Jeremia 4:15
Thi fra Dan (kommer) hans Røst, som forkynder (Noget), og fra Ephraims Bjerg den, som lader høre (om) Mishandling.
Thi fra Dan (kommer) hans Røst, som forkynder (Noget), og fra Ephraims Bjerg den, som lader høre (om) Mishandling.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Lader det ihukommes iblandt Hedningerne, see, lader det høres imod Jerusalem, at der komme Vogtere af et langt fraliggende Land; og de skulle udgive deres Røst over Judæ Stæder.
17De skulle være imod den trindt omkring som Vogtere paa Marken; thi den haver været gjenstridig imod mig, siger Herren.
18Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.
14Afto dit Hjerte, Jerusalem! fra Ondskab, paa det du kan frelses; hvorlænge vil du lade din Uretfærdigheds Tanker blive om Natten midt udi dig?
9Lader det høre paa Paladserne i Asdod og paa Paladserne i Ægypti Land, og siger: Samler eder paa Samarias Bjerge, og seer mange Forstyrrelser midt i den og de Undertrykte midt i den.
20Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
5Kundgjører det i Juda og lader det høres i Jerusalem, og siger: Blæser i Trompeten udi Landet; raaber, fuldender det og siger: Samler eder og lader os komme til de faste Stæder.
6Opløfter Banner imod Zion, samler eder, staaer ikke; thi jeg fører en Ulykke fra Norden og en stor Forstyrrelse.
14Og Herren sagde til mig: Fra Norden skal Ulykken udlades over alle Landets Indbyggere.
15Thi see, jeg kalder ad alle Rigernes Slægter mod Norden, siger Herren, og de skulle komme og sætte, hver sin Stol for Jerusalems Portes Dør, og trindt omkring imod alle dens Mure og imod alle Judæ Stæder.
1I Benjamins Børn! samler eder (og flyer) midt ud af Jerusalem, og blæser i Trompeten i Thekoa, og opreiser et Baal over Beth-Cherem; thi en Ulykke lader sig see af Norden, og en stor Forstyrrelse.
6Thi der er en Dag, (da) Vogtere skulle raabe paa Ephraims Bjerg: Staaer op og lader os gaae op til Zion, til Herren vor Gud.
16Hans Hestes Fnysen er hørt fra Dan, af hans stærke (Hestes) Vrinskens Lyd bævede det ganske Land; og de kom og fortærede Landet og dets Fylde, Staden og Indbyggerne derudi.
22See, der kommer en Lyd, som høres, og en stor Bevægelse fra Nordenland, til at gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, til Dragers Bolig.
3Og du skal sige: Hører Herrens Ord, Judæ Konger og Jerusalems Indbyggere! saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme Ulykke over dette Sted, at hver, som det hører, hans Øren skulle klinge,
5Thi det er en Bulders og Nedtrædelses og Forvirrelses Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Skuedal, (paa hvilken) Murene blive nedbrudte, og man raaber til Bjergene.
9Ephraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer haver jeg kundgjort, at det er vist.
14Thi see, jeg opreiser et Folk over eder, Israels Huus! siger Herren, den Zebaoths Gud, og de skulle fortrykke eder fra (der), hvor man kommer fra Hamath, indtil Bækken paa den slette Mark.
5Dette er alt for Jakobs Overtrædelse og for Israels Huses Synder; hvo er (en Begyndelse) til Jakobs Overtrædelse? mon ikke Samaria? og hvo til Judæ Høie? mon ikke Jerusalem?
1Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basun og kundgjør mit Folk deres Overtrædelse, og Jakobs Huus deres Synder,
10(O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder.
12derfor, saa sagde Herren, Israels Gud: See, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, ham skulle begge hans Øren klinge.
1Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!
4Og Herren sagde til ham: Gak midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og du skal tegne et Tegn paa de Folks Pander, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ere gjorte midt derudi.
32Saa sagde den Herre Zebaoth: See, der udkommer en Ulykke fra et Folk til et andet Folk, og der skal en stor Storm opvækkes fra Jordens Sider.
10Og der skal være paa den samme Tid, siger Herren, et Raabs Lyd fra Fiskeporten, og en Hylen fra (Stadens) anden (Part), og en stor Forstyrrelse fra Høiene.
9Du, som bærer Zion et (godt) Budskab, stig op paa et høit Bjerg; du, som bærer Jerusalem et (godt) Budskab, ophøi din Røst med Magt, ophøi (den, og) frygt ikke; siig til Judæ Stæder: See, eders Gud!
9Thi dens Saar ere ulegelige; thi det er kommet indtil Juda, det naaede indtil mit Folks Port, indtil Jerusalem.
10Kundgjører det ikke i Gath, græder ikke saa saare; vælt dig i Støv i Beth-Aphra.
21Hvor længe skal jeg see Banner, skal jeg høre Trompetens Lyd?
4Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;
5thi saa sagde Herren: Vi høre Forfærdelses Røst; der er Frygt og ikke Fred.
8Thi der gik et Skrig omkring Moabs Landemærke, dens Hylen (varede) indtil Eglaim, og dens Hylen var ved Beer-Elim.
16Trompets og Basunklangs Dag, imod de faste Stæder og imod de høie Hjørner.
30Og du, du skal spaae over dem alle disse Ord og sige til dem: Herren skal brøle fra det Høie og udgive sin Røst fra fin hellige Bolig; han skal brøle over sin Bolig, han skal lade høre et Frydeskrig som deres, der træde Viinpersen, til alle Jordens Indbyggere.
8Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.
3Der er et Skrigs Lyd fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.
4derfor, Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne det Overblevne iblandt Hedningerne, der ere trindt omkring, til Rov og Bespottelse;
31Thi jeg hørte en Røst ligesom hendes, der føder, en Angest som dens, der er i Førstefødsels Nød, Zions Datters Røst; hun skal klage sig, udbrede sine Hænder (og sige): Vee mig nu! thi min Sjæl er forsmægtet for deres Skyld, som ihjelslaae.
17Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øine rinde med Graad Nat og Dag, og holde ikke op; thi Jomfruen, mit Folks Datter, er forstyrret med stor Forstyrrelse, (hendes) Saar er meget svagt.
19Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.
15Ak, for en Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.
2Og han sagde: Herren skal brøle af Zion og udgive sin Røst af Jerusalem, og Hyrdernes Græsgange skulle sørge, og Carmels Top blive tør.
22Saa sagde Herren: See, der skal komme et Folk fra et Land fra Norden, og et stort Folk skal opvækkes fra Jordens Sider.
1Og han raabte for mine Øren med høi Røst og sagde: Lader Stadens Hjemsøgelser komme nær, og hver skal have sit fordærvelige Vaaben i sin Haand.
27(Jeg er) den Første, (som siger) til Zion: See, see dem; og jeg vil give Jerusalem den, som bærer (et godt) Budskab.
3Der er Hyrdernes Hylens Lyd, thi deres Herlighed er ødelagt; der er de unge Løvers Brølens Lyd, thi det høie (Land) ved Jordanen er ødelagt.
6Thi saa sagde Herren til mig: Gak, set en Vægter, lad ham kundgjøre det, han seer.
2Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger.