Johannes 17:10
Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem.
Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du haver givet mig, at de maae være Eet, ligesom vi.
12Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og Ingen blev fortabt af dem, uden det Fortabelsens Barn, paa det at Skriften skulde fuldkommes.
13Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig.
14Jeg haver givet dem dit Ord, og Verden haver hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
15Jeg beder ikke, at du skal tage dem (ud) af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde.
16De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
17Hellige dem i din Sandhed; dit Ord er Sandhed.
18Ligesom du haver sendt mig til Verden, saa haver og jeg sendt dem til Verden.
19Og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skulle ogsaa være helligede i Sandheden.
20Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig;
21paa det de maae alle være Eet, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at de og skulle være Eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig.
22Og jeg haver givet dem den Herlighed, som du haver givet mig, paa det de skulle være Eet, ligesom vi ere Eet,
23jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til Eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig.
24Fader! jeg vil, at de, som du haver givet mig, skulle og være hos mig, hvor jeg er, at de maae see min Herlighed, som du haver givet mig; thi du haver elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt.
25Retfærdige Fader! Verden kjendte dig og ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du haver udsendt mig.
26Og jeg kundgjorde dem dit Navn og vil kundgjøre dem det, paa det at den Kjærlighed, med hvilken du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.
4Jeg haver forherliget dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig, at jeg skulde gjøre.
5Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
6Jeg aabenbarede dit Navn for de Mennesker, hvilke du haver givet mig af Verden; de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret dit Ord.
7Nu vide de, at alt det, som du haver givet mig, er af dig.
8Thi de Ord, som du haver givet mig, haver jeg givet dem; og de have annammet dem og erkjendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du haver udsendt mig.
9Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du haver givet mig, thi de ere dine.
14Han skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde eder.
15Alt, hvad Faderen haver, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde eder.
16Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.
29Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand.
30Jeg og Faderen vi ere Eet.
1Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
2ligesom du haver givet ham Magt over alt Kjød, paa det at han maa give alle dem, som du haver givet ham, et evigt Liv.
20Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder.
17Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen.
27Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen, uden Faderen, og Ingen kjender Faderen, uden Sønnen, og den, som Sønnen vil det aabenbare.
11Disse Ting haver jeg talet til eder, paa det min Glæde kan blive i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
9— paa det at det Ord skulde fuldkommes, hvilket han havde sagt: Jeg mistede end ikke Een af dem, som du haver givet mig.
22Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det.
31Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
32Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.
10Troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør Gjerningerne.
28I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaaer bort og kommer til eder (igjen); dersom I havde mig kjær, da glædede I eder over, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg.
27Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig;
35Faderen elsker Sønnen og haver givet alle Ting i hans Haand.
14Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine.
31men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, saa gjør jeg. Staaer op, lader os gaae herfra.
8Derved forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple.
13Og hvadsomhelst I bede om i mit Navn, det vil jeg gjøre, paa det at Faderen maa forherliges ved Sønnen.
28Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
25Dette haver jeg talet til eder, medens jeg blev hos eder.
3da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænderne, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud,
39Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han haver givet mig; men jeg, skal opreise det paa den yderste Dag.
17Derfor haver jeg Ros i Christo Jesu i min Tjeneste for Gud.