1 Mosebok 21:19
Og Gud oplod hendes Øine, at hun saae en Vandbrønd; saa gik hun, og fyldte Flasken med Vand, og gav Drengen at drikke.
Og Gud oplod hendes Øine, at hun saae en Vandbrønd; saa gik hun, og fyldte Flasken med Vand, og gav Drengen at drikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Da stod Abraham aarle op om Morgenen, og tog Brød og en Flaske Vand, og gav Hagar, og lagde paa hendes Skuldre, og (flyede hende) Drengen, og lod hende fare; da drog hun hen, og foer vild i Beershaba Ørken.
15Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.
16Og hun gik og satte sig tvært over for, efterat hun var gaaet et Pileskud derfra, thi hun sagde: Jeg gider ikke see paa Drengens Død. Saa satte hun sig tvært over for, og opløftede sin Røst og græd.
17Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen, og sagde til hende: Hvad (skader) dig, Hagar? frygt Intet; thi Gud hørte Drengens Røst, der hvor han (er).
18Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand, thi jeg vil gjøre ham til et stort Folk.
13See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og Folkenes Døttre af Staden komme ud at drage Vand.
14Og naar det skeer, at (der kommer nu) en Pige, til hvilken jeg siger: Bøi nu din Krukke ned og lad mig drikke, og hun siger: Drik, og jeg vil endog give dine Kameler at drikke; (da lad det skee,) at hun er den, som du haver udseet til din Tjener Isak, og jeg derpaa kan kjende, at du haver gjort Miskundhed mod min Herre.
15Og det skede, før han havde endt at tale, see, da kom Rebekka ud, som var en Datter af Bethuel, (hvilken var) en Søn af Milka, Nachors, Abrahams Broders, Hustru, og hendes Krukke var paa hendes Axel.
16Og Pigen var meget deilig af Udseende, en Jomfru, og ingen Mand havde kjendt hende; og hun gik ned til Brønden og fyldte sin Krukke, og gik op.
17Da løb Svenden imod hende og sagde: Kjære, lad mig drikke lidet Vand af din Krukke.
18Og hun sagde: Drik, min Herre! og hun skyndte sig og tog sin Krukke ned i sin Haand, og gav ham at drikke.
19Der hun havde givet ham at drikke, da sagde hun: Jeg vil og drage (Vand) til dine Kameler, til de have afdrukket.
20Og hun skyndte sig og lod af sin Krukke i Truget, og løb fremdeles til Brønden at drage, og hun drog til alle hans Kameler.
20Og Gud var med Drengen, og han voxede op, og boede i Ørken og blev en Skytte med Bue.
42Saa kom jeg idag til Brønden og sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, mon du haver givet Lykke paa min Reise, paa hvilken jeg haver vandret?
43See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og naar det skeer, der kommer en Jomfru ud, at drage (Vand), og jeg siger til hende: Giv mig nu lidet Vand at drikke af din Krukke,
44og hun siger til mig: Baade maa du drikke, og jeg vil ogsaa drage til dine Kameler; saa være hun den Qvinde, som Herren haver udseet til min Herres Søn.
45Førend jeg havde udtalet i mit Hjerte, see, da kom Rebekka ud, og hendes Krukke var paa hendes Axel, og hun gik ned til Brønden og drog (Vand) op; da sagde jeg til hende: Kjære, giv mig at drikke.
46Saa skyndte hun sig og tog sin Krukke ned af sig, og sagde: Drik, og jeg vil ogsaa give dine Kameler at drikke; og jeg drak, og hun gav og Kamelerne at drikke.
19Og han sagde til hende: Kjære, giv mig lidet Vand at drikke, thi mig tørster; da oplod hun en Melkeflaske og lod ham drikke, og dækkede ham til.
13Og hun kaldte Herrens Navn, som talede med hende: Du er Gud, som seer mig; thi hun sagde: Haver jeg ogsaa hidindtil seet efter den, som mig seer?
14Derfor kaldte man den Kilde: Den Levendes Kilde, som seer mig; see (den er) imellem Kades og imellem Bered.
7Men Herrens Engel fandt hende ved en Vandkilde i Ørken, ved den Kilde paa Veien til Sur.
2Og han saae, og see, der var en Brønd paa Marken, og see, der vare tre Faarehjorde, som laae ved den, thi de skulde vande Hjordene af den samme Brønd, og (der laae) en stor Steen over Hullet paa Brønden.
3Og derhen skulde alle Hjordene samles, og Stenen væltes af Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igjen lægges over Hullet paa Brønden, paa sit Sted.
19Da flakte Gud Kindtanden, som var i Kjæften, og der udgik Vand af den, og han drak, og hans Aand kom igjen, og han blev ved Live; derfor kaldte han dens Navn En-Hakore Ascher-Balechi indtil denne Dag.
10Og det skede, der Jakob saae Rachel, sin Morbroders Labans Datter, og Labans, sin Morbroders, Faar, da gik Jakob til og væltede Stenen af Hullet paa Brønden, og vandede Labans, sin Morbroders, Faar.
19Og hun sagde: Giv mig en Velsignelse, thi du gav mig et Land Sønder paa, giv mig og Vandspring; saa gav han hende Vandspring oven, og Vandspring neden.
19Saa grove Isaks Tjenere i Dalen, og fandt der en Brønd med levende Vande.
19Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand, og drog ogsaa flittigen (Vand) op for os, og vandede Qvæget.
11Der opbandt han Kamelerne udenfor Staden ved en Vandbrønd, mod Aftens Tid, mod den Tid, (da Qvindfolkene pleiede at) gaae ud, at drage (Vand).
16Og derfra (reiste de) til Beer; det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Samle Folket, og jeg vil give dem Vand.
7Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara haver givet Børn at die? thi jeg haver født en Søn i hans Alderdom.
32Og det skede paa den samme Dag, da kom Isaks Tjenere og forkyndte ham om den Brønds Leiligheder, som de havde gravet; og de sagde til ham: Vi have fundet Vand.
11Og det skede efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak, hans Søn; og Isak boede hos den Kilde, (som kaldes) den Levendes, som seer mig.
30Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg haver gravet denne Brønd.
25Han begjærede Vand, hun gav Melk; hun bar Smør frem i de Ypperliges Skaal.
11Og Herrens Engel sagde fremdeles til hende: See, du er frugtsommelig og skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Ismael, fordi Herren haver hørt din Modgang.