køer, de, som opstege efter dem, de ere syv Aar, og de syv tomme Ax, svedne af Østenvind, skulle være syv Hungersaar. 28 Det er det Ord, som jeg haver sagt Pharao: Gud lader Pharao see, hvad han vil gjøre. 29 See, der komme syv Aar med stor Overflødighed i ganske Ægypti Land. 30 Og syv Hungersaar skulle opkomme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægypti Land; og Hungeren skal fortære Landet. 31 Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den samme Hunger, som kommer herefter; thi den bliver meget svar. 32 Men at Pharao haver drømt igjen, anden Gang, (betyder,) at det skal visseligen skee af Gud, Gud skal og snarligen gjøre dette. 33 Saa see Pharao sig nu om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægypti Land. 34 Dette gjøre Pharao, og beskikke Tilsynsmænd over Landet, og tage den femte Deel af Ægypti Land i de syv Overflødigheds Aar. 35 Og de skulle samle allehaande Spise udi disse gode tilkommende Aar, og sanke Korn ind, at være under Pharaos Haand, til Spise i Stæderne, og de skulle forvare det. 36 Og den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægypti Land, at Landet ikke skal ødelægges af Hunger.
  • Job 4:12-13 : 12 Fremdeles er et Ord mig tilbragt hemmeligen, og mit Øre fattede lidet deraf. 13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    4Og Abimelech havde ikke holdt sig til hende, og sagde: Herre, vil du og slaae retfærdige Folk ihjel?

    5Haver han ei selv sagt til mig: Hun er min Søster? og hun, ja hun haver ogsaa selv sagt: Han er min Broder; i mit Hjertes Oprigtighed og med uskyldige Hænder gjorde jeg dette.

    6Og Gud sagde til ham i Drømmen: Jeg, jeg veed ogsaa, at du gjorde det af et oprigtigt Hjerte, derfor haver jeg, jeg ogsaa forhindret dig, at du skulde ikke synde for mig; derfor haver jeg ikke tilstedt dig at røre ved hende.

    7Og nu, lad Manden faae sin Hustru tilbage, thi han er en Prophet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du lader hende ikke komme tilbage, da vid, at du skal visseligen døe, du og Enhver, som dig hører til.

    8Da stod Abimelech aarle op om Morgenen, og kaldte ad alle sine Tjenere, og sagde alle disse Ord for deres Øren; og Mændene frygtede saare.

    9Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad haver du gjort os, og hvad haver jeg syndet imod dig, at du haver ført saa stor en Synd over mig og over mit Rige? du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.

    10Og Abimelech sagde til Abraham: Hvad saae du paa, at du gjorde dette Stykke?

    11Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: Her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted; og de maatte slaae mig ihjel for min Hustrues Skyld.

    12Hun er dog ogsaa i Sandhed min Søster, min Faders Datter, men ikke min Moders Datter; og hun er bleven mig til Hustru.

  • 2Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.

  • 80%

    8Og det skede, der han havde boet der en Tid lang, saae Abimelech, Philisternes Konge, ud igjennem Vinduet, og saae, og see, Isak legede med Rebekka, sin Hustru.

    9Da kaldte Abimelech ad Isak og sagde: Visseligen, see, hun er din Hustru, og hvorledes haver du sagt: Hun er min Søster? og Isak sagde til ham: Thi jeg tænkte: Maaskee jeg maatte slaaes ihjel for hendes Skyld.

    10Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.

    11Saa bød Abimelech alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visseligen dødes.

  • 77%

    17Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelech og hans Hustru og hans Tjenesteqvinder, og de fødte.

    18Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.

  • 74%

    14Saa tog Abimelech Faar og Fæ og Tjenere og Tjenestepiger, og gav Abraham, og gav ham Sara, hans Hustru igjen.

    15Og Abimelech sagde: See, mit Land er aabent for dig; du maa boe, hvor dig godt synes.

  • 73%

    18Da kaldte Pharao ad Abram og sagde: Hvi haver du gjort mig dette? hvi gav du mig ikke tilkjende, at hun er din Hustru?

    19Hvorfor sagde du: Hun er min Søster? og jeg tog hende mig til Hustru; og nu, see, der er din Hustru, tag (hende) og gak.

  • 22Og det skede paa den samme Tid, da talede Abimelech og Picol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gjør.

  • 71%

    25Og Abraham straffede Abimelech for den Vandbrønds Skyld, som Abimelechs Tjenere havde borttaget med Vold.

    26Da svarede Abimelech: Jeg vidste ikke, hvo dette Stykke gjorde; og du haver heller ikke givet mig det tilkjende, og jeg haver ikke heller hørt det, førend idag.

  • 15Og Gud sagde til Abraham: (Anlangende) Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.