1 Der Herren erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbte Flere end Johannes,

2 — enddog Jesus selv ikke døbte, men hans Disciple —

3 da forlod han Judæa og drog atter hen til Galilæa.

4 Men han skulde reise igjennem Samaria.

5 Han kom da til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph, sin Søn.

6 Men der var Jakobs Brønd. Der Jesus da var træt af Reisen, satte han sig ved Brønden; det var ved den sjette Time.

7 Da kom en samaritansk Qvinde for at drage Vand op. Jesus sagde til hende: Giv mig at drikke.

8 Thi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad.

9 Den samaritanske Qvinde sagde da til ham: Hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Qvinde, om Drikke? — Thi Jøder omgaaes ei med Samaritaner. —

10 Jesus svarede og sagde til hende: Dersom du kjendte den Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: Giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.

11 Qvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?

12 Mon du være mere end vor Fader Jakob, som haver givet os Brønden, og han haver selv drukket deraf, og hans Sønner og hans Qvæg?

13 Jesus svarede og sagde til hende: Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen;

14 men hvo, som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde med Vand, som opvælder til et evigt Liv.

15 Qvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste (mere), ei heller komme hid (oftere) at drage (Vand) op.

16 Jesus siger til hende: Gak bort, kald din Mand og kom hid.

17 Qvinden svarede og sagde: Jeg haver ikke Mand. Jesus siger til hende: Du sagde rigtig: Jeg haver ikke Mand.

18 Thi du haver havt fem Mænd, og den, som du nu haver, er ikke din Mand; det sagde du sandt.

19 Qvinden siger til ham: Herre! jeg seer, at du er en Prophet.

20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg; og I sige, at i Jerusalem er det Sted, hvor man bør tilbede.

21 Jesus siger til hende: Qvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem skulle tilbede Faderen.

22 I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne.

23 Men den Time kommer og er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi og Faderen søger Saadanne, som saaledes tilbede ham.

24 Gud er en Aand, og de ham tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.

25 Qvinden siger til ham: Jeg veed, at Messias kommer — hvilket betyder Christus; naar han kommer, skal han forkynde os alle Ting.

26 Jesus siger til hende: Jeg er (Messias), som taler med dig.

27 Og i det samme kom hans Disciple og forundrede sig over, at han talede med Qvinden; dog sagde Ingen: Hvad spørger du om? eller, hvad taler du med hende?

28 Da lod Qvinden sit Vandkar staae, og gik bort til Staden og sagde til Menneskene (der):

29 Kommer, seer et Menneske, som sagde mig alt det, jeg haver gjort; mon denne ikke være Christus?

30 Da gik de ud af Staden og kom til ham.

31 Men imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!

32 Men han sagde til dem: Jeg haver Mad at æde, den I ikke kjende.

33 Da sagde Disciplene til hverandre: Mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?

34 Jesus sagde til dem: Min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.

35 Sige I ikke: Der ere endnu fire Maaneder til, saa kommer Høsten? See, jeg siger eder: Opløfter eders Øine og seer Markerne, at de ere allerede hvide til Høsten.

36 Og hvo, som høster, faaer Løn og samler Frugt til et evigt Liv, paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.

37 Thi herudi er den Tale sand, at der er En, som saaer, og en Anden, som høster.

38 Jeg haver udsendt eder at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.

39 Men Mange af Samaritanerne af den samme Stad troede paa ham for Qvindens Tales Skyld, som vidnede: Han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort.

40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.

41 Og mange Flere troede for hans Tales Skyld.

42 Og de sagde til Qvinden: Vi troe ikke nu længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt og vide, at denne er sandeligen den Verdens Frelser, Christus.

43 Men efter to Dage gik han ud derfra og drog hen til Galilæa.

44 Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit eget Fædreneland.

45 Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.

46 Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en af Kongens Mænd, hvis Søn laae syg i Capernaum.

47 Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var nær ved at døe.

48 Da sagde Jesus til ham: Dersom I ikke see Tegn og underlige Gjerninger, ville I ikke troe.

49 Manden sagde til ham: Herre! kom ned, for mit Barn døer.

50 Jesus siger til ham: Gak bort, din Søn lever. Og Mennesket troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

51 Men idet han nu gik ned, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: Dit Barn lever.

52 Derfor udspurgte han den Time af dem, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: Igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.

53 Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt ham: Din Søn lever; og han troede selv og hans ganske Huus.

54 Dette, det andet Tegn, gjorde atter Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.