Klagesangene 3:4

Original Norsk Bibel 1866

Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 51:8 : 8 See du haver Lyst til Sandhed i inderste (Hjerte), og du lader mig forstaae Viisdom i Løndom.
  • Jes 38:13 : 13 Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.
  • Jer 50:17 : 17 Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been.
  • Sal 102:3-5 : 3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig. 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted. 5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.
  • Sal 31:9-9 : 9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted). 10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.
  • Sal 38:2-8 : 2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed. 3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt. 4 (Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld. 5 Thi mine Misgjerninger gaae over mit Hoved, de ere blevne mig for svare, som en svar Byrde. 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld. 7 Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder. 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.
  • Sal 32:3 : 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.
  • Job 16:8-9 : 8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig. 9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
  • Sal 22:14 : 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    3Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig.

    4Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.

    5Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

  • 3Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.

  • 83%

    5Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.

    6Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

  • 11Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 81%

    16Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken.

    17Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.

  • 5Mit Kjød er klædt med Orme og Skarn af Støv, min Hud er sprukken og er bleven foragtelig.

  • 13Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 20Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.

  • 21Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;

  • 11Haver du (ikke) klædet mig med Hud og Kjød, og bedækket mig med Been og Sener?

  • 79%

    16Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

    17Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

    18Ved (Sygdommens) megen Kraft forvender sig mit Klædebon; han omgjordede mig (med) Smerte, som Kraven paa min Kjortel.

    19Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 10Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 78%

    14De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

    15Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

    16Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.

    17Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder.

  • 78%

    7Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.

    8At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

    9Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.

  • 78%

    12Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.

    13Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.

    14Han gjorde mig en Sønderrivelse over den anden; han haver løbet imod mig som en vældig (Krigsmand).

    15Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.

  • 30Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed.

  • 9Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.

  • 22da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.

  • 3Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt.

  • 2O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.

  • 13Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.

  • 19Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,

  • 3Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.

  • 17Thi han sønderknuser mig med en Storm, og gjør mig mange Saar uden Aarsag.

  • 3Plovmændene pløiede paa min Ryg, de uddroge deres Furer langt.

  • 3Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

  • 75%

    3Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

    4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 75%

    7Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder.

    8Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

  • 8See du haver Lyst til Sandhed i inderste (Hjerte), og du lader mig forstaae Viisdom i Løndom.

  • 23naar Folkene samles tilsammen, og Rigerne til at tjene Herren.

  • 6Han haver stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folket, og jeg bliver offentlig til Spot (iblandt dem).

  • 26Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød,

  • 10Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.