Johannes 11:22
Men ogsaa nu veed jeg, at hvad somhelst du vil bede Gud om, vil Gud give dig.
Men ogsaa nu veed jeg, at hvad somhelst du vil bede Gud om, vil Gud give dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Jesus sagde til hende: Din Broder skal opstaae.
24Martha siger til ham: Jeg veed, at han skal opstaae i Opstandelsen paa den yderste Dag.
25Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
26og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døe evindeligen. Troer du dette?
27Hun siger til ham: Ja, Herre! jeg haver troet, at du er Christus, den Guds Søn, den, som skulde komme til Verden.
28Og der hun dette havde sagt, gik hun bort, og kaldte sin Søster Maria hemmeligen og sagde: Mesteren er her og kalder ad dig.
29Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham.
30— Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
19Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
20Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria sad i Huset.
21Da sagde Martha til Jesum: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
39Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.
40Jesus sagde til hende: Sagde jeg dig ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed?
41Derfor toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.
42Men jeg vidste, at du hører mig altid; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du haver udsendt mig.
43Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
3Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den du elsker, er syg.
4Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
5Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
22Og alt det, I begjære i Bønnen, dersom I troe, da skulle I faae det.
14Og dette er den frimodige Fortrøstning, som vi have til ham, at dersom vi bede om Noget efter hans Villie, hører han os.
15Og dersom vi vide, at han hører os i hvad vi bede, da vide vi, at vi erholde de Ting, om hvilke vi have bedet ham.
10Jesus svarede og sagde til hende: Dersom du kjendte den Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: Giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.
23Og paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give eder.
24Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, at eders Glæde kan blive fuldkommen.
30Nu vide vi, at du veed alle Ting og haver ikke behov, at Nogen spørger dig; formedelst dette troe vi, at du udgik fra Gud.
31Jesus svarede dem: Nu troe I.
13Og hvadsomhelst I bede om i mit Navn, det vil jeg gjøre, paa det at Faderen maa forherliges ved Sønnen.
14Dersom I bede om Noget i mit Navn, vil jeg gjøre det.
8Jeg siger eder: Dersom han endog ikke staaer op og giver ham, fordi han er hans Ven, saa staaer han dog op for hans Ubluheds Skyld og giver ham saameget, han haver behov.
9Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades.
10Thi hver den, som beder, han faaer, og hvo, som leder, han finder, og den, som banker paa, ham skal oplades.
24Derfor siger jeg eder: Alt hvad I begjære, naar I bede, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares eder.
7Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder om, hvadsomhelst I ville, og det skal vederfares eder.
7Nu vide de, at alt det, som du haver givet mig, er af dig.
1Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
7Jesus svarede og sagde til ham: Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaae det herefter.
40Men Martha gjorde sig her og der Umage med megen Opvartning; hun traadte da frem og sagde: Herre! bekymrer du dig ikke om, at min Søster haver forladt mig, saa at jeg maa opvarte alene? siig hende dog, at hun kommer mig til Hjælp.
41Men Jesus svarede og sagde til hende: Martha! Martha! du bekymrer dig og forstyrres ved mange Ting.
17Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
34Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
36Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
14Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
22Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud.
7Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjærede.
2Jeg kjender, at du formaaer Alting, og at der er ingen Tanke formeent for dig.
7Havde I kjendt mig, da havde I og kjendt min Fader; og fra nu af kjende I ham og have seet ham.
11Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.