1 Og det skede derefter, at Gud fristede Abraham og sagde til ham: Abraham! og han sagde: See, her er jeg.

2 Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du haver kjær, Isak, og gak du til Moria Land, og offre ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig.

3 Saa stod Abraham aarle op om Morgenen, og sadlede sit Asen, og tog to af sine Drenge med sig, og Isak, sin Søn; og han kløvede Veden til Brændofferet, og gjorde sig rede, og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.

4 Paa den tredie Dag, da opløftede Abraham sine Øine, og saae Stedet langt borte.

5 Da sagde Abraham til sine Drenge: Bliver I her med Asenet, og jeg og Drengen, vi ville gaae derhen, og vi ville tilbede og komme til eder igjen

6 Og Abraham tog Veden til Brændofferet og lagde paa Isak, sin Søn, men han tog Ilden og Kniven i sin Haand; og de gik begge tilsammen.

7 Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg, min Søn! og han sagde: See, Ilden og Veden, men hvor er Lammet til Brændofferet?

8 Og Abraham sagde: Gud skal see sig om Lammet til Brændofferet, min Søn; saa gik de begge tilsammen.

9 Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veden tilrette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret ovenpaa Veden.

10 Og Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn.

11 Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.

12 Og han sagde: Læg ikke din Haand paa Drengen, og gjør ham Intet; thi nu kjender jeg, at du frygter Gud og haver ikke sparet din Søn, din eneste, for mig.

13 Da opløftede Abraham sine Øine og saae, og see, en Væder bag (ham) hængte i Busken ved sine Horn; og Abraham gik og tog Væderen, og offrede den til Brændoffer i sin Søns Sted.

14 Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal see; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal sees.

15 Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen.

16 Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste,

17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.

18 Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.

19 Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og fore tilsammen til Beershaba; thi Abraham boede i Beershaba.

20 Og det skede efter disse Handeler, at det blev Abraham forkyndt, sigende: See, Milka, hun haver ogsaa født din Broder Nachor Sønner,

21 nemlig Uz, hans Førstefødte, og Bus, hans Broder, og Kemuel, Arams Fader,

22 og Chesed og Chaso og Pildasch og Jidlaph og Bethuel.

23 Men Bethuel avlede Rebekka; disse otte fødte Milka Nachor, Abrahams Broder.

24 Og han havde en Medhustru, og hendes Navn var Reuma; og hun fødte ogsaa Thebach og Gacham og Thachasch og Maacha.