1 Og Lodden var falden for Manasse Stamme, thi han er Josephs Førstefødte; for Machir, Manasse Førstefødte, Gileads Fader, fordi han var en Krigsmand, derfor blev Gilead og Basan hans.

2 Men for de øvrige af Manasse Børn, iblandt deres Slægter, var (og falden en Lod, nemlig) for Abiesers Børn, og for Heleks Børn, og for Asriels Børn, og for Sechems Børn, og for Hephers Børn, og for Semidæ Børn; disse ere Manasse, Josephs Søns, Børn, Mandkjønnene iblandt deres Slægter.

3 Men Zelaphehad, Søn af Hepher, Søn af Gilead, Søn af Machir, Søn af Manasse, han havde ikke Sønner, men Døttre; og disse ere hans Døttres Navne: Mahela og Noah, Hogla, Milca og Thirza.

4 Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvæ, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund midt iblandt deres Faders Brødre.

5 Og der faldt ti Parter for Manasse, foruden Gileads Land og Basan, som ligger paa hiin Side Jordanen,

6 Thi Manasse Døttre arvede Arv midt iblandt hans Sønner; men de øvrige Manasse Børn havde faaet det Land Gilead.

7 Og Manasse Landemærke var fra Aser til Michmethat, som ligger lige for Sichem; og Landemærket gaaer ud paa den høire Side til Indbyggerne i En-Thappuah.

8 Thappuah Land hørte Manasse til; men Thappuah ved Manasse Landemærke hørte Ephraims Børn til.

9 Og Landemærket gaaer ned til den Bæk Kana, Sønden for Bækken; disse Stæder hørte Ephraim til midt iblandt Manasse Stæder; men Manasse Landemærke er Norden for Bækken, og dets Udgang er ved Havet.

10 Mod Sønden var Ephraims, og mod Norden var Manasse (Arv), og Havet var hans Landemærke; og de støde til Aser mod Norden, og til Isaschar mod Østen.

11 Men Manasse havde iblandt Isaschar og iblandt Aser: Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), og Jibleam og dens tilhørende (Stæder), og Indbyggerne i Dor og dens tilhørende (Stæder), og Indbyggerne i En-Dor og dens tilhørende (Stæder), og Indbyggerne i Thaanach og dens tilhørende (Stæder), og Indbyggerne i Megiddo og dens tilhørende (Stæder), som ere de tre Egne.

12 Og Manasse Børn kunde ikke indtage disse Stæder; men Cananiten boede rolig i samme Land.

13 Og det skede, der Israels Børn bleve stærke, da gjorde de Cananiten skatskyldig, men de fordreve ham ikke aldeles.

14 Og Josephs Børn talede med Josva og sagde: Hvorfor gav du mig (ikkun) een Lod og een Part til Arv? jeg er dog et stort Folk, eftersom Herren haver velsignet mig hidindtil.

15 Og Josva sagde til dem: Dersom du er et stort Folk, da gak op for dig i Skoven, og hug dig der (et Stykke) af i Pheresiternes og Kjæmpernes Land, efterdi Ephraims Bjerg er dig (for) trangt.

16 Da sagde Josephs Børn: Dette Bjerg findes ikke (nok) for os; tilmed ere der Jernvogne hos alle Cananiterne, som boe i Dallandet, hos dem, (som boe) i Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), og hos dem, (som boe) i Jisreels Dal.

17 Og Josva sagde til Josephs Huus, til Ephraim og til Manasse, sigende: Du er et stort Folk, og du haver stor Styrke, du skal ikke have een Lod (aleneste).

18 Thi Bjerget skal høre dig til, (og) fordi det er en Skov, da skal du hugge den af, og dens Udgange skulle høre dig til; thi du skal fordrive Cananiten, enddog han haver Jernvogne, (og) enddog han er stærk.