Klagesangene 5:6
Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød.
Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4Vi maae drikke vort Vand for Penge, vore Træer komme (til os) for (Penges) Værd.
5Vi lide Forfølgelse paa vor Hals, vi arbeide, og vi have ikke Hvile.
7Vore Fædre syndede, de ere ikke (mere, og) vi, vi bære deres Misgjerninger.
8Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
9Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken.
10Vor Hud er forbrændt som en Ovn for Hungerens vældige Storm.
6Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os, og lagde en haard Tjeneste paa os.
7Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst, og saae vor Trængsel og vor Møie og vor Nød.
6Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde (og) gjort Ugudelighed.
15at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;
2Thi der vare (Nogle), som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døttre ere mange; derfor have vi optaget Korn, at vi maae æde og leve.
3Der vare og de, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Viingaarde og vore Huse, og optaget Korn i (denne) Hunger.
4Og der vare de, som sagde: Vi laane Penge til Kongens Skat paa vore Agre og vore Viingaarde.
5Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre.
14Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
15Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.
36See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere.
37Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.
14sigende: Nei, men vi ville komme til Ægypti Land, at vi skulle ei see Krig, og ei høre Trompetens Lyd, og ei lide Hunger for Brøds Skyld, og der ville vi blive,
11Du lader os vende tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have berøvet (os) for sig.
4Thi saa sagde den Herre Herre: Mit Folk foer først ned til Ægypten at være fremmed der, og (siden) fortrykte Assur dem for Intet.
3Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi havde døet ved Herrens Haand i Ægypti Land, da vi sadde ved Kjødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk, at lade al denne Menighed døe af Hunger.
2dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!
24Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
25Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
7Fra vore Fædres Dage af have vi været i stor Skyld indtil denne Dag, og for vore Misgjerningers Skyld ere vi, (ja) vi, vore Konger, vore Præster, givne i Kongernes Haand i Landene, i Sværd, i Fængsel og i Rov og i (vore) Ansigters Skam, som det sees paa denne Dag.
6Men nu borttørres vort Liv; (thi her er) slet Intet, uden det Man for vore Øine.
6Og det Overblevne af Jakob skal være midt iblandt mange Folk som en Dug fra Herren, som Regndraaber paa Urter, som ikke skal bie efter Nogen og ei vente paa Menneskens Børn.
14Du, du skal æde og ikke mættes, og din Fornedrelse (skal skee) midt iblandt dig, og du skal flytte (Noget) og ikke udfrie det, og hvad du udfrier, vil jeg give til Sværdet.
9Derfor gav jeg hende i hendes Boleres Haand, i Assurs Børns Haand, mod hvilke hun brændte af Kjærlighed.
16Dine Tjenere gives ikke Halm, og de sige til os: Gjører Tegl; og see, dine Tjenere faae Hug, dog dit Folk haver Skyld deri.
27Og see, jeg udrakte min Haand over dig og formindskede din beskikkede (Deel), og jeg gav dig i dine Haderskers, de Philisters Døttres, Villie, deres, som skammede sig ved din skjændelige Vei.
5Han skal ikke vende tilbage til Ægypti Land, men Assur, han skal være hans Konge; thi de vægrede sig for at omvende sig.
23Paa den samme Dag skal være en banet Vei fra Ægypten ind i Assyrien, og de Assyrer skulle komme ind i Ægypten, og Ægypterne i Assyrien, og Ægypterne skulle tjene (Herren) tilligemed de Assyrer.
20enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.
12Dette er vort Brød, det toge vi varmt med os paa Reisen af vore Huse den Dag, vi gik ud at vandre til eder; men see, nu er det tørt, og det er mullent.
17Men vi ville gjøre alt det Ord, som er udgaaet af vor Mund, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og udøse Drikoffere for hende, saasom vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger og vore Fyrster, i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød, og vare vel (derved), og saae ingen Ulykke.
18Men fra den (Tid af), da vi lode af at gjøre Himmelens Dronning Røgelse og udøse Drikoffere for hende, have vi Mangel paa Alting, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.
17for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
42Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.
3Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgjerning, og tag til Takke (med os), saa ville vi betale (dig) med vore Læbers Øxne.
13I, som glædes ved ingen Ting, som sige: Have vi ikke taget os Horn ved vor Styrke?
11Tilskynder ikke Ezechias eder at give eder hen til at døe af Hunger og af Tørst, og siger: Herren vor Gud skal frie os af Kongen af Assyriens Haand?
5De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig.
5Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette.
16Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.