1 Og derefter drog Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke drage omkring i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaae ham ihjel.

2 Men Jødernes Høitid, Løvsalernes Fest, var nær.

3 Da sagde hans Brødre til ham: Drag bort herfra og gak til Judæa, at og (der) dine Disciple kunne see dine Gjerninger, som du gjør.

4 Thi Ingen gjør Noget i Løndom og søger dog selv at være berømt; dersom du gjør saadanne Ting, da aabenbar dig for Verden.

5 Thi hans Brødre troede ikke heller paa ham.

6 Da sagde Jesus til dem: Min Tid er ikke endnu kommen; men eders Tid er stedse forhaanden.

7 Verden kan ikke hade eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens Gjerninger ere onde.

8 Gaaer I op til denne Høitid; jeg vil ikke endnu gaae op til denne Høitid; thi min Tid er ikke endnu opfyldt.

9 Men der han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.

10 Men der hans Brødre vare gangne op, da gik han og selv op til Høitiden, ikke aabenbare, men som i Løndom.

11 Da ledte Jøderne efter ham paa Høitiden og sagde: Hvor er han?

12 Og der var en stor Murren om ham iblandt Folket; Nogle sagde: Han er god; men Andre sagde: Nei, han forfører Folket.

13 Dog talede Ingen frit om ham, af Frygt for Jøderne.

14 Men der det nu var midt i Høitiden, gik Jesus op i Templet og lærte.

15 Og Jøderne forundrede sig og sagde: Hvorledes kjender denne Skrifterne, da han ikke er lærd?

16 Derfor svarede Jesus dem og sagde: Min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte.

17 Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller om jeg taler af mig selv.

18 Hvo, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men hvo, som søger hans Ære, som ham udsendte, han er sanddru, og Uret er ikke i ham.

19 Haver ikke Moses givet eder Loven? og Ingen af eder holder Loven? Hvi søge I at slaae mig ihjel?

20 Folket svarede og sagde: Du haver Djævelen; hvo søger at slaae dig ihjel?

21 Jesus svarede og sagde til dem: Jeg haver gjort een Gjerning, og I forundrede eder alle derover.

22 Moses gav eder Omskjærelsen, — ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene — og I omskjære et Menneske paa Sabbaten.

23 Dersom et Menneske annammer Omskjærelsen paa Sabbaten, paa det Mose Lov skal ikke brydes, ere I da vrede paa mig, at jeg haver gjort et heelt Menneske sundt paa Sabbaten?

24 Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.

25 Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: Er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel?

26 Og see, han taler frimodigen, og de sige Intet til ham; mon nu de Øverste virkelig have indseet, at denne er sandelig Christus?

27 Dog vi vide, hvorfra denne er; men naar Christus kommer, veed Ingen, hvorfra han er.

28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Templet, og sagde: Baade kjende I mig, og vide, hvorfra jeg er; og af mig selv er jeg ikke kommen, men han er sanddru, som mig udsendte, hvilken I ikke kjende.

29 Men jeg kjender ham; thi jeg er af ham, og han udsendte mig.

30 Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haanden paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen.

31 Men Mange af Folket troede paa ham og sagde: Naar Christus kommer, mon han skal gjøre flere Tegn end disse, denne haver gjort?

32 Pharisæerne hørte, at Folket mumlede Saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud, at de skulde gribe ham.

33 Derfor sagde Jesus til dem: Jeg er endnu en liden Tid hos eder, og jeg gaaer bort til den, som mig udsendte.

34 I skulle lede efter mig og ikke finde (mig); og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.

35 Da sagde Jøderne til hverandre: Hvor vil denne gaae hen, saa at vi ikke skulle finde ham? mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?

36 Hvad er det for en Tale, at han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde (mig); og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?

37 Men paa den sidste Høitidens Dag, den store, stod Jesus, og raabte og sagde: Om Nogen tørster, han komme til mig og drikke!

38 Hvo, som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme.

39 — Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troede paa ham; thi den Hellig-Aand var ikke endnu (given), fordi Jesus var ikke endnu forklaret. —

40 Derfor sagde Mange af Folket, som hørte den Tale: Denne er sandelig den Prophet.

41 Andre sagde: Han er Christus. Men Andre sagde: Kommer da vel Christus fra Galilæa?

42 Siger ikke Skriften, at Christus kommer af Davids Sæd og fra Betlehem, den By, hvorfra David var?

43 Der blev derfor Splid iblandt Folket om ham.

44 Men Nogle af dem vilde grebet ham; men Ingen lagde Hænderne paa ham.

45 Da kom Tjenerne til de Ypperstepræster og Pharisæerne, og disse sagde til dem: Hvi førte I ham ikke hid?

46 Tjenerne svarede: Der haver aldrig et Menneske talet saaledes, som dette Menneske.

47 Da svarede Pharisæerne dem: Monne og I være forførte?

48 Mon Nogen af de Øverste haver troet paa ham, eller (Nogen) af Pharisæerne?

49 Men denne Hob, som ikke kjender Loven, er forbandet.

50 Nicodemus — han, som var kommen til ham om Natten, og som var En af dem — sagde til dem:

51 Dømmer vel vor Lov et Menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?

52 De svarede og sagde til ham: Mon du og være fra Galilæa? Randsag og see, at der er ikke en Prophet opreist af Galilæa.

53 Og hver gik til sit Huus.