1 I den syvende (Maaned), paa den een og tyvende (Dag) i Maaneden, skede Herrens Ord formedelst Haggai, Propheten, sigende:

2 Tal dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judæ Fyrste, og til Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, og til det overblevne Folk, og siig:

3 Hvo er overbleven iblandt eder, som saae dette Huus i sin første Herlighed? og hvorledes see I det nu? er det ikke imod det som Intet for eders Øine?

4 Dog nu, Serubabel, vær frimodig, siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst, og vær frimodig, alt Folket i Landet, siger Herren, og gjører (det); thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth,

5 med Ordet, efter hvilket jeg gjorde (Pagt) med eder, der I droge ud af Ægypten, og med min Aand, som staaer midt iblandt eder; frygter ikke!

6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.

7 Ja, jeg vil bevæge alle Hedningerne, og alle Hedningernes Længsel skal komme, og jeg vil fylde dette Huus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth.

8 Sølvet (hører) mig til, og Guldet (hører) mig til, siger den Herre Zebaoth.

9 Dette det sidste Huses Herlighed skal blive større end det førstes, sagde den Herre Zebaoth, og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.

10 Paa den fire og tyvende (Dag) i den niende (Maaned), i det andet Darii Aar, skede Herrens Ord ved Haggai, Propheten, sigende:

11 Saa sagde den Herre Zebaoth: Spørg dog Præsterne om Loven, og siig:

12 See, (om) Nogen bærer helligt Kjød i sit Klædebons Flig, og rører med sin Flig ved Brød eller ved (nogen) Ret eller ved Viin eller ved Olie eller ved Mad, i hvad Slags det er, mon det derved helliges? og Præsterne svarede og sagde: Nei.

13 Da sagde Haggai: Om En, (som er) ureen over et Liig, rører ved (Noget af) alle disse Ting, mon det bliver ureent? og Præsterne svarede og sagde: Det bliver ureent.

14 Da svarede Haggai og sagde: Saaledes er dette Folk, og saaledes er dette (Slags) Folk for mit Ansigt, siger Herren, og saaledes er al deres Hænders Gjerning, og hvad de offre der, det er ureent.

15 Og nu, lægger (det) dog paa eders Hjerte fra denne Dag og tilforn, førend der blev lagt Steen paa Steen i Herrens Tempel:

16 Førend disse Ting skede, (naar Nogen da) kom til Kornhoben, (hvor der skulde være) tyve (Maader), da var der (ikkun) ti, kom han til Persen, for at øse halvtredsindstyve (Spand) af et Persekar, da var der (ikkun) tyve.

17 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.

18 Lægger (det) dog paa eders Hjerte fra denne Dag og tilforn, (nemlig) fra den fire og tyvende (Dag) i den niende (Maaned), ja fra den Dag, Herrens Tempels Grundvold blev lagt, lægger (det) paa eders Hjerte.

19 Mon der er endnu Sæd i Laden? ja, hverken Viintræet eller Figentræet eller Granattræet eller Olietræet bar Noget; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.

20 Og Herrens Ord skede anden Gang til Haggai paa den fire og tyvende (Dag) i Maaneden, sigende:

21 Siig til Serubabel, Judæ Fyrste, sigende: Jeg vil bevæge Himmelen og Jorden.

22 Og jeg vil omkaste Rigernes Throne, og ødelægge Hedningernes Rigers Styrke, og jeg vil omkaste Vogne og dem, som fare paa dem, og Hestene skulle nedfalde, og de, som ride paa dem, hver ved den andens Sværd.

23 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og sætte dig som en Signetring; thi jeg haver udvalgt dig, siger den Herre Zebaoth.