3 Mosebok 21:24

Original Norsk Bibel 1866

Og Mose sagde dette til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mal 2:1-7 : 1 Og nu, dette Bud hører til eder, I Præster! 2 Om I ikke høre det, og om I ei lægge det paa Hjerte, at give mit Navn Ære, sagde den Herre Zebaoth, da vil jeg sende Forbandelsen paa eder og forbande eders Velsignelser, ja, jeg haver ogsaa allerede forbandet (Enhver af) dem, fordi I ville ikke lægge det paa Hjerte. 3 See, jeg skjælder (og fordærver) eder Sæden, og kaster Møg over eders Ansigter, (ja) eders Høitiders Møg, og det skal tage eder bort med sig. 4 Og I skulle fornemme, at jeg haver sendt dette Bud til eder, fordi min Pagt er med Levi, sagde den Herre Zebaoth. 5 Thi min Pagt var med ham, (ja) Livets og Fredens (Pagt), og jeg gav ham dem til Frygt, at han skulde frygte mig; og han, han var forskrækket for mit Navns Skyld. 6 Sandheds Lov var i hans Mund, og der blev ikke Uret funden i hans Læber; han vandrede med mig fredsommeligen og i Oprigtighed, og omvendte Mange fra Misgjerning. 7 Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og de skulle søge Lov af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Engel.
  • Kol 4:17 : 17 Og siger Archippus: Giv Agt paa den Tjeneste, som du haver annammet i Herren, at du fuldbyrder den.
  • 1 Tim 1:18 : 18 Dette Bud befaler jeg dig, min Søn Timotheus! ifølge de Prophetier, som tilforn ere skete om dig, at du efter dem strider den gode Strid,
  • 2 Tim 2:2 : 2 og hvad du haver hørt af mig for mange Vidner, det overantvord troe Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære Andre.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    1Og Herren talede til Mose og sagde:

    2Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren.

  • 80%

    1Og Herren talede til Mose og sagde:

    2Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og du skal sige til dem: Dette er det Ord, som Herren haver befalet og sagt:

  • 16Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 79%

    28Og Mose forkyndte Aron alle Herrens Ord, som havde udsendt ham, og alle de Tegn, som han havde befalet ham.

    29Saa gik Mose og Aron hen, og de samlede alle de Ældste af Israels Børn.

  • 21Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 17Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 17Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 11Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 22Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 13Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 12Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 23Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 11Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 11og at (I kunne) lære Israels Børn alle de Skikke, som Herren haver sagt til dem formedelst Mose.

  • 20Og Mose og Aron og al Israels Børns Menighed gjorde (saa) ved Leviterne; efter alt det, som Herren havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde Israels Børn ved dem.

  • 1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 19Præsten, som gjør et Syndoffer af det, skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard.

  • 5Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 36Og Aron og hans Sønner gjorde det, nemlig alle de Ord, som Herren havde befalet formedelst Mose.

  • 1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 8Men Herren talede til Aron og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 8Og en skal opløfte af det med sin Næve af Madofferets Meel og af Olien dertil, og al Virak, som er paa Madofferet, og gjøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt af dets Ihukommelsesoffer for Herren.

  • 1Og Mose gik, og talede disse Ord til al Israel.

  • 1Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem:

  • 1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og det skede paa den ottende Dag, da kaldte Mose ad Aron og hans Sønner, og ad de Ældste af Israel.

  • 75%

    30Og Mose tog af Salveolien og af Blodet, som var paa Alteret, og stænkede paa Aron, paa hans Klæder, og paa hans Sønner, og paa hans Sønners Klæder med ham; og han helligede Aron, hans Klæder, og hans Sønner, og hans Sønners Klæder med ham.

    31Og Mose sagde til Aron og hans Sønner: Koger Kjødet for Forsamlingens Pauluns Dør, og I skulle æde det der, og Brødet, som er i Fyldelsens Kurv, saasom jeg haver befalet, sigende: Aron og hans Sønner skulle æde det.

  • 23Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.

  • 26Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 10Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 25Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 33Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 3Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.

  • 1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 31Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.

  • 13Amrams Sønner vare: Aron og Mose; og Aron blev fraskilt, at han skulde hellige det særdeles Hellige, han og hans Sønner til evig (Tid), at gjøre Røgelse for Herrens Ansigt, til at tjene ham og at velsigne i hans Navn til evig (Tid).

  • 5Og Mose sagde til Menigheden: Dette er det, som Herren haver befalet at gjøre.

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 4Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Dette er det Ord, som Herren befoel, sigende:

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 14Og Herren talede til Mose og sagde: