Jeremia 1:3

Original Norsk Bibel 1866

og skede (siden) i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, indtil Zedekias, Josias Søns, Judæ Konges, ellevte Aar endtes, indtil Jerusalem blev bortført i den femte Maaned.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

וַיְהִ֗י בִּימֵ֨י יְהוֹיָקִ֤ים בֶּן־יֹאשִׁיָּ֙הוּ֙ מֶ֣לֶךְ יְהוּדָ֔ה עַד־תֹּם֙ עַשְׁתֵּ֣י עֶשְׂרֵ֣ה שָׁנָ֔ה לְצִדְקִיָּ֥הוּ בֶן־יֹאשִׁיָּ֖הוּ מֶ֣לֶךְ יְהוּדָ֑ה עַד־גְּל֥וֹת יְרוּשָׁלַ֖͏ִם בַּחֹ֥דֶשׁ הַחֲמִישִֽׁי׃

Translitterasjon

wa-yĕhî in-yĕmê Yĕhôyāqîm ben-Yōʾšiyyāhû melek Yĕhûdāh until-tōm ʿaštê ʿeśrēh šānāh to-Ṣidqiyyāhû ben-Yōʾšiyyāhû melek Yĕhûdāh until-gĕlôt Yĕrûšālaim in-ḥōdeš ha-ḥămîšî

Grammatikkdetaljer

• *wa-yĕhî*: waw-consecutive with Qal imperfect 3rd masculine singular - and it was/came to pass
• *yĕmê*: construct plural of *yôm* - days of
• *Yĕhôyāqîm*: proper name - Jehoiakim
• *ben*: construct singular - son of
• *Yōʾšiyyāhû*: proper name - Josiah
• *melek*: construct singular - king of
• *Yĕhûdāh*: proper name - Judah
• *tōm*: construct singular - completion of
• *ʿaštê* *ʿeśrēh*: cardinal number - eleven
• *šānāh*: singular - year
• *Ṣidqiyyāhû*: proper name - Zedekiah
• *gĕlôt*: infinitive construct - exile of
• *Yĕrûšālaim*: proper name - Jerusalem
• *ḥōdeš*: construct singular - month of
• *ha-ḥămîšî*: definite article + ordinal number - the fifth

Ordbetydninger

• *wa-yĕhî*: and it was/and it came to pass/and it happened/and it continued
• *tōm*: completion/end/fulfillment
• *gĕlôt*: exile/deportation/captivity

Henviste vers

• 2 Krøn 36:5-8 : 5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem, og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine. 6 Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med Kobberlænker for at føre ham til Babel. 7 Nebucadnezar førte og (nogle) af Herrens Huses Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel. 8 Men det Øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes paa ham, see, de Ting ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog; og Jojachin, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
• 2 Kong 23:34 : 34 Og Pharao-Necho gjorde Eljakim, Josias Søn, til Konge i hans Faders Josias Sted, og forandrede hans Navn (og kaldte ham) Jojakim; men Joachas tog han, og han kom til Ægypten og døde der.
• Jer 39:2 : 2 I det ellevte Zedekias Aar, i den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, (da) brød man ind i Staden.
• Jer 52:1-9 : 1 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 2 Og han gjorde det, (som var) ondt for Herrens Øine, efter alt det, som Jojakim gjorde. 3 Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel. 4 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem, og de leirede sig imod den, og de byggede Bolværk imod den trindt omkring. 5 Saa blev Staden beleiret indtil Kong Zedekias ellevte Aar. 6 I den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 7 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede og droge ud af Staden om Natten, ad den Ports Vei imellem de to Mure, som er ved Kongens Have, — og Chaldæerne (laae) trindt omkring Staden — og de droge hen ad Veien til den slette Mark. 8 Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham. 9 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla i Hamaths Land; og han talede med ham (om) Ret. 10 Og Kongen af Babel lod slagte Zedekias Børn for hans Øine, og han lod ogsaa slagte alle Judæ Fyrster i Ribla. 11 Men man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og lagde ham i Fængslet indtil hans Dødsdag. 12 Og i den femte Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem. 13 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 14 Og alle Jerusalems Mure trindt omkring nedbrød al Chaldæernes Hær, som var med den Øverste for Drabanterne. 15 Og af de Ringe af Folket og det Øvrige af Folket, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som vare faldne til Kongen af Babel, og den øvrige Mangfoldighed lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, bortføre. 16 Og af de Ringe i Landet lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage til Viingaardsmænd og til Agermænd. 17 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Huus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Huus, sønderbrøde Chaldæerne, og de førte alt Kobber deraf til Babel. 18 Og Gryderne og Skufferne og Psalterne og Skaalerne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som de tjente med, toge de bort. 19 Og Bækkenerne og Ildkarrene og Skaalerne og Gryderne og Lysestagerne og Røgelseskaalerne og Halvrørene, hvad som var heelt Guld, og hvad som var heelt Sølv, tog den Øverste for Drabanterne. 20 De to Støtter, det ene Hav og de tolv Kobberøxne, som vare under Stolene, hvilke Kong Salomo lod gjøre til Herrens Huus; der var ikke Vægt paa Kobberet af dem, af alle disse Kar. 21 Og hvad Støtterne angaaer, var Høiden af een Støtte atten Alen, og en Traad, tolv Alen (lang), gik omkring den, og den var fire Fingre tyk, huul (indentil). 22 Og Kronen derpaa var af Kobber, og een Krones Høide var fem Alen, og Garnet og Granatæblerne omkring paa Kronen vare alle af Kobber; og paa denne (Maade) var (og) paa den anden Støtte og Granatæblerne. 23 Og der vare sex og halvfemsindstyve Granatæbler imod (de fire) Veir; alle Granatæblerne vare hundrede paa Garnet, trindt omkring. 24 Og Øversten for Drabanterne tog Seraja, den Ypperstepræst, og Zephanja, Præsten af det andet (Skifte), og tre Dørvogtere. 25 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og syv Mænd af dem, som saae (altid) Kongens Ansigt, som fandtes i Staden, og Skriveren, som var Stridshøvedsmand, den, som mønstrede Folket i Landet, og tredsindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden. 26 Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla. 27 Og Kongen af Babel slog dem og dræbte dem i Ribla i Hamaths Land; saa blev Juda bortført af sit Land. 28 Dette er det Folk, som Nebucadnezar bortførte: I det syvende Aar, tre tusinde og tre og tyve Jøder; 29 i det attende Nebucadnezars Aar, af Jerusalem otte hundrede, to og tredive Sjæle; 30 i det tre og tyvende Nebucadnezars Aar bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, af Jøderne syv hundrede, fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare fire tusinde og sex hundrede. 31 Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Judæ Konge, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den fem og tyvende (Dag) i Maaneden, (da) opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved og førte ham ud af Fængslets Huus. 32 Og han talede gode (Ord) med ham, og satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 33 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt alle sit Livs Dage. 34 Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves (ham) bestandig Underholdning af Kongen af Babel, hver Dags Ting paa sin Dag, indtil hans Dødsdag, alle hans Livs Dage.
• Sak 7:5 : 5 Siig til alt Folket i Landet og til Præsterne, sigende: Der I fastede og hylede i den femte og i den syvende (Maaned), og det nu i halvfjerdsindstyve Aar, mon I da have fastet aldeles for mig selv?
• Sak 8:19 : 19 Saa sagde den Herre Zebaoth: Den fjerde (Maaneds) Faste, og den femtes Faste, og den syvendes Faste, og den tiendes Faste skal blive Judæ Huus til Fryd og til Glæde og til gode bestemte Høitider; elsker ikkun baade Sandhed og Fred.
• 2 Kong 24:1-9 : 1 I hans Dage drog Nebucadnezar, Kongen af Babel, op, og Jojakim var hans Tjener i tre Aar; derefter vendte han om og faldt af fra ham. 2 Og Herren sendte imod ham de Chaldæers Tropper og de Syrers Tropper og Moabiternes Tropper og Ammons Børns Tropper, og sendte dem i Juda for at fordærve ham, efter Herrens Ord, som han havde talet ved sine Tjeneres, Propheternes, Tjeneste. 3 Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde, 4 saa og for det uskyldige Blod, som han udøste, og fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke forlade. 5 Men det Øvrige af Jojakims Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? 6 Og Jojakim laae med sine Fædre, og hans Søn Jojachin blev Konge i hans Sted. 7 Men Kongen af Ægypten blev ikke ydermere ved at drage ud af sit Land; thi Kongen af Babel havde taget fra Ægypti Bæk indtil den Flod Phrat alt det, som var Kongen af Ægyptens. 8 Jojachin var atten Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem; og hans Moders Navn var Nehustha, Elnathans Datter, af Jerusalem. 9 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader gjorde.
• 2 Kong 24:17-25:30 : 17 Og Kongen af Babel gjorde Mathanja, hans Farbroder, til Konge i hans Sted, og han forandrede hans Navn, (at han skulde hedde) Zedekias. 18 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 19 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som Jojakim gjorde. 20 Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel. 1 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem og leirede sig mod den, og de byggede et Bolværk mod den trindt omkring. 2 Saa blev Staden beleiret indtil Kong Zedekias ellevte Aar. 3 Paa den niende (Dag) i (den fjerde) Maaned, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 4 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd (flyede) om Natten ad den Ports Vei imellem de to Mure, som gaaer til Kongens Have, og Chaldæerne laae trindt omkring Staden; og Kongen drog hen ad Veien til den slette Mark. 5 Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede ham paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham. 6 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla; og de talede med ham om Ret. 7 Og de slagtede Zedekias Sønner for hans Øine, og man blindede Zedekias Øine og bandt ham med to Kobberlænker, og de førte ham til Babel. 8 Og i den femte Maaned, paa den syvende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, Kongen af Babels Tjener, til Jerusalem. 9 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 10 Og Jerusalems Muur trindt omkring, den nedbrød de Chaldæers ganske Hær, som var med den Øverste for Drabanterne. 11 Men det øvrige Folk, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som faldt til Kongen af Babel, og det Øvrige af den (menige) Hob førte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, bort. 12 Og Øversten for Drabanterne lod blive (Nogle) tilovers af de Ringeste i Landet til Viingaardsmænd og til Agermænd. 13 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Huus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Huus, sønderbrøde Chaldæerne, og de førte Kobberet af dem til Babel. 14 Og Gryderne og Skufferne og Psalterne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som man tjente med, toge de bort. 15 Og Ildkarrene og Skaalerne, hvad som var heelt Guld, og som var heelt Sølv, tog den Øverste for Drabanterne. 16 De to Støtter, det ene Hav og de Stole, som Salomo havde gjort til Herrens Huus; der var ikke Vægt paa Kobberet af alle disse Kar. 17 Høiden af een Støtte var atten Alen, og Kronen derpaa var af Kobber, og Kronens Høide var tre Alen, og de Garn og Granatæbler trindt omkring paa Kronen, Alt af Kobber; og paa denne (Maade) var den anden Støtte med Garnet. 18 Og Øversten for Drabanterne tog den Ypperstepræst Seraja og Zephania, Præsten af det andet (Skifte), og Tre, som toge vare paa Dørtærskelen. 19 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og fem Mænd af dem, som saae Kongens Ansigt, som fandtes i Staden, og Skriveren, som var Stridshøvedsmand, den, som mønstrede Folket i Landet, og tredsindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden. 20 Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla. 21 Og Kongen af Babel slog dem og dræbte dem i Ribla i Hamaths Land; saa blev Juda bortført af sit Land. 22 Men (anlangende) Folket, som blev tilovers i Judæ Land, som Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod blive tilovers, over dem satte han Gedalja, Søn af Ahikam, Saphans Søn. 23 Der alle Stridshøvedsmændene, de og (deres) Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde sat Gedalja (til Øverste), da kom de til Gedalja til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan, Kareachs Søn, og Seraja, Thanhumeths, den Nethophathiters, Søn, og Jaasanja, den Maachathiters Søn, de og deres Mænd. 24 Og Gedalja svoer dem og deres Mænd, og sagde til dem: Frygter ikke at være Chaldæernes Tjenere; bliver i Landet og tjener Kongen af Babel, saa skal det gaae eder vel. 25 Men det skede i den syvende Maaned, at Ismael, Søn af Nethanja, Elisamas Søn, af kongelig Sæd, kom, og ti Mænd med ham, og sloge Gedalja, at han døde, tilligemed Jøderne og Chaldæerne, som vare hos ham i Mizpa. 26 Da gjorde alt Folket sig rede, baade Smaae og Store, og Hærens Øverster, og kom til Ægypten; thi de frygtede for Chaldæerne. 27 Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Kongen af Juda, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den syv og tyvende (Dag) i Maaneden, da opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved af Fængslets Huus. 28 Og han talede gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 29 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt i alle sit Livs Dage. 30 Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves ham idelig Underholdning af Kongen, hver Dags Ting paa sin Dag, alle hans Livs Dage.
• 1 Krøn 3:15 : 15 Og Josias Sønner vare: Den Førstefødte, Johanan; den anden, Jojakim; den tredie, Zedekias; den fjerde, Sallum.
• 2 Krøn 36:11-21 : 11 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem. 12 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine, han ydmygede sig ikke for Jeremias, Prophetens, Ansigt, som talede af Herrens Mund. 13 Tilmed faldt han og af fra Kong Nebucadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud, og han forhærdede sin Nakke og stivgjorde sit Hjerte, og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud. 14 Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem. 15 Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem formedelst sine Bud tidligen og ideligen; thi han sparede sit Folk og sin Bolig. 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere). 17 Og han førte Chaldæernes Konge op over dem, og han ihjelslog deres unge (Karle) med Sværd udi deres Helligdommes Huus og sparede hverken unge (Karle) eller Jomfruer, Gamle eller Udlevede; han gav dem alle i hans Haand. 18 Og alle Kar af Guds Huus, store og smaae, og Herrens Huses Liggendefæer, og Kongens og hans Fyrsters Liggendefæer, det altsammen førte han til Babel. 19 Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede. 20 Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil det Rige af Persien regjerede; 21 at Herrens Ord skulde opfyldes, (som var talet) ved Jeremias Mund, indtil Landet havde Behagelighed i sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, (som) Ødelæggelsen (varede), indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve opfyldte.
• Jer 21:1-9 : 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Kong Zedekias sendte til ham Paschur, Malchias Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, at sige: 2 Adspørg dog Herren for os, thi Nebucadnezar, Kongen af Babel, strider imod os; om Herren maaskee vilde gjøre imod os efter alle sine underlige Ting, at han maatte drage op fra os. 3 Og Jeremias sagde til dem: Saa skulle I sige til Zedekias: 4 Saa sagde Herren, Israels Gud: See, jeg omvender de Krigsvaaben, som ere i eders Hænder, med hvilke I stride imod Kongen af Babel og de Chaldæer, som have beleiret eder udenfor Muren, og jeg vil sanke dem til midt i denne Stad. 5 Og jeg vil stride imod eder med en udrakt Haand og med en stærk Arm, og med Vrede og med Grumhed og med stor Fortørnelse. 6 Og jeg vil slaae denne Stads Indbyggere, baade Menneskene og Dyrene; de skulle døe ved en stor Pestilentse. 7 Og derefter, siger Herren, vil jeg give Zedekias, Judæ Konge, og hans Tjenere og Folket og dem, som i denne Stad ere overblevne fra Pestilentsen, fra Sværdet og fra Hungeren, i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og han skal slaae dem med skarpe Sværd, han skal ikke spare dem og ei skaane og ei forbarme sig. 8 Og du skal sige til dette Folk: Saa sagde Herren: See, jeg lægger for eders Ansigt Livets Vei og Dødens Vei. 9 Den, som bliver i denne Stad, skal døe ved Sværdet og ved Hungeren og ved Pestilentsen; men den, som gaaer ud og falder til Chaldæerne, som beleire eder, skal blive levende, og hans Liv skal være ham til et Bytte. 10 Thi jeg haver sat mit Ansigt imod denne Stad til det Onde og ikke til det Gode, siger Herren; den skal gives i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild. 11 Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord: 12 (Du) Davids Huus! saa sagde Herren: Dømmer (efter) Ret om Morgenen, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand, paa det min Grumhed ikke skal maaskee udfare som en Ild og brænde, og Ingen skal kunne udslukke den, for eders Idrætters Ondskabs Skyld. 13 See, jeg kommer til dig, (du Qvinde,) som boer i Dalen, i en Klippe, paa Sletten, siger Herren, (I,) som sige: Hvo vil komme ned til os, og hvo vil komme i vore Boliger? 14 Og jeg vil hjemsøge eder efter eders Idrætters Frugt, siger Herren, og antænde en Ild i hendes Skov, og den skal fortære Alting trindt omkring hende.
• Jer 25:1-3 : 1 Det Ord, som skede til Jeremias over alt Judæ Folk i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, — det er Nebucadnezars, Kongen af Babels, det første Aar — 2 (og) som Jeremias, Propheten, talede til alt Judæ Folk og til alle Indbyggere i Jerusalem, sigende: 3 Fra det trettende Josias, Amons Søns, Judæ Konges, Aar og indtil denne Dag, som er nu tre og tyve Aar, er Herrens Ord skeet til mig, og jeg haver talet til eder tidligen og ideligen, og I hørte ikke.
• Jer 26:1-9 : 1 I Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Riges Begyndelse skede dette Ord fra Herren, sigende: 2 Saa sagde Herren: Staa i Herrens Huses Forgaard, og du skal tale til alle Judæ Stæder, de, som komme til at tilbede i Herrens Huus, alle de Ord, som jeg haver befalet dig at tale til dem; du skal ikke tage et Ord derfra. 3 Maaskee de vilde høre og omvende sig, hver fra sin onde Vei, og mig kunde angre det Onde, som jeg haver tænkt at gjøre ved dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld. 4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Dersom I ikke høre mig, saa I vandre i min Lov, som jeg gav for eders Ansigt, 5 saa I høre paa mine Tjeneres, Propheternes, Ord, som jeg sender til eder baade tidlig og idelig, enddog I ikke vilde høre, 6 saa vil jeg gjøre ved dette Huus ligesom ved Silo, og gjøre denne Stad til en Forbandelse for alle Hedninger paa Jorden. 7 Og Præsterne og Propheterne og alt Folket hørte, at Jeremias talede disse Ord i Herrens Huus. 8 Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale alt det, som Herren havde befalet ham at tale til alt Folket, da grebe Præsterne og Propheterne og alt Folket ham, og sagde: Du skal visseligen døe. 9 Hvorfor spaaede du i Herrens Navn og sagde: Dette Huus skal være ligesom Silo, og denne Stad skal ødelægges, at Ingen skal boe der? og alt Folket blev samlet imod Jeremias i Herrens Huus. 10 Og Judæ Fyrster hørte disse Ord, og gik op fra Kongens Huus til Herrens Huus; og de satte sig i Herrens den nye Ports Dør. 11 Og Præsterne og Propheterne sagde til Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Dødsdom (bør fældes) over denne Mand, thi han spaaede imod denne Stad, saasom I have hørt med eders Øren. 12 Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Herren sendte mig til at spaae imod dette Huus og imod denne Stad alle de Ord, som I have hørt. 13 Saa bedrer nu eders Veie og eders Idrætter, og hører Herrens, eders Guds, Røst, saa skal Herren angre det Onde, som han haver talet imod eder. 14 Og jeg, see, jeg er i eders Haand; gjører imod mig, som det er godt og som det er ret for eders Øine. 15 Dog skulle I visseligen vide, at dersom I dræbe mig, da skulle I udøse uskyldigt Blod paa eder (selv) og paa denne Stad og paa dens Indbyggere; thi i Sandhed haver Herren sendt mig til eder, til at tale alle disse Ord for eders Øren. 16 Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og til Propheterne: (Der bør) ingen Dødsdom (fældes) over denne Mand, thi han haver talet til os i Herrens vor Guds Navn. 17 Og (nogle) Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til al Folkets Forsamling, sigende: 18 Micha, den Moraschthiter, spaaede i Ezechias, Judæ Konges, Dage, og talede til alt Judæ Folk, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Zion skal pløies (som) en Ager, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov. 19 Mon Ezechias, Judæ Konge, og al Juda (derfor) strax dræbte ham? frygtede han ikke Herren og bad ydmygeligen for Herrens Ansigt, og Herren angrede det Onde, som han havde talet imod dem? og vi, vi gjøre en stor Ondskab imod vore Sjæle. 20 Der var og en Mand, som spaaede i Herrens Navn, Urias, Semajas Søn, fra Kirjath-Jearim, og han spaaede imod denne Stad og imod dette Land, aldeles som Jeremias Ord ere. 21 Og Kong Jojakim og alle hans Vældige og alle Fyrsterne hørte hans Ord, og Kongen søgte at dræbe ham; og Urias hørte det og frygtede, og flyede og kom til Ægypten. 22 Men Kong Jojakim sendte Mænd til Ægypten, nemlig Elnathan, Achbors Søn, og Mænd med ham til Ægypten. 23 Og de udførte Urias af Ægypten og bragte ham til Kong Jojakim, og han slog ham med Sværdet og lod kaste hans (døde) Krop i Folkets Børns Grave. 24 Dog var Ahikams, Saphans Søns, Haand med Jeremias, at man gav ham ikke i Folkets Haand til at dræbe ham.
• Jer 28:1-9 : 1 Og det skede i det samme Aar, i Zedekias, Judæ Konges, Riges Begyndelse, i det fjerde Aar, i den femte Maaned, (da) talede Hananias, Assurs Søn, den Prophet, som var fra Gibeon, til mig i Herrens Huus, for Præsternes og alt Folkets Øine, sigende: 2 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Jeg haver sønderbrudt Kongen af Babels Aag. 3 Før endnu to fulde Aar (ere forløbne), vil jeg igjen føre til dette Sted alle Herrens Huses Kar, som Nebucadnezar, Kongen af Babel, tog fra dette Sted og førte til Babel. 4 Og Jechonias, Jojakims Søn, Judæ Konge, og alle Bortførte af Juda, de, som ere komne til Babel, vil jeg føre tilbage til dette Sted, siger Herren; thi jeg vil sønderbryde Kongen af Babels Aag. 5 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten, for Præsternes Øine og for alt Folkets Øine, som stode i Herrens Huus, 6 ja, Jeremias, Propheten, sagde: Amen! Herren gjøre saa! Herren stadfæste dine Ord, som du haver spaaet, til at lade komme tilbage Herrens Huses Kar og alle Bortførte fra Babel til dette Sted. 7 Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren: 8 Propheterne, som have været før mig og før dig fra fordum (Tid), de have spaaet mod mange Lande og mod store Riger om Krig og om Ulykke og om Pestilentse. 9 (Men naar) en Prophet spaaer om Fred, da skal, naar den Prophets Ord kommer, Propheten kjendes, at Herren haver sendt ham i Sandhed. 10 Da tog Hananias, Propheten, Aaget af Jeremias, Prophetens, Hals og sønderbrød det. 11 Og Hananias talede for alt Folkets Øine, sigende: Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg sønderbryde Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aag, før endnu to fulde Aar (ere forløbne), af alle Folkenes Hals; og Jeremias, Propheten, gik sin Vei. 12 Men Herrens Ord skede til Jeremias, efterat Hananias, Propheten, havde sønderbrudt Aaget af Jeremias, Prophetens, Hals, og han sagde: 13 Gak, og du skal tale til Hananias, sigende: Saa sagde Herren: Du haver sønderbrudt Træaag, og du skal gjøre Jernaag istedet for det. 14 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Jeg haver lagt et Jernaag paa alle disse Folks Hals, til at tjene Nebucadnezar, Kongen af Babel, og de skulle tjene ham; og jeg haver ogsaa givet ham (de vilde) Dyr paa Marken. 15 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten: Hør dog, Hananias! Herren haver ikke sendt dig, og du gjorde, at dette Folk forlader sig paa Løgn. 16 Derfor, saa sagde Herren: See, jeg vil sende dig bort fra Jordens Kreds; du skal døe i dette Aar, thi du talede om Afvigelse imod Herren. 17 Saa døde Hananias, Propheten, i det samme Aar, i den syvende Maaned.
• Jer 34:1-35:19 : 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær og alle Riger paa Jorden, (som vare under) hans Haands Herredømme, og alle Folkene strede imod Jerusalem og imod alle dens Stæder, sigende: 2 Saa sagde Herren, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Zedekias, Judæ Konge, ja, du skal sige til ham: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild. 3 Og du, du skal ikke undkomme fra hans Haand, men du skal vist gribes og gives i hans Haand, og dine Øine skulle see Kongen af Babels Øine, og hans Mund skal tale til din Mund, og du skal komme til Babel. 4 Dog hør Herrens Ord, Zedekias, Judæ Konge! saa sagde Herren om dig: Du skal ikke døe ved Sværdet. 5 Du skal døe i Fred, og som man haver brændt over dine Fædre, de første Konger, som have været før dig, saa skulle de brænde for dig og begræde dig, (sigende:) Ak, Herre! thi jeg, jeg haver talet det Ord, siger Herren. 6 Og Jeremias, Propheten, talede til Zedekias, Judæ Konge, alle disse Ord i Jerusalem, 7 da Kongen af Babels Hær stred imod Jerusalem og imod alle Judæ Stæder, som vare overblevne, imod Lachis og imod Aseka; thi disse vare overblevne iblandt Judæ Stæder som faste Stæder. 8 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Kongen, Zedekias, havde gjort Pagt med alt Folket, som var i Jerusalem, til at udraabe Frihed for dem: 9 at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, Ebræeren og Ebræerinden, fri; at Ingen skulde lade sig tjene af dem, en Jøde af sin Broder. 10 Da adløde alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgaaet den Pagt, at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige fri, og ikke lade sig tjene af dem ydermere, ja, de adløde og lode dem fare. 11 Men derefter vendte de om og toge tilbage de Tjenere og de Tjenestepiger, som de havde udladet fri, og de undertvang dem til Tjenere og til Tjenestepiger. 12 Og Herrens Ord skede til Jeremias fra Herren, sigende: 13 Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg gjorde en Pagt med eders Fædre den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, sigende: 14 Naar syv Aar ere tilende, skal hver lade sin Broder fare, som er en Ebræer, som sælges til dig og har tjent dig sex Aar, og du skal lade ham fri fra dig; men eders Fædre hørte mig ikke og bøiede ikke deres Øre. 15 Men I, I havde omvendt eder idag og gjort det, som var ret for mine Øine, ved at udraabe Frihed, hver for sin Næste, og I gjorde en Pagt for mit Ansigt i det Huus, som er kaldet efter mit Navn. 16 Men I ere (atter) omvendte og vanhelligede mit Navn, og toge tilbage, hver sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, hvilke I havde udladet fri efter deres Sjæls (Behag), og I have undertvunget dem til at være eder til Tjenere og Tjenestepiger. 17 Derfor sagde Herren saaledes: I hørte mig ikke, saa I udraabte Frihed, hver for sin Broder, og hver for sin Næste; see, jeg udraaber eder Frihed, siger Herren, til Sværdet, til Pestilentsen og til Hungeren, og vil give eder hen i Ustadighed i alle Riger paa Jorden. 18 Og jeg giver de Mænd, som overtraadte min Pagt, som ikke holdt Pagtens Ord, som de gjorde for mit Ansigt, ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker, og gik igjennem imellem dens Dele, 19 (nemlig) Judæ Fyrster og Jerusalems Fyrster, Kammertjenerne og Præsterne og det ganske Folk i Landet, som gik igjennem imellem Kalvens Dele, 20 ja, jeg giver dem i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og deres Kroppe skulle være til Spise for Fugle under Himmelen og for Dyr paa Jorden. 21 Og Zedekias, Judæ Konge, og hans Fyrster vil jeg give i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og i Kongen af Babels Hæres Haand, deres, som (nu) ere dragne bort fra eder. 22 See, jeg befaler det, siger Herren, og jeg vil føre dem igjen til denne Stad, og de skulle stride imod den og indtage den og opbrænde den med Ild; og jeg vil give Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der). 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, sigende: 2 Gak til de Rechabiters Huus, og du skal tale med dem og føre dem i Herrens Huus, i et af Kammerne, og du skal give dem Viin at drikke. 3 Da tog jeg Jaasanja, Søn af Jeremias, Søn af Habazinja, og hans Brødre og alle hans Sønner og de Rechabiters ganske Huus. 4 Og jeg førte dem i Herrens Huus, i Hanans, Jigdaljas Søns, den Guds Mands, Børns Kammer, som var ved Fyrsternes Kammer, ovenfor Maasejas, Sallums Søns, Kammer, som tog vare paa Dørtærskelen. 5 Og jeg satte for de Børn af de Rechabiters Huus Skaaler, fulde af Viin, og Bægere, og jeg sagde til dem: Drikker Viin. 6 Men de sagde: Vi ville ikke drikke Viin; thi Jonadab, Rechabs Søn, vor Fader, haver befalet os og sagt: I skulle ikke drikke Viin, I eller eders Børn, evindelig. 7 Og I skulle ikke bygge Huus, og ikke saae Sæd, og ikke plante Viingaard, og ikke have (Saadant); men I skulle boe i Pauluner alle eders Dage, paa det I maae leve mange Dage i Landet, hvorudi I ere fremmede. 8 Og vi adløde Jonadabs, Rechabs Søns, vor Faders, Røst i alt det, som han haver budet os, at (vi) ingen Viin drikke alle vore Dage, vi, vore Hustruer, vore Sønner og vore Døttre, 9 og at (vi) ikke bygge Huse for os at boe udi, og ikke have Viingaard eller Mark eller Sæd. 10 Men vi have boet i Pauluner, og været lydige, og gjort efter alt det, som Jonadab, vor Fader, bød os. 11 Og det skede, der Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op i Landet, da sagde vi: Kommer, og lader os komme til Jerusalem for de Chaldæers Hær og for de Syrers Hær; og vi bleve i Jerusalem. 12 Da skede Herrens Ord til Jeremias, sigende: 13 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Mon I ikke ville annamme Tugt til at adlyde mine Ord? siger Herren. 14 Jonadabs, Rechabs Søns, Ord holdtes, som bød sine Børn ikke at drikke Viin, og de drak ikke (Viin) indtil denne Dag, fordi de adløde deres Faders Bud; og jeg, jeg haver talet til eder tidlig og idelig, og I adløde mig ikke. 15 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, at sige: Kjære, omvender eder, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Idrætter; vandrer ikke efter andre Guder at tjene dem, og boer (saa) i Landet, hvilket jeg haver givet eder og eders Fædre; men I bøiede ikke eders Øre og adløde mig ikke. 16 Efterdi Jonadabs, Rechabs Søns, Børn have holdt deres Faders Bud, som han bød dem, men dette Folk ikke adlød mig, 17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke. 18 Men til de Rechabiters Huus sagde Jeremias: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi at I adløde Jonadabs, eders Faders, Bud, og holdt alle hans Bud, og gjorde efter alt det, som han bød eder, 19 derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud. saaledes: Der skal ikke fattes Jonadab, Rechabs Søn, en Mand, som skal staae for mit Ansigt alle Dage.
• Jer 37:1-9 : 1 Og Kong Zedekias, Josias Søn, regjerede i Chonias, Jojakims Søns, Sted, hvilken Nebucadnezar, Kongen af Babel, satte til Konge i Judæ Land. 2 Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talede formedelst Jeremias, Propheten. 3 Dog sendte Kong Zedekias Juchal, Selemjas Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, til Jeremias, Propheten, at lade sige: Kjære, bed for os til Herren vor Gud. 4 Og Jeremias kom ind og gik ud midt iblandt Folket, og de satte ham ikke i Fængslets Huus. 5 Og Pharaos Hær var uddragen af Ægypten, og Chaldæerne, som havde beleiret Jerusalem, hørte Rygtet om dem og droge op fra Jerusalem. 6 Og Herrens Ord skede til Jeremias, Propheten, sigende: 7 Saa sagde Herren, Israels Gud: Saa skulle I sige til Judæ Konge, som sendte eder til mig at spørge mig: See, Pharaos Hær, som er uddragen eder til Hjælp, skal vende om til sit Land, til Ægypten. 8 Og Chaldæerne skulle komme igjen og stride imod denne Stad, og indtage den og opbrænde den med Ild. 9 Saa sagde Herren: Bedrager ikke eders Sjæle, idet I sige: Chaldæerne skulle vist drage fra os; thi de skulle ikke drage bort. 10 Thi om I (end) ihjelsloge al Chaldæernes Hær, som stride imod eder, og der bleve (nogle) igjennemstukne Mænd tilovers af dem, skulle de dog gjøre sig rede, hver i sit Paulun, og opbrænde denne Stad med Ild. 11 Og det skede, der Chaldæernes Hær var dragen op fra Jerusalem for Pharaos Hærs Skyld, 12 da gik Jeremias ud af Jerusalem for at gaae til Benjamins Land, at snige sig derfra midt iblandt Folket. 13 Og som han var i Benjamins Port, da var der en Befalingsmand, hvis Navn var Jerija, Søn af Selemja, Søn af Hananja, og han greb Jeremias, Propheten, og sagde: Du falder til Chaldæerne. 14 Og Jeremias sagde: Det er falskt, jeg vil ikke falde til Chaldæerne; men han vilde ikke høre ham, men Jerija greb Jeremias og førte ham til Fyrsterne. 15 Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham, og de kastede ham i Fængslets Huus, i Jonathans, Skriverens, Huus; thi det havde de gjort til et Fængsels Huus. 16 Der Jeremias var kommen i Hulens Huus og i Kjælderne, da blev Jeremias der mange Dage. 17 Og Kong Zedekias sendte hen og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Huus i Løndom og sagde: Ere der Ord (forhaanden) fra Herren? og Jeremias sagde: Der ere; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand. 18 Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad haver jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængslets Huus? 19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land? 20 Og nu, Kjære, hør, min Herre Konge! Kjære, lad min (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og lad mig ikke føres igjen i Jonathans, Skriverens, Huus, at jeg skal ikke døe der. 21 Og Kong Zedekias bød, og de forvarede Jeremias i Fængslets Forgaard, og lode give ham et Stykke Brød hver Dag af Bagernes Gade, indtil alt Brødet i Staden var fortæret; saa blev Jeremias i Fængslets Forgaard.