Jesaja 3:4
Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.
Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.
6Thi hver skal tage fat paa sin Broder af sin Faders Huus (og) sige: Du haver Klæder, vær vor Fyrste, lad vort Anstød være under din Haand.
7Paa den samme Dag skal han opløfte (sin Haand og sværge) og sige: Jeg vil ikke forbinde (eders Skade), og der er hverken Brød, ei heller Klæder i mit Huus, sætter mig ikke til Fyrste over Folket.
12Børn trænge mit Folk, og Qvinder herske over det; mit Folk! de, som prise dig salig, de forføre (dig) og skjule dine Stiers Vei.
16De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.
16Vee dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster ville æde om Morgenen.
2Vældige og Krigsmænd, Dommere og Propheter og Spaamænd og Gamle,
3Fyrster over Halvtredsindstyve, og anseelige Personer og Raadsherrer og vise Mestere og de, som forstaae Besværgelse.
20Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham.
1See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.
12Fyrster ere hængte ved deres Haand, de gamle Personer blive ikke ærede.
13De toge unge Karle til at male, og Drenge snublede under (Byrden af) Ved.
6Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
10Den blev ogsaa bortført, den maatte gaae i Fængsel, dens spæde Børn bleve ogsaa knuste foran paa alle Gader, og man kastede Lod om dens ærede (Folk), og alle dens store (Mænd) bleve bundne i Lænkerne.
16Thi førend Barnet skal forstaae at forkaste det Onde og udvælge det Gode, skal Landet, hvilket du væmmes ved, forlades af dets tvende Konger.
13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
4Den Diendes Tunge hænger ved hans Gane for Tørst; spæde Børn begjære Brød, der er Ingen, som meddeler dem (det).
2Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden! du, som sætter din Majestæt over Himlene.
21Hvad vil du sige, naar han skal hjemsøge dig? thi du, du haver (selv) lært dem (at være) Fyrster (og) Høvedsmænd over dig; mon Smerter skulde ikke betage dig som en Qvinde, der føder?
11Og han sagde: Denne skal være Kongens Viis, som skal regjere over eder: Han skal tage eders Sønner til at sætte for sig hos sine Vogne og iblandt sine Ryttere, og at de skulle løbe frem for hans Vogn;
12og til at sætte sig Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Halvtredsindstyve, og til at pløie hans Pløining og til at høste hans Høst, og til at gjøre hans Krigstøi og hans Vogntøi.
16Og deres spæde (Børn) skulle sønderknuses for deres Øine, deres Huse plyndres, og deres Hustruer skjændes.
15Og Malkom skal gaae i Fængsel, han og hans Fyrster tillige, sagde Herren.
21Tilreder for hans Børn, at de maae slagtes for deres Fædres Misgjerning, at de ikke komme op, hverken at arve Landet eller at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.
14Derfor skal et Bulder opkomme iblandt dine Folk, og alle dine Fæstninger forstyrres, som Salman forstyrrede Beth-Arbel paa Krigens Dag, (der) Moderen blev knust tilligemed Børnene.
2Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
18Men (deres) Buer skulle sønderknuse Drengene, og de skulle ikke forbarme sig over Livsfrugt, deres Øie skal ikke spare Børnene.
15Jeg saae alle dem, som leve, som vandre under Solen, (at de holdt sig) til den Søn, der, som den Anden (efter Kongen), skulde staae i hans Sted.
16Ved mig skulle Fyrster have Fyrstendom, og de Ypperlige, (ja) alle Dommere paa Jorden.
4Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
4Og jeg vil overantvorde de Ægypter i haarde Herrers Haand, og en stærk Konge skal herske over dem, sagde Herren, den Herre Zebaoth.
11I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
12Unge Karle og Jomfruer ogsaa, de Gamle med de Unge!
8at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,
2til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
30Og de Ringes Førstefødte skulle føde sig, og de Fattige ligge tryggeligen; men jeg vil døde din Rod med Hunger, og han skal ihjelslaae de Overblevne af dig.
9Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, (da) skal Kongens Mod og Fyrsternes Mod forgaae, og Præsterne skulle forskrækkes, og Propheterne forundre sig.
23Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig.
2For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.
2Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
4De, de gjorde en Konge, men (de havde det) ikke af mig, de satte en Fyrste, og jeg vidste det ikke; de gjorde sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, paa det de skulde udryddes.
14Og jeg vil sønderslaae dem, den Ene paa den Anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ei heller spare, ei heller forbarme mig, at jeg jo fordærver dem.
8Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
27Kongen skal sørge, og Fyrsten klædes med Ødelæggelse, og Folkets Hænder i Landet skulle forfærdes; jeg vil gjøre ved dem efter deres Veie, og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
15Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.
4Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
12De skulle kalde dens Ypperste til Riget, men der er Ingen; og alle dens Fyrster skulle blive til Intet.
5Og Stadens Gader skulle fyldes med unge Drenge og unge Piger, som lege paa dens Gader.
17Jeg vil fremføre Guld istedetfor Kobberet, og fremføre Sølv istedetfor Jernet, og Kobber for Træet, og Jern istedetfor Stenene, og jeg vil gjøre, at din Besøgelse (skal blive til) Fred, og dine Trængere til Retfærdighed.