1 Og Jakob boede i det Land, som hans Fader havde været fremmed udi, som var i det Land Canaan.

2 Disse ere Jakobs Slægter: Joseph var sytten Aar gammel, der han vogtede Qvæg med sine Brødre, og den unge Dreng var hos Bilhas Sønner og hos Silpas Sønner, hans Faders Hustruers Børn; og Joseph førte deres onde Rygte for deres Fader.

3 Og Israel elskede Joseph fremfor alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og gjorde ham en Kjortel af adskillige Farver.

4 Der hans Brødre saae, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham.

5 Og Joseph drømte en Drøm og forkyndte sine Brødre den; da fik de end større Had til ham.

6 Og han sagde til dem: Kjære, hører denne Drøm, som jeg haver drømt.

7 See, vi bandt Neg midt paa Marken, og see, mit Neg reiste sig op, og stod ogsaa; og see, eders Neg stode omkring og bøiede sig for mit Neg

8 Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du visseligen regjere over os? eller skulde du visseligen herske over os? saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale.

9 Og han drømte endnu en anden Drøm, og han fortalte sine Brødre den og sagde: See, jeg drømte endnu en Drøm, og see, Solen og Maanen og elleve Stjerner bøiede sig for mig.

10 Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre, da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er denne for en Drøm, den du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre skulde visseligen komme, at bøie os for dig til Jorden?

11 Og hans Brødre bleve avindsyge paa ham; men hans Fader bevarede den Tale.

12 Og hans Brødre gik at vogte deres Faders Qvæg i Sichem.

13 Og Israel sagde til Joseph: Vogte ikke dine Brødre Qvæg i Sichem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: See, jeg (er rede).

14 Og han sagde til ham: Kjære, gak, see, om det gaaer vel med dine Brødre og vel med Qvæget, og siig mig Svar igjen; saa sendte han ham af den Dal Hebron, og han kom til Sichem.

15 Da mødte en Mand ham, og see, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter?

16 Og han sagde: Jeg leder efter mine Brødre; Kjære, giv mig tilkjende, hvor de vogte (Qvæg).

17 Og Manden sagde: De droge herfra, thi jeg hørte dem sige: Lader os gaae til Dothan; saa gik Joseph efter sine Brødre og fandt dem i Dothan.

18 Der de saae ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham, at slaae ham ihjel.

19 Og de sagde, den Ene til den Anden: See, denne Drømmemester kommer.

20 Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til.

21 Der Ruben det hørte, friede han ham af deres Hænder og sagde: Lader os ikke slaae ham ihjel.

22 Og Ruben sagde til dem: Udøser ikke Blod; kaster ham i denne Grav, som er i Ørken, og lægger ikke Haand paa ham; thi han vilde frie ham af deres Haand og føre ham tilbage til sin Fader.

23 Og det skede, der Joseph kom til sine Brødre, da afførte de Joseph hans Kjortel, som var af adskillige Farver, som han havde, paa sig.

24 Og de toge ham og kastede ham i Graven; og Graven var tom, intet Vand var i den.

25 Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øine op og saae, og see, en reisende Hob Ismaeliter kom fra Gilead; og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik, for at drage ned til Ægypten.

26 Da sagde Juda til sine Brødre: Hvad gavner det, om vi ihjelslaae vor Broder og dølge hans Blod?

27 Kommer, og lader os sælge de Ismaeliter ham, at vor Haand skal ikke være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kjød; saa adløde hans Brødre ham.

28 Og de midianitiske Mænd, som vare Kjøbmænd, reiste frem; og de droge og toge Joseph op af Graven, og de solgte Joseph til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Joseph til Ægypten.

29 Og Ruben kom til Graven igjen, og see, Joseph var ikke i Graven; og han rev sine Klæder.

30 Og han kom tilbage til sine Brødre og sagde: Drengen er ikke der, og jeg, hvor vil jeg gaae?

31 Og de toge Josephs Kjortel, og slagtede en Gjedebuk, og dyppede Kjortelen i Blodet.

32 Og de sendte den Kjortel af adskillige Farver, og lode den komme til deres Fader og sagde: Denne have vi fundet; Kjære, see, om det er din Søns Kjortel, eller ei.

33 Og han kjendte den og sagde: Det er min Søns Kjortel, et ondt Dyr haver ædet ham; Joseph er visseligen reven (ihjel).

34 Og Jakob rev sine Klæder, og lagde en Sæk om sine Lænder, og sørgede for sin Søn lang Tid.

35 Og alle hans Sønner og alle hans Døttre lagde sig efter at trøste ham, men han vilde ikke lade sig trøste, og sagde: Jeg maa sørgende fare ned til min Søn i Graven! og hans Fader begræd ham

36 Og Midianiterne solgte ham i Ægypten til Potiphar, Pharaos Betjent og Krigsøverste.