Johannes 11:9
Jesus svarede: Er der ikke tolv Timer om Dagen? Om Nogen vandrer om Dagen, han støder sig ikke; thi han seer denne Verdens Lys.
Jesus svarede: Er der ikke tolv Timer om Dagen? Om Nogen vandrer om Dagen, han støder sig ikke; thi han seer denne Verdens Lys.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Men om Nogen vandrer om Natten, han støder sig; thi Lyset er ikke i ham.
11Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
35Da sagde Jesus til dem: Lyset er endnu en liden Tid hos eder. Vandrer den Stund, I have Lyset, at Mørke ikke skal overfalde eder; og hvo, som vandrer omkring i Mørket, veed ikke, hvor han gaaer hen.
36Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kunne blive Lysets Børn. Disse Ting talede Jesus, og gik bort og skjulte sig for dem.
12Da talede Jesus atter til dem og sagde: Jeg er det Verdens Lys; hvo, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.
8Disciplene sagde til ham: Mester! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?
1Og da han gik frem, saae han et Menneske, som var blindfødt.
2Og hans Disciple spurgte ham og sagde: Mester! hvo haver syndet? denne eller hans Forældre, (efterdi) at han er blindfødt?
3Jesus svarede: Hverken denne syndede, ei heller hans Forældre; men for at Guds Gjerninger skulde blive aabenbarede paa ham.
4Mig bør at gjøre hans Gjerninger, som mig haver udsendt, saalænge det er Dag; Natten kommer, da Ingen kan arbeide.
5Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.
46Jeg, et Lys, er kommen til Verden, for at hver den, som troer paa mig, skal ikke blive i Mørket.
35Saa see derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
36Dersom da dit ganske Legeme er lyst, saa at ingen Deel deraf er mørk, bliver det Hele lyst, som naar Lyset med et klart Skin bestraaler dig.
8Han var ikke Lyset, men (kom for) at han skulde vidne om Lyset.
9Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kommer til Verden.
39Hvad søge I efter? Men de sagde til ham: Rabbi! — hvilket, naar det oversættes, hedder: Mester, — hvor opholder du dig?
30Dette Menneske svarede og sagde til dem: Heri er det da underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han haver aabnet mine Øine.
5Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket fattede det ikke.
39Og Jesus sagde: Jeg er kommen til Dom i denne Verden, at de, som ikke see, skulle vorde seende, og de, som see, skulle vorde blinde.
40Og dette hørte de af Pharisæerne, som vare hos ham, og de sagde til ham: Mon og vi ere blinde?
41Jesus sagde til dem: Vare I blinde, da havde I ikke Synd, men nu sige I: Vi see; derfor bliver eders Synd.
33Men Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under en Skjeppe, men paa en Lysestage, at de, som gaae ind, skulle see Skinnet.
10Jesus svarede og sagde til ham: Er du en Israels Lærer og veed ikke dette?
11Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
12Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?
6Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og følge ikke Sandheden.
21men hvo, som udøver Sandheden, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.
35Han var et brændende og skinnende Lys; men I vilde til en Tid fryde eder i hans Lys.
19Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
10Hvo, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham.
14— Men det var en Sabbat, da Jesus gjorde Dynd og aabnede hans Øine. —
15Da spurgte og Pharisæerne ham atter, hvorledes han havde faaet sit Syn. Men han sagde til dem: Dynd lagde han paa mine Øine, og jeg toede mig og seer.
12Da sagde de til ham: Hvor er han? Han sagde: Jeg veed ikke.
25Da svarede han og sagde: Om han er en Synder, veed jeg ikke; een Ting veed jeg, at jeg, som var blind, seer nu.
26Men de sagde til ham igjen: Hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine?
21men hvorledes han nu (kan) see, vide vi ikke, eller hvo, der haver aabnet hans Øine, vide vi ikke heller; han er selv gammel nok, spørger ham; han maa selv svare for sig.
23Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
12Natten er fremgangen og Dagen er kommen nær. Derfor lader os aflægge Mørkets Gjerninger og iføre Lysets Vaaben.
50Nicodemus — han, som var kommen til ham om Natten, og som var En af dem — sagde til dem:
16Men Ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar, eller sætter det under en Bænk, men han sætter det paa en Lysestage, at de, som komme ind, kunne see Lyset.
20Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.
10Da sagde de til ham: Hvorledes bleve dine Øine aabnede?
12De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
14Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
25at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.
21Og han sagde til dem: Kommer Lyset ind, for at det skal sættes under Skjeppen eller under Bænken? mon ikke, for at det skal skal sættes paa Lysestagen?
18Da sagde de: Hvad er det, som han siger: Om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler.
19Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: Derom spørge I hverandre indbyrdes, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig.
23Derfor sagde hans Forældre: Han er gammel nok, spørger ham.