Jesaja 58:10

Original Norsk Bibel 1866

og (dersom) du fremdrager dit Hjerte for den Hungrige og mætter en fortrykt Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og din Mørkhed (skal være) som Middagen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 11:17 : 17 Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen.
  • Sal 37:6 : 6 Og han skal udføre din Retfærdighed som Lyset, og din Ret som Middagslys.
  • Jes 58:7-8 : 7 (Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød. 8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.
  • Jes 42:16 : 16 Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.
  • Ordsp 11:24-25 : 24 Der er den, som udspreder, og ham tillægges ydermere, og der er den, som holder tilbage mere, end Ret er, dog kun til Mangel. 25 En Sjæl, som velsigner, skal blive fed, og den, som vander, den skal og blive (som) en tidlig Regn.
  • Ordsp 14:31 : 31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
  • Ordsp 28:27 : 27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
  • Jes 29:18 : 18 Og paa den samme Dag skulle de Døve høre Bogens Ord, og de Blindes Øine see af Dunkelhed og Mørke.
  • Sal 41:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
  • Sal 112:5-9 : 5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen. 6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse. 7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren. 8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender. 9 Han udspreder, han giver de Fattige, hans Retfærdighed bestaaer altid, hans Horn skal ophøies med Ære.
  • 5 Mos 15:7-9 : 7 Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder. 8 Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes. 9 Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd. 10 Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
  • Luk 18:22 : 22 Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: Endnu fattes dig Eet; sælg alt det, du haver, og giv Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    5Skulde (Saadant) som dette være en Faste, som jeg haver udvalgt, at et Menneske plager sit Liv en Dag, eller at han hælder sit Hoved ned som et Siv, eller ligger i Sæk og Aske? vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?

    6Er denne ikke den Faste, som jeg haver udvalgt: at oplade Ugudeligheds Baand, at løse Aagets Knipper og udlade de Fortrykte frie, og at I skulle sønderbryde alt Aag?

    7(Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød.

    8Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

    9Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: See, her er jeg; dersom du borttager det Aag midt ud fra dig, (og holder dig fra) at udstrække Fingrene og at tale Uret,

  • 11Og Herren skal altid lede dig, og mætte din Sjæl i Tørheder, og bestyrke dine Been, og du skal blive som en vandrig Have og som et Vandløb, hvis Vand ikke slaaer Feil.

  • 74%

    9fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.

    10De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,

  • 7Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.

  • 72%

    9at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).

    10De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.

  • 21Dersom din Fjende hungrer, bespiis ham med Brød, og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

  • 16Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.

  • 17Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen.

  • 3Hvi fastede vi, og du saae det ikke? (hvi) plagede vi vor Sjæl, og du vil ikke vide det? see, paa den Dag, I faste, finde I (eders) Lyst og kræve alle eders (besværlige) Arbeider.

  • 2Hvi veie I Penge der, hvor ikke er Brød, og eders Arbeide der, hvor I ikke kunne mættes? hører mig nøie og æder det Gode, saa skal eders Sjæl forlyste sig med det Fede.

  • 6Og han skal udføre din Retfærdighed som Lyset, og din Ret som Middagslys.

  • 36Dersom da dit ganske Legeme er lyst, saa at ingen Deel deraf er mørk, bliver det Hele lyst, som naar Lyset med et klart Skin bestraaler dig.

  • 9(Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.

  • 69%

    28Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.

    29Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.

  • 28Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.

  • 22Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.

  • 14Du, du skal æde og ikke mættes, og din Fornedrelse (skal skee) midt iblandt dig, og du skal flytte (Noget) og ikke udfrie det, og hvad du udfrier, vil jeg give til Sværdet.

  • 4Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige; (han er) naadig og barmhjertig og retfærdig.

  • 5— (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.

  • 15Men dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring,

  • 14Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.

  • 69%

    1Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.

    2Thi see, Mørket skal skjule Jorden, og Dunkelhed Folkene; men Herren skal oprinde over dig, og hans Herlighed skal sees over dig.

    3Og Hedningerne skulle vandre ved dit Lys, og Kongerne ved det Skin, som er opgangen for dig.

  • 10Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.

  • 68%

    13Dersom du vender din Fod af fra Sabbaten, (fra) at gjøre (al) din (egen) Behagelighed paa min hellige Dag, og kalder Sabbaten en Forlystelse, paa det at Herren maa helliges, som bør æres, og (dersom du) ærer ham, (saa du) ikke gjør dine (egne) Veie og ikke finder din (egen) Behagelighed eller taler et Ord (derom),

    14da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.

  • 68%

    15(Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.

    16Saa skulde han og have afvendt dig fra Angestens Strube til et rumt (Sted), hvor der er ikke snevert, og dit Bord (skulde have været) roligt og fuldt med Fedme.

  • 11Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

  • 16og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,

  • 29Og du skal føle for dig om Middagen, ligesom den Blinde føler for sig i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veie; og du skal aleneste lide Vold og røves alle Dage, og Ingen skal frelse dig.

  • 20Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?

  • 3En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).

  • 23Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.

  • 37Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

  • 25En Sjæl, som velsigner, skal blive fed, og den, som vander, den skal og blive (som) en tidlig Regn.

  • 25Thi jeg haver (overflødeligen) vederqvæget en træt Sjæl, og jeg haver fyldt enhver bedrøvet Sjæl.

  • 18Og paa den samme Dag skulle de Døve høre Bogens Ord, og de Blindes Øine see af Dunkelhed og Mørke.

  • 36Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.

  • 7til at aabne de Blindes Øine, til at udføre de Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fængsels Huus.

  • 25Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.

  • 17De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.