1 Og Joseph kunde ikke holde sig for alle dem, som stode hos ham, og han raabte: Lader hver Mand gaae ud fra mig; og ikke en Mand stod hos ham, der Joseph gav sig tilkjende for sine Brødre.

2 Og han udgav sin Røst i Graad, og Ægypterne hørte det, og Pharaos Huus hørte det.

3 Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg er Joseph, lever min Fader endnu? og hans Brødre kunde ikke svare ham, thi de forfærdedes for hans Ansigt.

4 Da sagde Joseph til sine Brødre: Kommer dog hid til mig, og de gik frem; og han sagde: Jeg er Joseph, eders Broder, den I solgte til Ægypten.

5 Men bekymrer eder nu intet, og lader det ikke mishage for eders Øine, at I solgte mig hid; thi at (I skulle blive holdne) ved Live, haver Gud sendt mig (hid) for eder.

6 Thi nu haver der været to Aar Hunger i Landet, og endnu ere fem Aar, i hvilke der ikke skal være Pløining eller Høst.

7 Men Gud haver sendt mig for eder, at lade eder blive tilovers i Landet, og lade eder leve til en stor Befrielse.

8 Og nu, ikke I have sendt mig hid, men Gud; og han haver sat mig til en Fader for Pharao og til en Herre over alt hans Huus, og en Hersker i alt Ægypti Land.

9 Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Joseph: Gud haver sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke.

10 Og du skal boe i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn, og dit Qvæg og dine Øxne, og alt det, du haver.

11 Og jeg vil opholde dig der, thi endnu er fem Aar Hunger, paa det du skal ikke fordærves af Armod, du og dit Huus, og alt det, som dig hører til.

12 Og see, eders Øine see, og min Broders Benjamins Øine, at jeg taler mundtligen til eder.

13 Og I skulle forkynde min Fader al min Herlighed i Ægypten, og alt det, som I have seet; og skynder eder og lader min Fader komme hid ned

14 Saa faldt han om Benjamins, sin Broders, Hals og græd, og Benjamin græd om hans Hals.

15 Og han kyssede alle sine Brødre og græd over dem; og derefter talede hans Brødre med ham.

16 Og det rygtedes i Pharaos Huus, og der sagdes: Josephs Brødre ere komne; det var godt baade for Pharaos Øine og hans Tjeneres Øine.

17 Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.

18 Og tager eders Fader og eders Huusfolk, og kommer til mig; og jeg vil give eder det Bedste i Ægypti Land, at I skulle æde af Landets Fedme.

19 Og det er dig befalet, gjører dette: Tager eder Vogne af Ægypti Land til eders smaae Børn og til eders Hustruer, og fører eders Fader (derpaa), og kommer.

20 Og lader eders Øine ikke see hen til eders Boskab; thi det Bedste, som er i alt Ægypti Land, er eders.

21 Og Israels Sønner gjorde saa; og Joseph gav dem Vogne, efter Pharaos Ord, og gav dem Tæring paa Veien.

22 Han gav hver af dem alle Klædninger til at omskifte; men Benjamin gav han tre hundrede (Sekel) Sølv og fem Klædninger til at omskifte.

23 Og han sendte sin Fader ligerviis ti Asener, som bare af det bedste (Gods) af Ægypten, og ti Aseninder, som bare Korn og Brød, og Føde til sin Fader paa Veien.

24 Og han lod sine Brødre fare, og de gik; og han sagde til dem: Kives ikke paa Veien.

25 Saa droge de op fra Ægypten; og de kom i det Land Canaan, til Jakob, deres Fader.

26 Og de forkyndte ham, sigende: Joseph lever endnu, og han er en Hersker over alt Ægypti Land; men hans Hjerte blev svagt, thi han troede dem ikke.

27 Da sagde de ham alle Josephs Ord, som han havde sagt til dem, og han saae Vognene, som Joseph havde sendt til at føre ham paa; og Jakobs, deres Faders, Aand blev levende.

28 Og Israel sagde: Det er meget, Joseph, min Søn, lever endnu; jeg vil fare hen og see ham, før jeg døer.