Jakobs brev 5:9
Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.
12Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og fordømme; hvo er du, som dømmer den Anden?
6I fordømte, I dræbte den Retfærdige; han staaer eder ikke imod.
7Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See! Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn.
8Værer I og taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.
10Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige.
11See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.
12Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.
1Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
4gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?
5Jeg siger det eder til Blusel; saa er der da end ikke een Viis iblandt eder, som kunde dømme imellem sine Brødre?
6Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det for de Vantroe!
7Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige?
8Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!
10Men du, hvi dømmer du din Broder? eller og du, hvi foragter du din Broder? vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol.
1Tør Nogen af eder, naar han haver Sag mod en Anden, søge Dom hos de Uretfærdige og ikke hos de Hellige?
37Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal eder forlades;
19Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
26Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.
10Og undertrykker ikke Enke eller Faderløs, Fremmed eller Elendig, og tænker ikke Ondt, Nogen imod sin Broder, i eders Hjerte.
23Derfor, naar du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder haver Noget imod dig,
24saa lad din Gave blive der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave.
25Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde dig til Dommeren, og at Dommeren ikke skal overantvorde dig til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
13Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.
6at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.
1Mine Brødre! ikke Mange (af eder) blive Lærere, efterdi I vide, at vi skulle faae større Ansvar!
9Laaner hverandre gjerne Huus uden Knur.
13Thi (der skal gaae) en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed, men Barmhjertighed træder frimodig for Dommen.
9Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
17Du skal ikke hade din Broder i dit Hjerte; men du skal jo overbevise din Næste, at du ikke skal bære Synd for hans Skyld.
43Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Knurrer ikke iblandt hverandre!
24Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.
13Forundrer eder ikke, mine Brødre! dersom Verden hader eder.
12Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere inde?
13Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!
14Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.
15Dog holder ham ikke som en Fjende, men paaminder ham som en Broder.
16Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!
15Thi Ingen af eder lide som Morder eller Tyv eller Misdæder eller som den, der trænger sig ind i en fremmed Bestilling;
15Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
16Disse ere de, som knurre, som klage over Skjebnen, som vandre efter deres Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.
19Antag ikke noget Klagemaal mod nogen af de Ældste, uden efter to eller tre Vidner.
8Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
15Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.
10Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
3Men hvi seer du Skjæven, som er i din Broders Øie, men Bjælken i dit (eget) Øie bliver du ikke vaer?
33Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen at æde, da deler med hverandre.
5et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;
6Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?
19Brødre! dersom En iblandt eder er faren vild fra Sandheden, og Nogen omvender ham,