1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, sigende:

2 Saa talede Herren, Israels Gud, sigende: Skriv dig alle de Ord, som jeg haver talet til dig, i en Bog.

3 Thi see, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil vende mit Folks Israels og Judæ Fængsel, siger Herren, og føre dem tilbage til det Land, som jeg gav deres Fædre, og de skulle eie det.

4 Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;

5 thi saa sagde Herren: Vi høre Forfærdelses Røst; der er Frygt og ikke Fred.

6 Spørger dog og seer, om en Mand føder; hvorfor saae jeg (da) hver Mand (holde) sine Hænder paa sine Lænder, som hun, der føder, og alle Ansigter ere omskiftede (og) ere blege?

7 Vee! thi dette er en stor Dag, saa (der har) ingen (været) som den, og det er Nødens Tid for Jakob; dog skal han blive frelst deraf.

8 Og det skal skee, paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg sønderbryde hans Aag fra din Hals og sønderrive dine Baand, og de Fremmede skulle ikke ydermere lade sig tjene af ham.

9 Men de skulle tjene Herren, deres Gud, og David, deres Konge, hvilken jeg vil opreise dem.

10 Derfor frygt ikke, min Tjener Jakob! siger Herren, og forskrækkes ikke, Israel! thi see, jeg frelser dig af et langt fraliggende (Land), og din Sæd af deres Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage, og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde (ham).

11 Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.

12 Thi saa sagde Herren: Din Forstyrrelse er ulægelig, dit Saar er (meget) svagt.

13 Ingen udfører din Sag anlangende (din) Byld, ingen Lægedom (vederfares) dig til Helbredelse.

14 Alle dine Elskere have glemt dig, de søge dig ikke; thi jeg haver slaget dig, (ligesom man) slaaer en Fjende, med en grum Tugtelse for dine Misgjerningers Mangfoldighed, (ja, fordi) dine Synder ere (saare) mange.

15 Hvorfor raaber du over din Forstyrrelse, over din ulægelige Pine? jeg haver gjort disse Ting ved dig for dine Misgjerningers Mangfoldighed, (ja, fordi) dine Synder ere (saare) mange.

16 Derfor skulle Alle, som dig have ædet, blive ædte, og alle dine Modstandere, de skulle allesammen gaae i Fængsel; og de, som plyndrede dig, skulle plyndres, og alle dem, som berøvede dig, vil jeg give til Rov.

17 Thi jeg vil lade din Lægedom tage til, og læge dig af dine Saar, siger Herren; thi de kaldte dig den Fordrevne, (og sagde), det er Zion, Ingen spørger efter det.

18 Saa siger Herren: See, jeg vil omvende Jakobs Pauluners Fængsel og forbarme mig over hans Boliger, og Staden skal bygges paa sin Dynge, og der skal blive Palads efter sin Viis.

19 Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.

20 Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham.

21 Og hans herlige (Fyrste) skal være af ham, og hans Regent skal udgaae midt ud af ham, og jeg vil lade ham nærme sig og komme nær til mig; thi hvo er (ellers) den, som kan være Borgen med sit Hjerte, at (I maae) komme nær til mig? siger Herren.

22 Og I skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.

23 See, der er udfaren en Herrens Storm, en Grumhed, en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.

24 Herrens grumme Vrede skal ikke afvende sig, indtil han gjør, og indtil han stadfæster sit Hjertes Anslag; i de sidste Dage skulle I forstaae eder derpaa.