1 Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage.

2 Kommer tilhobe og hører, JakobsSønner! og hører paa Israel, eders Fader.

3 Ruben, du er min Førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke.

4 Letfærdig som Vandet, du skal ikke være ypperlig, thi du opsteg i din Faders Leie; da besmittede du det, — han haver opsteget paa min Seng!

5 Simeon og Levi ere Brødre; deres Sværd ere Volds Vaaben.

6 Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke forenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mand ihjel, og i deres Egenvillighed have de ødelagt Øxne.

7 Forbandet være deres Vrede, thi den er streng, og deres Hastighed, thi den er haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel.

8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.

9 Juda er en ung Løve, du opsteg fra Rov, min Søn! han haver bøiet sig, han laae som en Løve og som en stor Løve; hvo vil vække ham?

10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.

11 Han er den, som binder sin Fole til Viintræet, og sin Asenindes Føl til Viinqvisten; han haver toet sit Klæde i Vinen, og sin Kaabe i Viindrueblod.

12 Han er rødere i Øinene end Viin, og hvidere paa Tænderne end Melk.

13 Sebulon skal boe ved Havnen, ved Havet, og han skal være ved Skibenes Havn, og hans Side (naae) til Zidon.

14 Isaschar skal være et stærkbenet Asen, som ligger imellem tvende Bylter.

15 Thi han saae, at Hvilen var god, og at Landet var deiligt, og han haver bøiet sine Skuldre til at bære, og er bleven en skatskyldig Tjener.

16 Dan skal dømme sit Folk som een af Israels Stammer.

17 Dan skal være (som) en Slange paa Veien, (som) en Piilstange paa Stien, som bed Hesten i Hælene, og dens Rytter faldt tilbage.

18 Herre, jeg bier efter din Salighed.

19 Gad, Tropper skulle i Troppeviis bekrige ham, og han, han skal i Troppeviis bekrige (Andre) omsider.

20 Af Aser er hans fede Brød, og han, han skal give kongelige Nydeligheder.

21 Naphthali er en udsluppen Hind, han, som giver deilig Tale.

22 Joseph er en frugtbar Qvist, ja en frugtbar Quist ved en Kilde; (dens) Skud gaae op over Muren.

23 Og Skytterne forbittrede ham, og skjøde, og hadede ham.

24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel.

25 (Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser.

26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.

27 Benjamin skal røve (som) en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.

28 Alle disse ere de tolv Israels Stammer, og dette er det, som deres Fader talede til dem og velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.

29 Og han befoel dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre, i den Hule, som er paa Ephrons, den Hethiters, Ager,

30 i den Hule, som er paa den Ager Macpela, som er tvært over for Mamre i Canaans Land, hvilken Abraham kjøbte med Ageren af Ephron, den Hethiter, til Begravelses Eiendom,

31 Der have de begravet Abraham og Sara, hans Hustru; der have de begravet Isak og Rebekka, hans Hustru; og der haver jeg begravet Lea.

32 Den Agers Eiendom og den Hule, som er derpaa, (er kjøbt) af Heths Børn.

33 Der Jakob havde gjort Ende paa at byde sine Børn dette, da tog han sine Fødder til sig op paa Sengen, og udgav sin Aand og blev samlet til sine Folk.